Anaplasmose

Carsten Schade Larsen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Langvarig feber og milde influenzalignende symptomer efter flåtbid
  • Påvisning af antistoffer mod Anaplasma phagocytophilum
  • Paraklinisk leukopeni, trombocytopeni og forhøjet levertransaminaser

Behandling

  • Tbl. doxycyklin 100 mg x 2 i 7-10 dage og mindst 3 dage efter feberfrihed

Henvisning

  • Patienter med langvarig uforklaret feber, hovedpine og træthed efter flåtbid

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Milde influenzalignende symptomer med feber efter flåtbid
  • Påvisning af antistoffer mod A. phagocyticum
  • Eventuel påvisning af A. phagocyticum i blod ved PCR
  • Paraklinisk ofte leukopeni, trombocytopeni og let forhøjet levertransamnaser

Sygehistorie

  • I Europa er langt de fleste tilfælde asymptomatiske, men i USA ses mere alvorlige forløb
  • Inkubationstiden er 5-14 dage efter flåtbid
  • Symptomer er milde med feber, hovedpine, muskelsmerter, ledsmerter og træthed
  • I sjældne tilfælde ses mere alvorlig, sepsislignende forløb med lungeaffektion, nyresvigt eller neurologiske symptomer

Kliniske fund

  • Ingen specifikke kliniske fund
  • Som regel fund som ved mild influenza

Supplerende undersøgelser

  • Antistofundersøgelse; udføres på Statens Serum Institut: Antistoffer mod Anaplasma phagocytophila
    • Tidligst muligt i sygdomsforløbet og gentages 2-4 uger efter 1. prøve. Evt. gentages undersøgelsen igen 4 uger efter prøve nr. 2
  • PCR-test

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Antibiotisk behandling er kurativ

Generelt om behandlingen

  • Tbl. doxycyklin 100 mg x 2 i 7-10 dage og mindst 3 dage efter feberfrihed
  • Det er ikke indiceret med antibiotika efter flåtbid

Håndtering i almen praksis

  • Patienter med langvarig uforklaret feber henvises til udredning på infektionsmedicinsk afdeling

Medicinsk behandling

Forebyggende behandling

  • For personer, som opholder sig i områder med mange flåter, kan man reducere risikoen for at blive bidt ved at følge følgende råd:
    • Flåter lever i skov- og græsklædte områder og bliver aktive, når temperaturen er over 5 grader celsius. Flåtsæsonen i Danmark er fra april-maj til oktober-november
    • Ved ophold i områder med mange flåter anbefaler man at dække bar hud. Det vil sige, at have lange bukser og støvler på
    • Risikoen for flåtbid kan reduceres ved at holde sig på stier og ikke bevæge sig på tværs af vegetationen
    • Brug af myggemidler på hud og tøj reducerer risikoen for flåtbid
    • Flåter kravler et stykke tid, før de begynder at suge blod. Man kan forhindre overførsel af sygdomme ved hyppige tjek og fjernelse af skovflåter. Det anbefales også at tage et bad, hvis det er muligt. Nymfer er kun 1,2-1,5 mm, og de voksne flåter er 1,5-4 mm
    • Flåten fjernes lettest ved at trække den ret ud - enten med en pincet, flåttang eller med fingrene. Smøring med fedt, vaseline, eller lignende fjerner ikke flåten. Det har ingen betydning, om lidt af hovedet sidder tilbage i huden
    • Der er ingen vaccine mod human anaplasmose

Hvornår skal patienten henvises

  • Patienter med langvarig uforklaret feber henvises til infektionsmedicinsk afdeling til udredning

Opfølgning

  • Ingen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Sygdommen forløber som regel uden symptomer eller med milde influenzalignede symptomer
  • Ubehandlet kan tilstanden vare i mange uger
  • Den efterfølgende rekonvalescensfase kan være langvarig

Komplikationer

  • I sjældne tilfælde ses et mere alvorligt, sepsislignende forløb med nyresvigt og neurologiske symptomer

Prognose

  • Prognosen er som regel god
  • Alvorlig forløb med dødelig udgang ses hos < 1 %; ældre menneske og immunsupprimerede er mest udsat 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Bakteriel infektion med langvarig feber efter flåtbid forårsaget af Anaplasma phagocyticum.
  • På dansk er sygdommen tidligere blevet kaldt flåtfever

Forekomst

  • Det første humane tilfælde ag Human Granulocytær Anaplasmose (HGA) blev beskrevet i USA i 1994
  • Bakterien er påvist i skovflåter fra hele Danmark og overvågning viser, at 20-40 % af flåter er inficerede
  • Det vigtigste reservoir i Danmark er rådyr
  • Seroprævalens-undersøgelser i Danmark har vist en prævalens på 14-23 % i risikogrupper og 2 % blandt bloddonorer2
  • Der rapporteres under 300 tilfælde om året i Europa. Forekomsten i Danmark er meget lav

Ætiologi og patogenese

  • Skyldes bakterien Anaplasma phagocytophilum
  • Anaplasma phagocyticum er en obligat intracellulær bakterie, der primært inficerer granulocytter
  • Bakterien overføres fra dyr til mennesker med skovflåten som vektor   
  • Smitter ikke mellem mennesker

Disponerende faktorer

  • Flåtbid
  • Hyppige udendørs fritidsaktiviteter i naturen (som disponerer for flåtbid) 

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Andersen NS, Larsen SL, Olesen CR, Stiasny K, Kolmos HJ, Jensen PM, Skarphédinsson S. Continued expansion of tick-borne pathogens: Tick-borne encephalitis virus complex and Anaplasma phagocytophilum in Denmark. Ticks Tick Borne Dis. 2019; 10.; 115-123. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Carsten Schade Larsen

Overlæge, Lektor, Århus Universitetshospital, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen