Lægehåndbogen

EKG, tjekliste

Albert Marni Joensen

speciallæge

Rytmen

  • Er hjerterytmen regelmæssig?
  • Er der en P-tak foran hvert QRS-kompleks (sinusrytme)?
    • I så fald, er den positiv i afledning II? (sinusrytme)
  • Bradykardi (<50/min)?
    • AV-blok?
      • Grad 1 - PR > 0,2 sek.
      • Grad 2 Mobitz type: enkelte impulser overføres ikke (stigende PR-afstand indtil et kompleks falder ud: kaldes Wenchebach eller Mobitz type 1)
      • Grad 2 Mobitz type 2: samme PR afstand men udfald af et eller flere QRS komplekser
      • Grad 3 - komplet (totalt AV-) blok. Her ses ingen sammenhæng mellem p-takker og QRS komplekser
    • Nodalrytme? (ingen P-takker foran QRS)
    • Ventrikulære erstatnings (eskapade-) slag?
  • Ekstrasystoler?
    • Atriale (smalle, <120 ms)?
    • Ventrikulære (brede, >120 ms)?
  • Regelmæssig takykardi (>100/min)?
    • Sinustakykardi?
    • Atrial takykardi?
    • Atrieflagren?
    • AV-nodal takykardi?
    • Ventrikulær takykardi (brede QRS-komplekser)?
  • Flimren (uregelmæssig rytme uden noget identificerbar mønster)
    • Atrieflimren?
    • Ventrikelflimren?

P-taks abnormiteter?

  • Spidse, høje
    • Kan tyde på højre atriehypertrofi, "P-pulmonale", >3mm (f.eks. ved cor pulmonale)
  • Puklede, brede
    • Tyder på venstre atriehypertrofi (f.eks. ved mitralstenose, "P-mitrale")

Hjerteaksen

  • Bedømmelsen kan bidrage til at afsløre fejltilkobling af elektroderne
    • Tænk fejlkobling, hvis QRS er dominerende negativ i afledning I
  • Bedømmes i afledning I, II og III ved at se på retningen af QRS-komplekset
  • Normalt
    • QRS-kompleksernes nettoareal positivt i I og II
  • Højre aksedeviation
    • Afledning I er negativ (negativt nettoareal af QRS-komplekset). Dette gælder uanset, hvordan de øvrige afledninger ser ud
  • Venstre aksedeviation
    • QRS' nettoareal er positivt i I og negativt i II

QRS-komplekset

  • Bredden
    • Hvis >120 ms (>3 mm ved papirhastighed 25 mm/s), kaldes det grenblok og underinddeles i højresidigt grenblok (pos. nettoareal i V1 og V2) og i venstresidigt grenblok (pos. nettoareal i V5 og V6). Hvis QRS komplekset udseende ligner et grenblok, men QRS bredden < 120 ms anvendes termen inkomplet grenblok
  • Højde
    • Høje R-takker i V1-2 taler for højre ventrikelhypertrofi
    • Høje R-takker i V5-6 taler for venstre ventrikelhypertrofi
  • Overgangspunktet (R- og S-bølgen er lige stor)
    • R- og S-takkerne er normalt ens i prækordialafledningerne over det interventrikulære septum, dvs. normalt i V3 eller V4

Q-takker?

  • Små Q-takker kan ses i I, aVL, V6 eller i II, III , aVF uden at dette er tegn på overstået myokardieinfarkt (afhængig af hjerteaksen)
  • Lokalisering - se nedenfor
  • Q-takker er patologiske, hvis de udgør > 25 % af QRS-kompleksets samlede højde

ST-segmentet

  • Kan ses eleveret i forhold til den isoelektriske grundlinje ved ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) og ved perikarditis ("hængekøje-elevationer")
  • Kan være forsænket ved pågående iskæmi, belastning og under digoxin-behandling
  • Lokalisering - se nedenfor

T-takker

  • Spidse
    • Kan indikere hyperkaliæmi
  • Flade og brede
    • Kan indikere hypokaliæmi
  • Inverterede
    • Normal variant i nogle afledninger - III, aVR, V1
    • Iskæmi?
    • Infarkt?
    • Cardiomyopati
    • Venstre eller højre ventrikelhypertrofi?
    • Lungeemboli?
    • Grenblok?
    • Lokalisering - se nedenfor

U-takker

  • Kan være normalvariant
  • Kan indikere hypokalæmi (f.eks. ved diuretikabehandling)

Lokalisering af ændringer i ST, Q og T

Glidende overgange mellem de forskellige infarktlokalisationer. For at kunne vurdere lokalisationen af EKG forandringer, kræves forandringer fra to eller flere samhørende afledninger.

  • Forvæg (anteroseptale, anteromediale, anterolaterale)
    • Prækordialafledninger (udbredelse afhængig af infarktlokalisation). Afledning V2-V4
  • Inferiorvæg (posteroinferiore og posterolaterale)
    • Afledning II, III og aVF
  • Lateralvæg
    • Afledning I, aVL, V5-V6
  • Posteriorvæg
    • Rent posteriort infarkt kan være svært at erkende, men ofte ses omvendt infarktmønster i de mediale præcordialafledninger (V3-4, især ved STEMI). Ved at flytte EKG-elektroderne videre om bag på venstre hemithorax (V7-V9), vil evt. ST-elevationer kunne visualiseres

Mere om EKG

Animationer

Patientinformationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen