Pityriasis alba

Tove Agner

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Almindeligt forekommende især hos børn i alderen 3-16 år
  • Kan afficere personer af alle etniciteter, men ses tydeligere på mørkere farvet hud
  • Diagnosen stilles klinisk
  • Mulig sammenhæng til atopisk eksem

Behandling

  • Fugtighedscreme
  • Mild binyrebarkhormoncreme (hydrokortison)

Henvisning

  • Ved tvivl om diagnosen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund

Sygehistorie

  • Tilstanden er ofte asymptomatisk, men kan give en let kløe. Starter gerne som et erytematøst afgrænset område med sparsom skældannelse
  • Når patienten søger læge, findes ofte kun fin skældannelse og depigmentering
  • Hos personer med mørk hud er hypopigmenteringen let at se, men hos personer med lys hud bliver udslættet først synligt efter soludsættelse
  • Forløbet er meget varierende. De fleste tilfælde varer i flere måneder, og i nogle tilfælde er hypopigmenterede pletter synlige mere end et år efter debut

Kliniske fund

  • De enkelte læsioner er runde, ovale eller uregelmæssige og let skællende
  • Ofte findes flere læsioner
  • Læsionerne varierer ofte mellem 0,5-2 cm i diameter, men de kan være større, særligt på trunkus
  • Hos børn er læsionerne ofte begrænset til ansigtet og er hyppigst omkring munden, på kinderne og hagen

Foto venligst udlånt af DermNet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen

Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus

  • Ingen

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Information om den gode prognose

Generelt om behandlingen

  • Pityriasis alba går over af sig selv og behøver ikke behandling
  • Fugtighedscreme kan forkorte forløbet
  • Lokalbehandling med hydrocortison 1 % kan anvendes, hvis der er inflammatoriske forandringer
  • Lokalbehandling med pimecrolimus eller tacrolimus creme/salve hvis længerevarende behandling er nødvendig

Håndtering i almen praksis

  • Information til patienten, behandling med fugtighedscreme
  • Lokalbehandling med mild binyrebakhormoncreme eller calcineurinhæmmere er egnet, især hvis længerevarende behandling af mørk hud er påkrævet

Råd til patienten

  • Anvendelse af fugtighedscreme. Information om at forandringerne er langvarige, men tidsbegrænsede
  • Brug af solcreme forebygger forskelle i hudfarve omkring de afficerede områder

Medicinsk behandling

  • Hydrocortison creme
  • Calcineurinhæmmere ved længerevarende behandling (pimecrolimus creme eller tacrolimus salve)

Anden behandling

  • Fugtighedscreme

Forebyggende behandling

  • Anvendelse af fugtighedscreme ved tør hud

Henvisning

  • Som regel ikke påkrævet, men kan henvises ved tvivl om diagnosen

Opfølgning

  • Ikke nødvendig

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Læsionerne forsvinder efterhånden og efterlader områder med hypopigmentering, som langsomt re-pigmenterer 
  • Varigheden af pityriasis alba varierer fra 1 måned til 10 år, men de fleste læsioner svinder efter måneder

Komplikationer

Ingen

Prognose

  • Prognosen er god, spontan heling kan forventes

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Pityriasis alba er en uspecifik dermatit af ukendt årsag. Starter som erytematøse skællende pletter, som svinder og efterlader områder med hypopigmentering.
  • Ofte, men ikke nødvendigvis, relateret til atopisk eksem

Forekomst

  • Almindeligt forekommende
  • Kan afficere personer af alle etniciteter, men ses tydeligere hos personer med mørk hud 
  • Forekommer især hos børn i alderen 3-16 år

Ætiologi og patogenese

  • Pityriasis alba opfattes ofte som en manifestation af atopisk dermatit1
  • Kulde og lav luftfugtighed er risikofaktorer
  • Tilstanden er ikke smitsom

Disponerende faktorer

  • Tørt klima

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    DL305

      Patientinformation

      Link til patientinformation

      Link til vejledninger

      • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

      Kilder

      Referencer

      1. Miazek N, Michalek I, Pawlowska-Kisiel M, Olszewska M, Rudnicka L. Pityriasis Alba--Common Disease, Enigmatic Entity: Up-to-Date Review of the Literature. Pediatr Dermatol. 2016; 32.; 786-91. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Tove Agner

      overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

      Annika Norsk Jensen

      speciallæge i almen medicin, ph.d.,

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen