Pyogent granulom

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Benign erhvervet proliferation af kapillære blodkar i hud eller slimhinder
  • Typisk sygehistorie og fund af kupperformet eller stilket, blødende, glat tumor ofte på en finger
  • Pyogene granulomer er porøse og bløder let, og de fleste søger læge på grund af dette
  • Ofte en stilket, rund ærtstor tumor

Behandling

  • Fjernelse af hudtumoren for at undgå blødning, ubehag, kosmetisk gene og for at opnå diagnostisk sikkerhed
  • Patienter bør som udgangspunkt tilbydes kirurgisk excision. 
  • Medicinsk topikal behandling med beta-blokkere eller topikal behandling med imiquimod er mulig, men er en specialistopgave

Henvisning

  • Ved tvivl om diagnosen eller ved recidiv efter behandling
  • Kan ligne modermærkekræft, derfor vigtigt med en diagnose 

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund med lille, blødende, glat ofte stilket tumor

Sygehistorie

  • Hudforandringen starter som lille (mindre end 1 cm), solitær, rød til brunlig, glinsende papel, der vokser hurtigt og ofte bliver stilket
  • Pyogene granulomer er porøse og bløder ekstremt let, og de fleste søger læge på grund af dette
  • Opstår ofte efter et traume mod huden, ofte uerkendt - fx lille stik fra torn 
  • De nye kræftbehandlinger rettet mod epithelial growth factor (EGF-hæmmere) er en hyppig årsag: 24 % af patienter i denne behandling får pyogene granulomer

Kliniske fund

  • Vaskulær læsion, ofte hos børn og unge eller i ovenstående gruppe af patienter i kræftbehandling
  • Ofte stilket, porøs rødlig til brunlig tumor på størrelse med en ært
  • Forekommer hyppigst på hovedet, halsen og ekstremiteterne, særligt fingrene - men også på slimhinder
  • Størrelsen varierer fra nogle millimeter til flere centimeter
  • Epulis gravidarum
    • Pyogene granulomer forekommer hyppigt i gingiva under graviditet, men tilbagedannes ofte efter graviditeten

Foto af kuppelformet pyogent granulom på en finger.

Foto af stilket pyogent granulom på underlæben.

Foto af ret mørkt, mere ujævnt pyogent granulom i tindingen.

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Vigtigt at udelukke malignt melanom, der kan minde om et pyogent granulom. Den hurtige vækst er karakteristisk for det pyogene granulom

Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus

  • Efter fjernelse af tumoren foretages altid histologisk undersøgelse
  • Visse lægemidler som retinoider, protease-hæmmer til HIV/AIDS-behandling og visse typer targeteret kræftbehandling øger risikoen for pyogene granulomer og behandlingen kan evt. ændres i samarbejde med de pågældende speciallæger

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Fjernelse af hudtumoren for at undgå blødning, ubehag, kosmetisk gene og for at opnå diagnostisk sikkerhed

Generelt om behandlingen

  • Pyogene granulomer recidiverer ofte hvis residual væv efterlades
  • Patienter bør som udgangspunkt tilbydes kirurgisk excision

Håndtering i almen praksis

  • Da hudforandringen starter som lille (mindre end 1 cm), solitær, rød til brunlig glinsende papel, kan man, hvis man er tidligt ude, stoppe processen, fx med kaustik

Råd til patienten

  • Hvis forandringen kommer tilbage efter behandling, må der genbehandles

Medicinsk behandling

  • Topikal behandling med beta-blokkere som timolol eller
  • Topikal behandling med imiquimod er mulig, men er en specialistopgave

Andre medicinske behandlinger

Anden behandling

  • Kryobehandling er mulig ved små læsioner

Kirurgi

  • Kaustik
  • Excision eventuelt med primærlukning
  • Laserbehandling 

Forebyggende behandling

  • Undgåelse af eventuelle lægemidler, der hos den enkelte patient medfører dannelse af pyogene granulomer

Henvisning

  • Hvis patienten er generet af fx blødning 
  • Ved tvivl om diagnosen

 Opfølgning

  • Recidiv er sjældent, så det pyogene granulom skal ikke følges op, hvis det er histologisk verificeret

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Et mindre antal regredierer spontant inden for seks måneder
  • Ubehandlet vil læsionen til slut atrofiere, blive fibromatøs og langsomt forsvinde
  • Undtagelsesvis udvikles multiple satellitlæsioner efter fjernelse af en solitær læsion

Komplikationer

  • Ingen alvorlige
  • Meget sjældent er beskrevet anæmi pga. blødning

Prognose

  • Ved inadækvat excision eller fjernelse kan elementet recidivere

Baggrundsoplysninger1,2

Definition

  • En benign erhvervet proliferation af kapillære blodkar i hud eller slimhinder
  • Ofte en stilket, ærteformet, glat tumor i hud eller slimhinder
  • Hudforandringen opstår over dage til uger
  • Tilstanden er hverken infektiøs eller granulomatøs, som navnet indikerer
  • Tilstanden forekommer hyppigt hos børn, og læsionen bløder let

Forekomst

  • Pyogent granulom ses oftest i de første fem leveår, hvorefter incidensen aftager 
  • I USA udgør pyogene granulomer ca. 0,5 % af alle hudtumorer
  • I svangerskabet forekommer en variant (epulis gravidarum) i munden hos op til 5 %

Ætiologi og patogenese

  • Den eksakte årsag er ukendt
  • Den hurtig vækst er et respons på et ukendt stimulus, som trigger endotelial proliferation og angiogenese
  • Tumoren kaldes også lobulært kapillært hæmangiom 

Disponerende faktorer

  • Traumer og forbrænding kan være en udløsende årsag
  • Virale årsager er også blevet foreslået
  • Visse typer medicin, bl.a. EGF-hæmmere, retinoider og antivirale midler kan udløse tilstanden

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad bør du informere patienten om

    • Tilstanden er ufarlig

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Illustrationer

    • Se billeder ovenfor

    Kilder

    Referencer

    1. Barr KL, Vincek V. Subcutaneous intravascular pyogenic granuloma: a case report and review of the literature. Cutis. 2010; 86.; 130-2. Vis kilde
    2. Putra J, Rymeski B, Merrow AC, Dasgupta R, Gupta A. Four cases of pediatric deep-seated/subcutaneous pyogenic granuloma: Review of literature and differential diagnosis. J Cutan Pathol. 2017; 44.; 516-52. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Mette Mogensen

    overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen