Fagmedarbejdere
EKG, tjekliste
Rytmen
Er hjerterytmen regelmæssig?
Er der en P-tak foran hvert QRS-kompleks (sinusrytme)?
I så fald, er den positiv i afledning II? (sinusrytme)
Bradykardi (<50/min)?
AV-blok?
Grad 1 - PR > 0,2 sek.
Grad 2 Mobitz type: enkelte impulser overføres ikke (stigende PR-afstand indtil et kompleks falder ud: kaldes Wenchebach eller Mobitz type 1)
Grad 2 Mobitz type 2: samme PR afstand men udfald af et eller flere QRS komplekser
Grad 3 - komplet (totalt AV-) blok. Her ses ingen sammenhæng mellem p-takker og QRS komplekser
Nodalrytme? (ingen P-takker foran QRS)
Ventrikulære erstatnings (eskapade-) slag?
Ekstrasystoler?
Atriale (smalle, <120 ms)?
Ventrikulære (brede, >120 ms)?
Regelmæssig takykardi (>100/min)?
Sinustakykardi?
Atrial takykardi?
Atrieflagren?
AV-nodal takykardi?
Ventrikulær takykardi (brede QRS-komplekser)?
Flimren (uregelmæssig rytme uden noget identificerbar mønster)
Atrieflimren?
Ventrikelflimren?
P-taks abnormiteter?
Spidse, høje
Kan tyde på højre atriehypertrofi, "P-pulmonale", >3mm (f.eks. ved cor pulmonale)
Puklede, brede
Tyder på venstre atriehypertrofi (f.eks. ved mitralstenose, "P-mitrale")
Hjerteaksen
Bedømmelsen kan bidrage til at afsløre fejltilkobling af elektroderne
Tænk fejlkobling, hvis QRS er dominerende negativ i afledning I
Bedømmes i afledning I, II og III ved at se på retningen af QRS-komplekset
Normalt
QRS-kompleksernes nettoareal positivt i I og II
Højre aksedeviation
Afledning I er negativ (negativt nettoareal af QRS-komplekset). Dette gælder uanset, hvordan de øvrige afledninger ser ud
Venstre aksedeviation
QRS' nettoareal er positivt i I og negativt i II
QRS-komplekset
Bredden
Hvis >120 ms (>3 mm ved papirhastighed 25 mm/s), kaldes det grenblok og underinddeles i højresidigt grenblok (pos. nettoareal i V1 og V2) og i venstresidigt grenblok (pos. nettoareal i V5 og V6). Hvis QRS komplekset udseende ligner et grenblok, men QRS bredden < 120 ms anvendes termen inkomplet grenblok
Højde
Høje R-takker i V1-2 taler for højre ventrikelhypertrofi
Høje R-takker i V5-6 taler for venstre ventrikelhypertrofi
Overgangspunktet (R- og S-bølgen er lige stor)
R- og S-takkerne er normalt ens i prækordialafledningerne over det interventrikulære septum, dvs. normalt i V3 eller V4
Q-takker?
Små Q-takker kan ses i I, aVL, V6 eller i II, III , aVF uden at dette er tegn på overstået myokardieinfarkt (afhængig af hjerteaksen)
Lokalisering - se nedenfor
Q-takker er patologiske, hvis de udgør > 25 % af QRS-kompleksets samlede højde
ST-segmentet
Kan ses eleveret i forhold til den isoelektriske grundlinje ved ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) og ved perikarditis ("hængekøje-elevationer")
Kan være forsænket ved pågående iskæmi, belastning og under digoxin-behandling
Lokalisering - se nedenfor
T-takker
Spidse
Kan indikere hyperkaliæmi
Flade og brede
Kan indikere hypokaliæmi
Inverterede
Normal variant i nogle afledninger - III, aVR, V1
Iskæmi?
Infarkt?
Cardiomyopati
Venstre eller højre ventrikelhypertrofi?
Grenblok?
Lokalisering - se nedenfor
U-takker
Kan være normalvariant
Kan indikere hypokalæmi (f.eks. ved diuretikabehandling)
Lokalisering af ændringer i ST, Q og T
Glidende overgange mellem de forskellige infarktlokalisationer. For at kunne vurdere lokalisationen af EKG forandringer, kræves forandringer fra to eller flere samhørende afledninger.
Forvæg (anteroseptale, anteromediale, anterolaterale)
Prækordialafledninger (udbredelse afhængig af infarktlokalisation). Afledning V2-V4
Inferiorvæg (posteroinferiore og posterolaterale)
Afledning II, III og aVF
Lateralvæg
Afledning I, aVL, V5-V6
Posteriorvæg
Rent posteriort infarkt kan være svært at erkende, men ofte ses omvendt infarktmønster i de mediale præcordialafledninger (V3-4, især ved STEMI). Ved at flytte EKG-elektroderne videre om bag på venstre hemithorax (V7-V9), vil evt. ST-elevationer kunne visualiseres
Mere om EKG
For mere indgående tolkninger og beskrivelser se
Patientinformationer
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af