Akrochordon, skin tags

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typiske fund: Bløde, stilkede brunlige til lyse tumorer
  • Lokaliseret i hudens folder
  • Meget hyppig hudforandring, der findes hos 25 %-40 % af befolkningen, forekomsten stiger med alderen
  • Akrochordoner findes ofte på øjenlåg, på halsen, i axillen eller i lysken. Kan hos overvægtige opstå i alle hudfolder
  • De varierer i størrelse fra mindre end 2 mm til 5 cm i diameter

Behandling

  • Elektrokoagulation
  • Afklipning
  • Kryoterapi
  • Laserkirurgi, men ofte ikke relevant
  • Anlæggelse af lille ligatur med sytråd, som patienten kan udføre derhjemme

Henvisning

  • Ved tvivl om diagnosen og mistanke om maligne tumorer, der også kan være hudfarvede, bløde og stilkede.
  • Ved store generende akrochordoner, der kræver kirurgisk ekspertise
  • Ved mistanke om syndromtilstand som Birt-Hogg-Dube, neurofibromatose-type-1 eller anden genetisk lidelse

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typiske fund: bløde, stilkede brunlige til hudfarvede tumorer
  • Ofte tydeligt blodkar i stilken
  • Tumoren kan i forbindelse med traumer bløde
  • Lokaliseret i hudens folder: Axiller, øjenlåg, hals, lyske

Sygehistorie

  • Langsomt voksende, ofte stilket tumor
  • Meget hyppig hudforandring, der findes hos 25 - 40 % af befolkningen, forekomsten stiger med alderen 
  • Ofte ses disse skin tags, også kaldet akrochordoner, ophobet i familier

Kliniske fund

  • Akrochordoner findes ofte på øjenlåg, på halsen, i axillen eller i lysken. Kan hos overvægtige opstå i alle hudfolder
  • Hudelementerne er almindeligvis fæstet til huden med en tynd stilk (pedunkuleret)
  • De varierer i størrelse fra mindre end 2 mm til 5 cm i diameter og er hudfarvede eller brune
  • Nogle patienter klager over kløe eller smerter, men oftest når en halskæde eller lignende får fat i tumoren

Skin tags af den mere bredbasede type

Foto venligst udlånt af DermNet

Skin tags, der er mere stilkede. Akrochordoner i armhulen. 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Dermoskopi kan vise om eventuelt pigmentering er regelmæssig
  • Ved mistanke om malignitet, fx et stilket malignt melanom, skal tumoren excideres/afklippes

Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus

  • Ved mistanke om modermærkekræft henvises patienten til hudlæge eller plastikkirurg i filterfunktion for malignt melanom

Differentialdiagnoser

  • Malignt melanom
  • Pigmenteret nævus
  • Hudfarvet dermalt nævus
  • seborrhoisk keratose
  • Hudhorn/cornu cutaneum

Behandling

Behandlingsmål

  • Fjernelse af tumoren, oftest af ikke-kosmetisk hensyn for at fjerne smerter og irritation
  • Men kan også være vigtigt i forbindelse med differential diagnostik

Generelt om behandlingen

  • Behandlingsmetoder
    • Elektrokoagulation
    • Afklipning
    • Kryoterapi er effektivt ved små læsioner
    • Anlæggelse af lille ligatur med eksempelvis alm. sytråd, hvilket patienten også kan udføre derhjemme
  • Lokalbedøvelse er almindeligvis ikke påkrævet ved små tumorer

Håndtering i almen praksis

  • Der kan foretages afklipning efter frysning (kryoterapi)/brænding (kaustik), eller patient kan instrueres i hjemmebehandling med sytråd

Råd til patienten

  • Det er en fredelig udposning af huden, der indeholder et lille kar
  • Hvis forandringen vokser eller ændrer farve, skal den undersøges igen af en læge

Medicinsk behandling

  • Ikke relevant

Andre medicinske behandlinger

  • Ikke relevant

Anden behandling

  • Ikke relevant

Kirurgi

  • Afklipning
  • Excision ved bredbased skin tags, der dog er sjældne
  • Laser kirurgi med CO2-laser kan også anvendes

Forebyggende behandling

  • Hudforandringen opstår i friktionsområder, men er vanskelig at forebygge

Henvisning

  • Ved tvivl om diagnosen, maligne tumorer såsom malignt-melanom, der også kan være hudfarvede, bløde og stilkede
  • Ved store generende akrochordoner, der kræver kirurgisk ekspertise, eller ved mistanke om syndromtilstand som Birt-Hogg-Dubeneurofibromatose-type-1 eller anden genetisk lidelse

Opfølgning

  • Ikke relevant, medmindre patienten ikke selv kan fjerne tumoren og ønsker den fjernet

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Akrochordoner udvikler ikke malignitet, men modsat kan modermærkekræft i sjældne tilfælde ligne en skin tag

Komplikationer

  • Blødning ved læsion af hudforsnævringen pga. den øgede vaskularisering
  • Smerter som følge af småsår og/eller afrivning af dele af læsionen

Prognose

  • Stor sandsynlighed for recidiv, især ved fortsat friktion af hudfolder. Vægttab kan derfor mindske tilbøjeligheden

Baggrundsoplysninger1,2,3

Definition

  • Akrochordon (af akros spids + chorda streng) også kaldet skin tags, er små benigne, stilkede fibroepiteliale polypper
  • De hudfarvede til mørkebrune bløde tumorer, findes oftere i hudfolder hos overvægtige3
  • Friktion af huden er en udløsende faktor
  • Oftest er disse stilkede tumorer 2-5 mm i diameter, men op til 5 cm er beskrevet

Forekomst

  • Findes hos 25 - 40 % af befolkningen, forekomsten stiger med alderen 
  • Kan ses i forbindelse med genodermatoser som Birt-Hogg-Dube, disse patienter kan også udvikle andre hudtumorer samt nyre-og colon karcinomer

Ætiologi og patogenese

  • Er udviklet fra ektoderm og mesoderm og repræsenterer en hyperplastisk epidermis

Disponerende faktorer

  • Fedme og diabetes er en prædisponerende faktor
  • Stærk association mellem skin tags og insulinresistens er påvist

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

 

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Billeder

Akrochordoner er hyppige i axillen, på halsen eller i lysken. De er ofte fæstet til huden med en tynd stilk (pedunkuleret). Størrelse mellem 1-10 mm og hudfarvede til mørkebrune. Nærbillede af akrochordoner.

 Foto venligst udlånt af DermNet

Kilder

Referencer

  1. Hahler B. An overview of dermatological conditions commonly associated with the obese patient. Ostomy Wound Manage. 2006; 52.; 34-6, 38, 40 passim. Vis kilde
  2. Winther AH, Bygum A. Skin tags som markør for insulinresistens. Ugeskr Læger. 2016; 178.. Vis kilde
  3. Luba MC, Bangs SA, Mohler AM, Stulberg DL. Common benign skin tumors. Am Fam Physician. 2003; 67.; 729-38. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen