Difteri

Ann-Brit Eg Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen mistænkes ved karakteristiske symptomer på luftvejsdifteri med grå-hvidlige membraner på tonsiller, svælg eller forreste ganebue, evt. med symptomer på toksinforgiftning, og relevant rejseanamnese eller kontakt til verificeret tilfælde
  • Podning fra nasopharynx eller tonsiller sendes til dyrkning 
  • Der udføres supplerende PCR-test for at konfirmere diagnosen og afdække, om bakterien indeholder genet for difteritoksinet 

Behandling

  • Antibiotika (penicillin eller makrolid)
  • Difteriantitoksin

Henvisning

  • Ved mistanke om difteri skal patienten konfereres med infektionsmedicinsk afdeling
  • Isolation, udredning og behandling foregår under indlæggelse

Diagnose

Sygehistorie

  • Nasal, laryngeal, pharyngeal og kutan form for difteri kan alle forekomme1
  • Nasal infektion har ofte ikke andre symptomer end sekretion fra næsen
  • Laryngeal infektion kan give blokering af øvre luftveje og bronkial obstruktion
  • Ved pharyngeal difteri, som er den almindeligste form, dækker en fastsiddende, grå membran tonsiller og pharynx
    • Øm hals, feber og sygdomsfølelse
  • Myokarditis kan give arytmier og hjertesvigt
  • Neuropati, almindeligvis først i hjernenerver, giver diplopi, tale- og synkebesvær
    • Kommer først nogle uger efter halsinfektionen

Kliniske fund

  • Ved inspektion i svælget kan man se de typiske fastsiddende, gulligt-hvide eller grå membraner, som dækker tonsiller eller pharynx
  • Membranerne sidder fast, og der opstår blødning ved forsøg på at fjerne dem

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ved bestyrket mistanke om difteri skal patienten konfereres med infektionsmedicinsk afdeling
  • Udredning og behandling foregår på sygehus

Undersøgelser på sygehus 

  • Diagnosen bekræftes ved dyrkning og PCR-test

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen er i første omgang klinisk
    • Fastsiddende grå membraner ved indgangen til pharynx
    • Øm hals, sekretion fra næse, hæshed, sygdomsfølelse, feber, lokal lymfeglandelhævelse
    • Myokarditis, neuropati
    • Relevant rejseanamnese (Afrika, Asien eller Østeuropa) eller kontakt til verificeret tilfælde
  • Dyrkning og PCR-test bekræfter diagnosen. Ved mistanke om difteri suppleres dyrkning med PCR-test på selve prøvematerialet eller på de dyrkede bakterier for at bekræfte diagnosen og for at undersøge, om der er tale om en toxinproducerende stamme

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge infektion gennem vaccination
  • Eliminering af bakterien ved antibiotisk behandling 

Generelt om behandlingen

  • Difteriantitoksin og antibiotika

Håndtering i almen praksis   

  • Udredning og behandling foregår under isolation på sygehus

Råd til patienten 

  • Der anbefales revaccination mod difteri hvert 10. år, med speciel opmærksomhed herpå ved rejser til Asien, Afrika eller Østeuropa.

Medicinsk behandling

  •  Difteriantitoksin gives i alle tilfælde
    • Skal gives så hurtigt som muligt, fordi det neutraliserende immunglobulin kun har effekt på cirkulerende toksin og ikke på toksin, som er intracellulært eller cellebundet
  • Både penicillin og makrolid er effektive mod difteri

Anden behandling og forholdsregler

  • Fjernelse af membraner ved direkte laryngoskopi eller bronkoskopi kan være nødvendigt for at forebygge eller behandle luftvejsobstruktion
  • Ved luftvejsdifteri skal iværksættes kontrolforanstaltninger herunder isolation ved indlæggelse på hospital 
  • Difteri skal anmeldes telefonisk og skriftligt til Styrelsen for Patientsikkerhed og til Afdelingen for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut 
  • I samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed tilbydes personer, som har været i kontakt med den syge, forebyggende antibiotika og eventuelt vaccination

Forebyggende behandling

  • Aktiv immunisering
    • Børn: 3 mdr., 5 mdr. og 12 mdr. sammen med andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet
      • Booster ved 5 år; herefter forventes 10 års immunitet
    • Voksne: anbefales en booster hvert 10. år

Henvisning

  • Ved bestyrket mistanke om difteri, bør patienten konfereres med infektionsmedicinsk afdeling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb 

  • Pludselig opstået halsbetændelse med synkesmerter og feber
  • I løbet af to til tre dage udvikles tykke hvid-grålige belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget. Belægningerne kaldes pseudomembraner
  • Der kan ses hævede og ømme kirtler på halsen

Komplikationer

  • Difteribakterien producerer et toksin, som kan forårsage komplikationer i form af myokarditis og neuropati
  • Luftvejsobstruktion

Prognose

  • God prognose ved tidlig behandling
  • Under epidemien i Rusland i 1990'erne blev der meldt om ca. 5.000 dødsfald blandt 150.000 sygdomstilfælde 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Akut infektion i de øvre luftveje, som skyldes Corynebacterium diphtheriae eller i sjældne tilfælde Corynebacterium ulcerans
  • Angriber som regel slimhinderne i luftvejene, men kutan difteri kan også forekomme

Forekomst

  • Difteri er en sjælden sygdom i Danmark; seneste tilfælde af klassisk halsdifteri med påvisning af toxinproducerende Corynebacterium diphtheriae var i 1998
    • I 2017 var der dog et enkeltstående tilfælde med halsinfektion forårsaget af den sjældne variant Corynebacterium ulcerans
    • Der har også været påvist enkelte tilfælde af kutan difteri hos migranter 
  • I Europa ses difteri primært hos rejsende eller migranter fra områder med endemisk forekomst af difteri 1,2
  • På verdensplan forekommer fortsat udbrud af difteri i områder, hvor der er dårlig vaccinationsdækning3

Ætiologi og patogenese

  • Bakterien spredes ved dråbesmitte ved tæt kontakt til smittet person
  • Eksotoksin produceret af bakterien er ansvarlig for myokarditis og neuropati

Disponerende faktorer

  • Manglende vaccination

Anmeldelsespligt

  • Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2.
  • Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Illustrationer

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Truelove SA, Keegan LT, Moss WJ, Chaisson LH, Macher E, Azman AS, Lessler J. Clinical and Epidemiological Aspects of Diphtheria: A Systematic Review and Pooled Analysis. Clin Infect Dis. 2020; 71.; 89-97. Vis kilde
    2. Seth-Smith HMB, Egli A. Whole Genome Sequencing for Surveillance of Diphtheria in Low Incidence Settings. Front Public Health. 2019; 7.; 235. Vis kilde
    3. Wagner KS, White JM, Lucenko I, Mercer D et al. Diphtheria in the postepidemic period, Europe, 2000-2009. Emerg Infect Dis. 2012; 18.; 217-25. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Ann-Brit Eg Hansen

    overlæge, ph.d., klinisk lektor, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen