Seboroisk eksem

Tove Agner

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Eksem med fedtede gullige skæl
  • Hos voksne hyppigt lokaliseret i ansigtet og på brystet
  • Hos spædbørn ses det som skæl i hårbund (arp) eller bleeksem
  • Hos ældre kan eksem blive generaliseret

Behandling

  • Ketoconazol creme eller shampoo
  • Milde binyrebarkhormoncremer

Henvisning

  • Behandlingsresistente tilfælde henvises til hudlæge

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ud fra det kliniske billede

Sygehistorie

  • Den typiske lokalisation er hårbunden, hvor der ses varierende grad af skældannelse
  • Andre hyppige lokalisationer er centrale dele af ansigtet, øregange, øjenbryn, bryst og ryg, og genitalt
  • Hudforandringerne består af gulbrune, undertiden erythematøse skæl, i svære tilfælde væskende forandringer

    Kliniske fund

    • Let skællende erythematøs hud, eller erythematøs hud med fedtede gullige skæl

    Prædilektionssteder

    • Spædbørn
      • Hårbunden, intertriginøse områder, bleregionen (eksemet sidder helt inde i folderne)
    • Teenagere og voksne
      • Næsefløje, nasolabialfurerne, øjenvipperne, øjenbrynene, hårbunden, øregangene og bag ørerne, præsternalt og interskapulært
    • Ældre patienter
      • Skarpt afgrænset udslæt i hudfolderne i armhulerne, i lysken, submammilært, anogenitalt og i navlen. Der er tendens til generalisering af udslættet hos ældre

    Seboroisk eksem, armhulen. Foto venligst udlånt af DermNet

    Seborrhoisk eksem, ansigt

    Foto venligst udlånt af Danderm

    Arp i hårdbunden hos spædbarn. Foto venligst udlånt af DermNet

    Hyperpigmentering i ansigtet forårsaget af seboroisk eksem. Foto venligst udlånt af DermNet

    Supplerende undersøgelser i almen praksis

    • Supplerende undersøgelser er sjældent nødvendigt

    Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

    • Ved intertriginøs lokalisation kan undersøges for gærsvamp og erytrasma
    • Ved mistanke om superinfektion kan bakteriologisk undersøgelse være aktuel

    Differentialdiagnoser

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Sygdomskontrol

    Generelt om behandlingen

    • Ingen behandling er kurativ ved seboroisk eksem
    • Milde binyrebarkhormoncremer anvendt gennem kortere tid kan holde eksemet nede
    • Behandling af den underliggende svampeinfektion er vigtig

    Håndtering i almen praksis

    • Behandling kan i de fleste tilfælde håndteres i almen praksis

    Råd til patienten

    • Følge anviste behandling

    Medicinsk behandling

    • Lokalbehandling som er effektiv mod Malassezia (Pityrosporum ovale), f.eks. ketoconazol, creme eller shampoo
    • I hårbunden
      • Ved seboroisk eksem i hovedbunden hos voksne anbefales i første omgang ketoconazol shampoo. Vedligeholdelsesbehandling x 1 ugentlig er ofte nødvendig, når det akutte eksem er væk. 
      • Binyrebarkhormoner som kutan-opløsning kan bruges i hårbunden til børn og voksne
      • Ved tykt skællag i hårbunden kan det være nødvendigt at give keratolytisk behandling før brug af farmakologisk aktiv shampoo eller kutanopløsning
    • På huden
      • Ketoconazol shampoo, eller shampooer tilsat tjære, zink og/eller selen kan være nyttige
      • I komplicerede tilfælde kan behandlingen af seboroisk eksem i ansigtet suppleres med tacrolimus eller pimecrolimus1  

    Henvisning

    • Komplicerede tilfælde, eller tilfælde med generel udbredelse, henvises til specialist

    Opfølgning

    • Ikke nødvendig

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Behandling af seboroisk eksem er symptombehandling, sygdommen kan ikke helbredes. Hos de fleste har sygdommen et mildt og fredeligt forløb

    Komplikationer

    • Hos ældre og hos HIV-inficerede kan seboroisk eksem udvikles til erytrodermi

    Prognose

    • Ofte livslang tilstand med recidiverende - oftest mindre - udbrud

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Seboroisk eksem kaldes på dansk for skæleksem
    • Skællende kronisk eksem (dermatit), som rammer hudområder med høj tæthed af talgkirtler (hoved, bryst og ryg), samt hudfolder i axil, lyske og navle
    • Seboroisk eksem kan afficere patienter fra spædbarnsalderen og til alderdommen1
    • Hos unge og voksne præsenterer tilstanden sig hyppigst i form af skæl eller erythem i de nasolabiale furer

    Forekomst

    • Tilstanden ses hos spædbørn og hos voksne i alle aldre
    • Børn
      • Seboroisk eksem og pityriasis capitis (arp) er almindelig hos små børn
      • Prævalens er højest i 0-3 måneders alderen og falder herefter 
      • Mange børn har mild grad af seboroisk eksem
    • Voksne
      • Seboroisk eksem i en eller anden form findes hos 5 % af unge voksne
      • Blandt voksne er tilstanden hyppigst hos mænd

    Etnicitet, klima og geografi

    • Seborroisk eksem er en sygdom, der er udbredt på verdensplan
    • Symptomerne er mest udtalt om vinteren og bedres i sommerperioden

    Ætiologi og patogenese

    • Trods høj prævalens af seboroisk eksem, er tilstandens ætiologi kun til dels afklaret
    • En række faktorer som talgproduktion, hormoner og svampeinfektioner spiller ind
    • Hormoner
      • Det mulige hormonelle link kan forklare, hvorfor tilstanden optræder i spædbarnsalderen, herefter forsvinder spontant, for så at dukke op igen efter puberteten
    • Svamp
      • Malassezia (tidligere kaldet Pityrosporum ovale) som normalt findes på huden, har central betydning, bl.a. via immunologiske mekanismer. Findes hos alle voksne på seboroiske hudområder, dvs. hoved, bryst og ryg, hvor koncentrationen af talgkirtler er høj
      • En kausal sammenhæng antages at foreligge, fordi eksemet bedres ved behandling af Malassezia

    Patofysiologi

    • Hos unge og voksne
      • Seboroisk eksem blandt unge og voksne starter ofte som en mild, fedtet skældannelse i hårbunden og erythem og skældannelse i de nasolabiale furer eller i huden bag ørerne
      • Skældannelsen opstår oftest samtidig med, at huden er fedtet med øget talgkirtelaktivitet
      • Undertiden er den centrale del af ansigtet involveret
      • Der kan være blefaritis, otitis eksterna eller pityriasis versicolor
      • To varianter af seboroisk eksem kan forekomme på brystet
        • En almindelig type som starter som små, rødbrune follikulære eller perifollikulære papler med lidt fedtet skældannelse. Disse papler bliver pletter, som ligner kronbladene i en blomst
        • Den anden, lidt sjældnere, pityriasiforme type har ofte mere generaliserede makulae, som minder om pityriasis rosea. Undertiden kan tilstanden progrediere til erytrodermi
    • Hos småbørn
      • Kan seboroisk dermatit præsentere sig som tykke, fedtede skæl i hårbunden (arp) 
      • Værst 3-4 uger efter fødslen
      • Tilstanden klør ikke
      • Skællene kan variere i farve, de kan være hvide, off-white eller gulbrune
      • Eksemet kan blive generaliseret, og der kan opstå bledermatitis
      • Generaliseret seboroisk dermatit ses sjældent hos raske børn og kan være associeret med immunsvigt samt med mistrivsel hos barnet i øvrigt

    ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

        Patientinformation

        Hvad du bør informere patienten om

        • Om egenbehandling

        Link til patientinformation

        Link til vejledninger

      • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

      • Illustrationer

        Billeder

        Seboroisk eksem i ansigt, inklusiv nasolabialfurer

        Mild grad af seboroisk eksem. Foto venligst udlånt af Danderm

         

        Seboroisk eksem kan ses som et skarpt afgrænset udslæt i axiller, lyske, submammilært, anogenitalt og i navlen. Foto venligst udlånt af DermNet

        Den hyppigste form for seboroisk eksem på brystet starter som små, rødbrune follikulære eller perifollikulære papler. Foto venligst udlånt af DermNet

        Arp i hårdbunden hos spædbarn. Foto venligst udlånt af DermNet

        Hyperpigmentering i ansigtet forårsaget af seboroisk eksem. Foto venligst udlånt af DermNet

        Plancher eller tegninger

        Kilder

        Referencer

        1. Gupta AK, Versteeg SG. Topical Treatment of Facial Seborrheic Dermatitis: A Systematic Review. Am J Clin Dermatol. 2017; 18.; 193-213. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Tove Agner

        overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

        Annika Norsk Jensen

        speciallæge i almen medicin, ph.d.,

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen