Yderst alvorlig, livstruende tilstand hvor epidermis nekrotiserer, ofte reaktivt
Diagnosen kan stilles hos patient med svært påvirket almentilstand, udbredt erythem, grålig bullaedannelse i huden - og epidermolyse, dvs overhuden skrider af i store flader
Bekræftes ved akut frysemikroskopisk af hudstansebiopsi og affektion af mere end 30 % af hudoverfladen
Behandling
Ved mistanke om toksisk epidermal nekrolyse (TEN) seponeres alle ikke-livsnødvendige lægemidler, da tilstanden kan være lægemiddeludløst
Altid behov for indlæggelse, evt. intensivafdeling pga samtidigt multiorgansvigt
Supplerende livreddende behandling som væske-og ernæringsterapi
Hudpleje og smertebehandling
Systemisk immunsupprimerende behandling
Tidlig diagnostik og behandling af infektioner
Henvisning
Ved mistanke om TEN henvises til dermatologisk afdeling
Ved svært påvirket patient med grålig bulløs hud, der skrider af, iværksættes akut indlæggelse på dermatologisk eller medicinsk afdeling
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Diagnosen kan ofte stilles ud fra klinisk undersøgelse: udbredt erythem og grålig bulladannelse i huden - og epidermolyse, dvs. overhuden skrider af i store flader
Bekræftes ved akut frysemikroskopisk undersøgelse af hudstansebiopsi
Diagnosen toksisk epidermal nekrolyse (TEN) kræver, at mere end 30 % af hudoverfladen er afficeret
Sygehistorie
Sygdommen begynder ofte med prodromer i form af feber, alment ubehag, led- og muskelsmerter, hovedpine, smerter i svælg, hoste og konjunktivit - tilstanden kan i starten minde om influenza eller øvre luftvejsinfektion
TEN udløses dog oftest af lægemidler, derfor er en omhyggelig medicinanamnese nødvendig
Der går ofte 2-4 uger fra opstart af medicin til symptomdebut, men kortere latenstid kan ses, særligt ved re-eksponering
Kliniske fund
Svært påvirket almentilstand - ofte intensiv patienter
Udbredt erythem og bulladannelse i huden - og epidermolyse, dvs overhuden skrider af i store flader
Grålig misfarvning af den hud, der skrider af
Progressionsfasen
Forløb
Sygdommen udvikler sig ofte trinvis over 3-4 døgn (progressionsfasen), indtil den maksimale involvering af huden er nået
Patienten har en øm, brændende hud med blærer, som hurtigt brister og fører til smertefulde erosioner, der efterfølgende dækkes af nekrotisk epitel, fibrin eller hæmorrhagiske skorper
Hudforandringer
Efter 1-3 dage kommer et udslæt i ansigtet, på halsen og de centrale dele af kroppen med et rødt morbilliformt udslæt, som hurtigt spreder sig til ekstremiteterne
I andre tilfælde er hudforandringerne i starten mere kokardelignende som ved erythema multiforme
De ofte ømme, grålige hudelementer flyder sammen, og bliver ødematøse
Nikolskys tegn er positivt - dvs let gnidning mod huden afløser epidermis, efterladende væskende erosioner
Tilstanden minder om udbredt 2. gradsforbrænding. I gennemsnit afficeres 50 % af huden, mens 100 % tab af epidermis kan forekomme i løbet af 24 timer
Slimhindeforandringer
Slimhinderne er tidligt involveret i forløbet
Øjensymptomer er hyppige med dannelse af erosiv pseudomembranøs conjunktivit, korneaerosioner og symblefarondannelse
Udbredte slimhindeforandringer i fordøjelseskanalen kan føre til diaré, blødning eller i sjældne tilfælde tarmperforation
Luftvejsepitelet kan også angribes, noget man skal være opmærksom på ved dyspnø og bronkial hypersekretion
Andre forandringer
Ofte svær multiorgan påvirkning sammen med TEN
Hos 30 % findes interstitielt lungeødem, evt. akut respiratorisk distressyndrom
Foto af TEN (toksisk epidermal nekrolyse), udbredt exanthem og huden begynder at skride opadtil på abdomen
Ansigt med (toksisk epidermal nekrolyse) TEN, der erythem og grålig aflæsning af huden, der skrider af på kinder og næseFoto venligst udlånt af DermNet
Stabiliseringsfasen og regenerationsfasen
Efter progressionsfasen ("den våde fase") følger stabliseringsfasen ("den tørre fase") og udgør overgangen til reepitelialiseringsfasen, hvor huden gendannes fra adnexstrukturer i den levende dermis i løbet af 1-3 uger, almindeligvis uden ardannelse
Dog kan der ses dyskromi, milier, alopeci og negledystrofi
Opheling af slimhindelæsionerne kan vare flere måneder og efterlade stenoser
Øjenkomplikationer er hyppige og inkluderer alt fra tørre øjne til kronisk conjunktivit, ulcerationer, vaskularisering af cornea og symblefarondannelse, som kan føre til blindhed
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Biokemisk findes typisk forhøjet CRP, leukocytose, trombocytopeni og normokrom, normocytær anæmi
Leukopeni kan ses og er et prognostisk dårligt tegn
Uspecifik stigning i levertransaminaser op til 2-3 gange øverste normalværdi
Et markant fald i serumalbumin skyldes tab af proteinrig væske gennem den denuderede dermis, evt. som proteinrig diarré
Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus
Hudstansebiopsi
Akut frysesnit kan bekræfte diagnosen
Stansebiopsier tages også til almindelig lysmikroskopisk undersøgelse og direkte immunfluorescens for at udelukke en autoimmun bulløs hudsygdom
Histologisk ses en udbredt epidermal nekrose og et sparsomt inflammatorisk infiltrat i dermis. Der ses subepidermal afløsning af nekrotisk epidermis, hvilket fører til spalting og blæredannelse mellem epidermis og dermis
Immunfluorescensundersøgelse er negativ
Identificering af udløsende lægemiddel?
Der findes ingen pålidelig in-vitro-test til at identificere det udløsende lægemiddel
Priktest, intrakutantest og lappeprøver er upålidelige
Provokation kan udløse ny sygdomsepisode og er derfor uegnet
Ved mistanke om TEN skal brugen af alle ikke-livsnødvendige lægemidler straks ophøre. Særlig mistanke rettes mod lægemidler, som er påbegyndt inden for de sidste par uger. Supplerende behandling (se nedenfor) er vigtig. Da sygdommen er sjælden, er der sparsom evidens for den mest effektive behandling.
Behandlingsmål
Overlevelse
Forhindre komplikationer
Generelt om behandlingen
Ved mistanke om toksisk epidermal nekrolyse skal alle ikke livsnødvendige lægemidler straks seponeres. Særlig mistanke rettes mod lægemidler, som er taget i brug inden for de fire sidste uger
Supplerende behandling er vigtig for at kunne håndtere tilstanden
Evt. sygdomsmodificerende behandling
Smertebehandling
Tidlig diagnostik og behandling af infektioner
Håndtering i almen praksis
Ved svært påvirket patient med grålig bulløs hud, der skrider af, iværksættes akut indlæggelse på dermatologisk eller medicinsk afdeling
Evt initiere væskebehandling
Råd til patienten
Ophøre med ikke livsnødvendig medicin
Medicinsk behandling
Medicinske sygdomsmodificerende behandling
Der findes ikke evidensbaserede retningslinjer
Det terapeutiske vindue strækker sig over 2-4 døgn
Kan på den ene side dæmpe progressionen, men de øger samtidig risikoen for komplikationer som sepsis, gastrointestinal blødning og forlænget reepitelialisering
Højdosis steroidbehandling er først og fremmest aktuelt i den initiale erytroderme fase
Andre medicinske behandlinger
Antibiotika
Profylaktisk behandling hvis relevant
Ved dokumenterede infektioner eller kliniske tegn på sepsis gives antibiotika på baggrund af dyrkningssvar
Plasmaferese
Kan anvendes initialt for at fjerne det udløsende lægemiddel, dets metabolitter og reaktive cytokiner fra cirkulationen
Anden behandling
Væske- og ernæringsterapi
Det er nødvendigt med store mængder væske i nogle tilfælde over 10 L i døgnet. Det kan også blive aktuelt at anlægge en sonde via svælg og spiserør for at give patienten tilstrækkelig ernæring
Væsketabet substitueres parenteralt, evt. suppleret med tilførsel af kolloider og saltvand
Hydreringsstatus vurderes via timediurese og daglig vejning.
Patienterne har en øget metabolisme, hvorfor et højt ernæringstilskud, fx med ventrikelsonde er nødvendig for at forhindre fald i albumin
Lokalbehandling af huden
Patienten skal behandles meget skånsomt for at begrænse hudskaderne, blandt andet med brug at luftmadrasser og åben sårbehandling, da bandager og lignende hænger i
Lejring på aluminiumsfolie og trykaflastende madras, fx luftpudeseng
Klimatiseret stue med en rumtemperatur på 30-33°C, hvilket nedsætter metabolismen
Aseptisk håndtering mindsker infektionsrisikoen
Til afvaskning og evt. smøring af huden anvendes lokale antiseptiske midler som 0,1-0,5 % sølvnitrat
Hydrogel eller sølvimprægnerede bandager kan også anvendes til lokalbehandling
Områder med denuderet hud og eksponeret dermis skal beskyttes for at bedre temperaturregulationen og reducere væsketabet, smerterne og risikoen for bakterievækst
Der anbefales ikke-adhærerende bandager
Områder med epidermisdække skånes mod traumer, og den endnu fastsiddende epidermis bevares om muligt, fordi der hurtigt vil ske en reepitelialisering fra undersiden
Afløst og nekrotisk epidermis bør fjernes forsigtigt med sterile saltvandsimprægnerede gazeservietter
Skorper i ører, næse og mund fjernes dagligt for at forhindre superinfektioner og parotit
Der kan anvendes antiseptiske og lokalbedøvende midler til mundpleje
Slimhindelæsionerne i øjnene kræver speciel opmærksomhed med daglig øjenlægetilsyn
Forebyggende behandling
CAVE
Patienten skal udstyres med CAVE-kort som sikrer, at vedkommende ikke bliver re-eksponeret
Henvisning
Indlægges straks ved mistanke om diagnosen
Behandlingen kræver tværfagligt samarbejde mellem dermatologisk, plastikkirurgisk og intensiv afdeling
Under transport kræves særlig opmærksomhed på væskebehandling og atraumatisk, aseptisk hudpleje
Opfølgning
Overlever patienten det akutte forløb, er der en lang periode med reepithelialisering af huden, hvor eventuelle hudinfektioner er vigtige at behandle, da de ellers forsinker ophelingen
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Tilstanden forløber med en progressionsfase, stabiliseringsfase og regenerationsfase
Restitutionen er langsom og varer 3-6 uger
Komplikationer
Akutte
Sepsis
Gastrointestinal blødning
Lungekomplikationer
Sequele
Øjenkomplikationer er hyppige og inkluderer alt fra tørre øjne til kronisk conjunktivit, ulcerationer, vaskularisering af cornea og symblefarondannelse, som kan føre til blindhed
Prognose
Toksisk epidermal nekrolyse er en alvorlig tilstand med høj mortalitet, som afhænger af patientens alder og udbredelsen af hudsygdommen
Prognosen er dårligere end for brandsårspatienter med samme procentuelle hudtab
Sepsis er hovedårsagen til dødsfald ved toksisk epidermal nekrolyse
Mortaliteten hos voksne er 25-70 % men hos svært syge patienter gælder, at jo hurtigere patient kommer i behandling på brandsårsafdeling/intensiv afdeling, des bedre overlvelse
Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) er en sjælden, akut, livstruende hudsygdom, som viser sig ved udbredt afløsning af epidermis og mucosa ledsaget af feber og varierende grad af organinvolvering
Tilstanden er oftest lægemiddelinduceret
Tidlig diagnose, seponering af udløsende lægemiddel og relevant supplerende behandling er afgørende for, om patienten overlever
Da sygdommen er sjælden, er forskningen på området begrænset, og der er få kvalitetsstudier
Forekomst
Incidensen angives at være ca. 1 tilfælde per 1 million årligt
Tilstanden kan optræde i alle aldersgrupper
Men oftest hos svækkede ældre personer og immunosupprimerede
Kan udløses af lægemidler, infektioner og malignitet, men kan være idiopatisk
Ætiologi og patogenese
TEN er en immunmedieret cytotoksisk reaktion. TEN og Stevens-Johnsons Syndrom udgør et kontinuum og er selvstændige sygdomsgrupper forskellige fra erythema multiforme. Histopatologisk udgør forandringerne dog et samlet spektrum
Massivt epidermistab
Tab af epidermis giver et stort væsketab, nedsat termoregulering, øget energitab, immunologisk påvirkning og skadet mekanisk barriere, hvilket gør disse patienter sårbare over for infektioner
Sepsis er hovedårsagen til dødsfald ved TEN
Patofysiologi
Tilstanden opfattes som en T-lymfocyt-medieret cytotoksisk reaktion mod epidermis, hvilket fører til apoptose af keratinocytter
Tilstanden er oftest udløst af lægemidler, selv om der findes kasuistiske tilfælde, hvor man mener, at sygdommen er blevet udløst af mikrobielle antigener som vaccinationer, infektioner eller toksiske ekspositioner
Nogle patienter har en langsommere eller ændret lægemiddelmetabolisme, som kan føre til forhøjede lægemiddelkoncentrationer og overproduktion af reaktive metabolitter, som kan ændre keratinocytstrukturen og gøre dem antigene
Apoptose er slutresultatet og fører til celledød og epidermal nekrose
Frigørelse af inflammatoriske cytokiner forårsager høj feber, syntese af akutte faseproteiner, hypoalbuminemi, leukopeni
Disponerende faktorer
Lægemidler
Mere end 100 forskellige lægemidler er beskrevet at kunne udløse TEN
Hyppigst er allopurinol, antiepileptika, sulfonamider, nevirapin og NSAID
Ses ofte 2-4 uger efter opstart, men kortere latenstid kan ses, særligt ved re-eksponering
Zimmermann S, Sekula P, Venhoff M, Motschall E, Knaus J, Schumacher M, Mockenhaupt M. Systemic Immunomodulating Therapies for Stevens-Johnson Syndrome and Toxic Epidermal Necrolysis: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA Dermatol. 2017; 153.; 514-522.
Vis kilde
Schneider JA, Cohen PR. Stevens-Johnson Syndrome and Toxic Epidermal Necrolysis: A Concise Review with a Comprehensive Summary of Therapeutic Interventions Emphasizing Supportive Measures. Adv Ther. 2017; 34.; 1235-1244.
Vis kilde
Schwartz RA, McDonough PH, Lee BW. Toxic epidermal necrolysis: Part I. Introduction, history, classification, clinical features, systemic manifestations, etiology, and immunopathogenesis. J Am Acad Dermatol. 2013; 69.; 173.e1-13; quiz 185-6.
Vis kilde
Schwartz RA, McDonough PH, Lee BW. Toxic epidermal necrolysis: Part II. Prognosis, sequelae, diagnosis, differential diagnosis, prevention, and treatment. J Am Acad Dermatol. 2013; 69.; 187.e1-16; quiz 203-4.
Vis kilde
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.