Fagmedarbejdere
Udslæt på hænder
Basisoplysninger
Diagnostisk tankegang
- Udslæt på hænder drejer sig oftest om håndeksem (kontakteksem eller endogent eksem), men differentialdiagnostiske muligheder gennemgås her
ICPC-2
Differentialdiagnoser
Eksem
- Håndeksem er en hyppigt forekommende sygdom, med en et-års prævalens på 10 % i den danske befolkning. Håndeksem omfatter irritativt og allergisk kontakteksem, kontakturticaria, samt endogent eksem (atopisk håndeksem, vesikuløst håndeksem, hyperkeratotisk håndeksem)
- Morfologien omfatter rødme, ødem, papler, vesikler, infiltration og afskalning, samt hyperkeratose. Næsten altid ledsaget af kløe
- Alle patienter med håndeksem igennem mere end en måned, henvises til dermatolog med henblik på allergiudredning (epikutantest)


Kontakturticaria
- Kontaktnældefeber på hænderne forekommer væsentlig sjældnere end håndeksem, men kan have samme morfologi
- Skyldes hyppigst kontakt med latexprotein (i handsker) eller med fødevarer, som kan give type-1 allergiske reaktioner (proteinkontaktdermatitis)
- Er stærkt kløende
- Starter som nældefeber, men kan i sin kroniske form ikke klinisk skelnes fra et håndeksem
- Udredes hos hudlæge med allergitest (priktest med relevante emner)
Id-reaktion (mykide)
- Vesikuløst/bulløst udslæt på hænder og fødder, evt. med spredning til resten af kroppen kan være en reaktion på svampeinfektion andet sted på kroppen. Fødder og tåinterstitser bør inspiceres
Pustulosis palmoplantaris
- Er en selvstændig lidelse, som ofte forekommer sammen med psoriasis
- Der er en overrepræsentation af thyreoideasygdom hos patienter med pustulosis palmoplantaris
- Er hyppigere hos rygere
- Morfologien omfatter pustler, erytem og afskalning lokaliseret i håndflader og fodsåler
Svamp
- Svampeinfektion med dermatofytter på hænderne skal mistænkes ved skællende hudforandringer, der kun omfatter den ene hånd(flade). Kan dog også forekomme bilateralt
- Patienter med svampeinfektion på hånd/hænder har ofte samtidig fodsvamp
Scabies
- Scabiesmider er generelt lettest at finde på hændernes lateralside og ved håndled
- Ved længerevarende infestation med scabies kan der forekomme så mange midegange i håndfladerne, at det kan ligne eksem
Porfyria cutanea tarda
- Porfyria cutanea tarda giver anledning til blæredannelse og sart hud på hænder
- Hvis forandringerne på hænderne er lokaliseret på håndrygge, som vesikler eller bullae, og provokeres af sol, må man mistænke porfyria cutanea tarda. Denne sygdom er ikke kløende
Syfilis
- Ved sekundær syfilis ses dybtliggende maculopapuløse forandringer i håndflader og fodsåler. Bør huskes som en differentialdiagnose. Diagnosen stilles ved serlogisk undersøgelse (blodprøve for syfilis).

Psoriasis
- Psoriasis kan være lokaliseret alene i håndflader og fodsåler, og kan være ganske vanskeligt at skelne fra hyperkeratotisk hånd- og fodeksem. Elementerne er skarpt afgrænsede. Patienten må efterses for psoriasis andre steder på kroppen (albuer, knæ, negle og hårbund)
Kutant T-celle-lymfom
- Er en sjælden sygdom
- Kan præsentere sig på hænder og være en differentialdiagnose til håndeksem
- Hyppigst ensidig, men kan forekomme på begge hænder
- Bør mistænkes ved manglende behandlingsrespons. Diagnosen stilles ved biopsi
Sygehistorie
Centrale elementer
Erhverv, fritids- og hobbyaktiviteter?
- Oplysninger om ekspositioner på arbejde og i fritiden indhentes
Tendens til allergi?
- Drejer det sig om et eksem?
Hudsygdomme i familien?
- Er det psoriasis eller atopi i familien?
Kløe?
- Tænk eksem
Klinisk undersøgelse
Generelt
- Ved akut eksem på hænderne ses rødme og små vesikler
- Ved kronisk eksem ses tør og eventuelt fissureret hud
- Læg mærke til eventuelle negleforandringer
- Findes der tør hud med kridtfurer skyldes det ofte svampeinfektion
- Ved pustler må pustulosis palmoplantaris mistænkes
- Se efter scabiesgange, især hos ældre mennesker med nyopstået håndeksem
- Blærer på håndrygge kan være symptom på porfyria cutanea tarda
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
- Svampeundersøgelse for dermatofytter, hvis klinisk mistanke om dette
Andre undersøgelser
- Ved håndeksem bør patienten henvises til hudlæge med henblik på epikutantest, hvis der fortsat er eksem en måned efter symptomdebut
Tiltag og råd
Henvisninger
- Ved mistanke om håndeksem, bør patienten epikutantestes
Råd
- Patienter med hudaffektion på hænder skal instrueres i god hudpleje/håndeksemprofylakse
- Huden har nedsat modstandskraft i mindst tre måneder efter, at den klinisk er normaliseret
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Illustrationer
Billeder

Irritativt håndeksem er hyppigere forekommende end allergisk håndeksem. Man kan ikke ud fra klinikken afgøre, om eksemet er irritativt eller allergisk betinget.

Kronisk eksem giver tør, fissureret og licheniceret hud.

Psoriasis kan være lokaliseret alene i håndflader og fodsåler og kan ligne eksem.

Syfilis i 2. stadie, roseola. Foto venligst udlånt af DermNet
Plancher eller tegninger
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af


