Lentigo solaris

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Lentigines er makulære pigmenteringer i huden
  • Disse flade pigmenterede læsioner omfatter fregner (ephelider), lentigo simplex og lentigo solaris
  • I folkemund kaldes lentigo solaris "leverpletter"
  • Lentigo solaris kan forveksles med lentigo maligna, der kan progrediere til lentigo maligna melanomer

Behandling

  • Stort set alle mennesker har fregner og lentigines
  • Ikke behandlingskrævende 

Henvisning

  • Hvis pigmenteringen i et lentigo er uregelmæssig, ringformet eller mørkegrå, bør patient ses af en hudlæge
  • Hvis en patient har hundredvis af lentigines eller udbredt lokalisering i slimhinder, kan det være et syndrom som LEOPARD eller Peutz-Jeghers

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen baseres på det typiske kliniske fund af en flad brun plet – et makulært, ensfarvet pigmenteret element på huden.
  • Der kan med fordel anvendes et dermoskop til at skelne en solar lentigo fra et lentigo maligna melanom (LMM). Ved LMM ses ofte grålig pigmentering omkring alle hårfolliklerne og uregelmæssigt brunsort farve.
  • Fregner er som regel nemme at adskille, da de altid er små og helt ensartede i farven. 
  • Lentigo solaris opstår på soludsatte steder på kroppen, en særlig type hedder ink-spot lentigos og kan være næsten kulsorte.
  • Lentigo simplex forekommer overalt på kroppen også genitalt, og kan også ses overalt på kroppen hos nyfødte

Sygehistorie

  • Lysbrune til mørke pletter på soleksponeret hud 
  • Udvikles gradvist over mange år, men kan opstå over kort tid
  • Hyppigheden af solar lentigo er højere hos lyshudede personer, der har fået meget sol

Kliniske fund

  • Læsionerne er cirkulære, ovale til irregulære, jævnt pigmenterede makulae på soleksponeret hud - specielt i ansigt, issen hos mænd, håndrygge, skuldre og ryg.
  • Farven på læsionerne kan variere fra lysebrun til sortbrun, og læsionerne bliver ofte større og mørkere med alderen.

Lentigo solaris er hyperpigmenterede, velafgrænsede hudforandringer på soludsat hud. Hyperpigmenteringen i den enkelte læsion er ret ensartet. Kan variere i størrelsen, fx de små forandringer på håndryggene

Typisk lentigo solaris på kindbenet
Foto venligst udlånt af DermNet

Lentigo solaris på kinderne
Foto venligst udlånt af DermNet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Dermoskopisk undersøgelse efter ABCD-kriterier kan supplere den kliniske undersøgelse, malingt-melanom-dermoskopi
  • Ved en bekymrende sort ink-spot lentigo kan en 2 mm hud stansebiopsi afklare diagnosen
  • Genetiske faktorer er involveret ved udvikling af mange eller abnorme lentigines som ved fx Xeroderma pigmentosum, LEOPARD syndrom og Peutz-Jeghers syndrom

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Lentigines har i modsætning til fregner et øget indhold af melanocytter.
  • Stansebiopsi af huden
    • Ethvert område i en lentigo, som har ændret farve, er flerfarvet eller udvikler sig til en papulær eller nodulær forandring, bør biopteres
  • Histologi: I epidermis ses hyperplasi og en øgning af stratum basales melaninindhold, men uden de reder af melanin, som ses i nævi. Ofte findes et øget antal melanocytter og irregulære og let forlængede papiller (rete ridges). Ofte påvises solar elastose.

Differentialdiagnoser

  • Melasma, chloasmata - melasma-chloasma
  • Pigmenterede aktiniske keratoser, se aktinisk-keratose, ses i lidt mørkere hudtyper 
  • Seboroisk keratose
    • Kan være vanskelig at differentiere i tidlige stadier
    • Seboroiske keratoser er typisk let fedtede og let eleverede fra huden med en velour-lignende overflade, der er skarpt afgrænset fra normal hud
  • Lentigo maligna/lentigo maligna melanom
    • Læsionerne har variabel pigmentering (flere brune/sorte/går farver) og uregelmæssig afgrænsning, eventuelt mindre knuder i læsionen
    • Ofte pigmentring omkring hårfolliklerne, der skaber et ringmønster ved dermoskopi
    • Forværres over år

Behandling

Behandlingsmål

  • Information om tilstandens benigne natur. Afblegning af læsionerne, ofte med cryo, hvis der er et kosmetisk betinget ønske om dette

Generelt om behandlingen

  • Behandling ikke nødvendig, kun kosmetisk årsag til eventuel behandling

Håndtering i almen praksis

  • Man kan blege store solare lentigines med en cryo stav, som dem der anvendes ved vortebehandling. Men vær forsigtig, de kan medføre permanent hypopigmentering af huden

Råd til patienten

  • Lentigo solaris er tegn på megen soludsættelse
  • Undgå langvarig soleksposition. Solbeskyttelse med solfaktorcreme, hat og tøj

Medicinsk behandling

  • I Asien og andre steder, hvor solare lentigines opfattes som kosmetisk generende anvendes hydroquinon-holdige blegecremer hyppigt til at blege huden, ofte tilsat i fugtighedscremer til ansigtet. Tretinoin creme kan også anvendes.

Anden behandling

Alle fysiske behandlinger kan lede til hyperpigmentering, hypopigmentering eller ardannelse, hvilket patienten bør informeres om. Nævi bør ikke behandles med nedennævnte behandlingsmetoder

  • Flydende nitrogen (kryokirurgi, cryo) 
    • Hurtig og nem behandling, påføres i 5 sekunder eller mindre. Melanocytterne er meget følsomme for flydende nitrogen og ødelægges let med små mængder og korte eksponeringstider
  • Laserbehandling - kan anvendes i speciallægeregi
  • Blegecremer med hydroquinon, trichloreddikesyre (TCA), 2 % mequinol samt creme med A-vitamin derivatet tretinoin kan anvendes, behandlingen ofte i speciallægeregi, for at opnå et godt resultat
  • Hydroquinon nedsætter melanocytære metaboliske processer, særligt oxidation af tyrosine til 3,4-dihydroxyphenylamine. Men så snart huden udsættes for lys, vendes processen og huden repigmenteres. Derfor skal behandlingen foregå om vinteren
  • Kemiske peelinger med AHA benyttes i den kosmetiske branche

Forebyggende behandling

  • Solbeskyttelse og solcreme med høj solfaktor forebygger udvikling af solar lentigo, men fører ikke til tilbagegang af eksisterende læsioner

Henvisning

  • Ved tvivl om diagnosen og/eller mistanke om malignt melanom
  • Ved mistanke om et syndrom: fx multiple lentigines hos børn, multiple lentigines på læber og mundslimhinde

Opfølgning

  • Kontrol af et stort let uregelmæssigt lentigo solaris efter 6-12 mdr. kan være relevant for at udelukke et begyndende lentigo maligna.

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Udvikler sig ofte langsomt over år, men kan i nogle tilfælde opstå over kort tid

Komplikationer

  • Behandlingen med cryo og laser kan medføre permanente pigmentforandringer, så en brun plet så at sige erstattes med en hvid plet

Prognose

  • Solar lentigo er en benign tilstand 

Baggrundsoplysninger1,

Definition

  • Solar lentigo betegnes også lentigo senilis - eller kaldes på dansk undertiden for "leverpletter" eller "alderdomspletter"
  • Det er en proliferation af normale melanocytter sekundært til kronisk solskade og er en godartet tilstand1
  • Solare lentigines er makulære, hyperpigmenterede velafgrænsede ovale eller let irregulære hudforandringer
  • Hyperpigmenteringen kan variere fra lysebrun, grålig til helt mørkebrun, næsten sort, men den enkelte læsion er ret ensartet

Forekomst, geografiske og etniske forskelle

  • Læsionerne forekommer hyppigst blandt lyshudede mennesker, som har været kronisk soleksponerede, og forekomsten øges med alderen
  • I USA findes solar lentigo hos over 90 % af lyshudede personer over 60 år og hos 20 % under 35 år1
  • Lentigo simplex er hyppigere i mørke hudtyper, et studie (Alper and Holmes, 1983) beskriver forekomsten til  91 (18.5%) of 492 afro-amerikanske nyfødte sammenlignet med 1 (0.04%) of 2682 lyshudede nyfødte
  • Antallet af solare lentigines er også en god markør for soleksposition, og derved en markør for øget risiko for hudkræft

Ætiologi og patogenese

  • Skyldes gentagne eksponeringer for UV-stråler med forstærket melaninproduktion i melanocytterne og øget antal melanocytter
  • Genetisk disposition kan foreligge

Disponerende faktorer

  • Kraftig og langvarig soleksponering samt lys hud

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Schwartz RA, Okulicz JF, Jozwiak S. Lentigo. eMedicine. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen