Erysipeloid (svinerosen)

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Rød-violette knuder i huden hos person, som har håndteret fersk fisk eller kød
  • Vævsprøve sjældent nødvendig

Behandling

  • Spontan helbredelse
  • Penicillin kan afkorte forløbet

Henvisning

  • Ved mistanke om komplikationer (arthritis, sepsis, endocarditis)

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Klinisk diagnose: Rød hævelse i huden hos person, som har håndteret fisk eller kød 

Sygehistorie

  • Inkubationstid 1-4 dage
  • Subakut forløb
  • Rød hævelse i huden rundt om stedet for infektionen
  • Almindeligvis få eller ingen smerter
  • Almindeligvis ingen pusdannelse

Kliniske fund

  • Rød knudelignende hævelse i huden - hyppigst på fingre/hænder 
  • Feber hvis kompliceret infektion

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelser på sygehus 

  • Bloddyrkning
  • Vævsprøve til dyrkning (bakterien kan være svær at fremdyrke, da den sidder dybt i dermis)

Differentialdiagnoser

  • Swimming pool granulom/akvariegranulom (Mycobacterium marinum)
  • Andre hudinfektioner forårsaget af f.eks. s. aureus og streptokokker

Behandling

Behandlingsmål

  • Helbredelse

Generelt om behandlingen

  • Selvlimiterende sygdom, hvor behandling som regel ikke er absolut nødvendig
  • I sjældne tilfælde kan tilstanden udvikle sig invasivt1
  • Antibiotika kan forkorte sygdomsforløbet og mindske risiko for relaps.
  • Penicillin er 1.valg, men bakterien forventes også følsom for bl.a. cefalosporiner, fluoroquinoloner og clindamycin

Råd til patienten

  • Anvend handsker ved håndtering af rå animalske fødevarer

Medicinsk behandling

Forebyggende behandling

  • Brug af handsker ved opskæring af kød eller fisk
  • Desinfektion af huden ved snitsår
  • Der findes ingen vaccine

Henvisning

  • Ved mistanke om kompliceret sygdom (artritis, sepsis, endocarditis)

Opfølgning

  • Ingen specielle tiltag

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Optræder som
    • Lokaliseret cutan infektion - hyppigst
    • Diffus cutan infektion (spredning af den primære infektion). Sjælden manifestation, hvor der også kan være feber og artralgier
    • Systemisk infektion med bakteriæmi. Usædvanlig manifestation, hvor pt. oftest præsenterer sig med feber
    • Endocarditis - usædvanlig manifestation
    • Andre meget sjældne komplikationer så som artritis, spondylodiskitis, meningitis mv.
  • Ukomplicerede tilfælde helbredes spontant i løbet af 3-4 uger

Komplikationer

Komplikationer ved erysipeloid

  • Sepsis
  • Endokarditis
  • Artritis

Prognose

  • God

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Bakteriel zoonose, som fører til en rød knudelignende hævelse på huden
  • Kan udvikle sig til en systemisk infektion
  • Kaldes også svinerosen eller rødsyge

Forekomst

  • Optræder oftest hos personer, der er beskæftigede med at håndtere råt kød, så som bønder, slagtere, fiskere, dyrlæger, folk der håndterer akvarier m.fl.

Ætiologi og patogenese

  • Skyldes infektion med bakterien Erysipelothrix rhusiopathiae2, der er en grampositiv, intracellulær bakterie
  • Bakterien overføres til sår i huden ved håndtering af smittet kød eller fisk. Findes hos grise, får, heste, kvæg, kyllinger, kalkuner, krabber, fisk, hunde og katte.
  • Smitter ikke mellem mennesker

Disponerende faktorer

  • Håndtering af råt kød eller rå fisk

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Tan EM, Marcelin JR, Adeel N, Lewis RJ, Enzler MJ, Tosh PK. Erysipelothrix rhusiopathiae bloodstream infection - A 22-year experience at Mayo Clinic, Minnesota. Zoonoses Public Health. 2017; 64.; e65-e72. Vis kilde
  2. Vasagar B, Jain V, Germinario A, Watson HJ, Ouzts M, Presutti RJ, Alvarez S. Approach to Aquatic Skin Infections. Prim Care. 2018; 45.; 555-566. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen