Vibrio vulnificus

Carsten Schade Larsen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Påvisning af V. vulnificus ved dyrkning fra sår eller blod.
  • Infektion med V. vulnificus mistænkes ved
    • Sårinfektion præget af rødme, hævelse og hæmorrhagiske bullae hos person, der har badet i havvand i sommermånederne.
    • Sepsis og evt. hæmorrhagiske bullae eller nekrotiske sår hos personer tilhørende en risikogruppe, der har badet i havvand eller indtaget skaldyr, fx østers.

Behandling

  • Antibiotisk behandling opstartet hurtigst muligt
  • Kirurgisk vurdering med henblik på sårrevision
  • Understøttende behandling inkl. intensiv behandling

Henvisning

  • Alle patienter, hvor der er klinisk mistanke om infektion med V. vulnificus indlægges akut

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Infektionssygdom med tre forskellige sygdomsbilleder
    • (1) Primær udvikling af sepsis
    • (2) Sår i hud eller slimhinde eventuelt med udvikling af sepsis
    • (3) Sjældnere akut gastroenteritis
  • Påvisning af Vibrio vulnificus ved dyrkning fra sår eller i bloddyrkning

Sygehistorie

  • Infektion med V vulnificus bør mistænkes hos:
    • Person med sårinfektion ofte præget af rødme, hævelse og hæmorhagiske bullae, der har haft erhvervsmæssig eller rekreativ kontakt med havvand. Primært i sommermånederne.
    • Sepsis og karakteristiske nekrotiserende hudlæsioner hos personer med disponerende sygdomme efter kontakt med havvand eller indtagelse af skaldyr. 
  • Symptomer på gastroenteritis er sjældent alvorlige.

Primær sepsis

  • Primær sepsis ses hyppigst efter indtagelse af skaldyr, især østers, der ikke opvarmes tilstrækkeligt under tilberedning.
  • Typiske symptomer er feber, diarré, kvalme og opkastninger som remitterer indenfor 2-3 dage.
  • Patienter med primær sepsis har generelt underliggende kronisk leversygdom, alkoholisme eller hereditær hæmkromatose.
  • V vulnificus kan hos disponerede individer gå i blodet uden symptomer på gastroenteritis.
  • Primær sepsis debuterer med pludselig opstået kulderystelser, høj feber og udvikling af hypotension indenfor 12 timer.
  • Inden for 36 timer vil mere end halvdelen af patienterne udvikle karakteristiske hudlæsioner med hæmorrhagiske bullae og efterfølgende nekrotiske sår.

Primær sårinfektion

  • Der opstår en smertefuld cellulitis, som kan kompliceres med myositis, nekrotiserende bløddelsinfektion og gasgangræn.
  • Markerede lokale hævelser med hæmorragiske bullae er karakteristisk
  • Infektionen kan spredes til blodbanen og medføre sekundær sepsis.

Kliniske fund

  • Hudinfektion præget af rødme, hævelse og karakteristiske hæmorrhagiske bullae og evt. nekrotiske sår.
  • Septisk billede med feber, kulderystelser, kvalme, påvirket almentilstand og cirkulationssvigt

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ikke relevant

Supplerende undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Bloddyrkning
  • Dyrkning fra sår
  • Blodprøver
    • Infektionsparametre tyder på alvorlig bakterieinfektion
    • Nyreskade med hastigt stigende kreatinin er almindelig
    • De fleste har trombocytopeni

Andre undersøgelser

  • Ultralyd, CT, MR af afficeret væv viser uspecifikke forandringer med bløddelsødem og lommer med væske

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Kurere infektionen
  • Reducere mortalitet og sekvelae 

Generelt om behandlingen

  • Antibiotika
  • Kirurgisk vurdering med henblik på behov for revision af sår.
  • Understøttende behandling inkl. intensiv terapi

Håndtering i almen praksis

  • Ved klinisk mistanke om infektion med V vulnificus indlægges patienten akut.

Råd til patienten

  • Ikke relevant

Medicinsk behandling

  • Antibiotika behandling
  • Bakterien er almindeligvis følsom for blandt andet 3. generations cefalosporinerciprofloxacin og doxycyklin.
  • Milde sårinfektioner hos ellers raske individer kan behandles med peroral doxycyklin eller ciprofloxacin.
  • Ved sepsis behandles med fx. ceftriaxon i kombination med doxycyklin eller ciprofloxacin
  • Ved svær systemisk sygdom med udtalte hudforandringer hvor der er mistanke om nekrotiserende bløddelsinfektion, før endelig mikrobiologiske diagnose, gives empirisk antibiotisk behandling med: Meropenem + Clindamycin i.v. evt. tillagt metronidazol.

Andre medicinske behandlinger

  • Aggressiv væskebehandling og overvågning i intensiv regi er påkrævet

Anden behandling

  • Understøttende behandling

Kirurgi

  • Kirurgisk revision og drænage er ofte nødvendig; nogle gange er amputation nødvendig

Forebyggende behandling

  • Hvis man har svækket immunforsvar eller anden disponerende kronisk sygdom og i dagene efter badning i havvand eller stikuheld i forbindelse med fiskeri får feber eller tegn på hudinfektion bør man søge læge.
  • Personer med sår/rifter med svækket immunforsvar eller kroniske sygdomme (leversygdomme, hæmatologiske sygdomme, andre immundefekter, patienter i behandling med cytostatika og lignende) informeres om at der er risiko for smitte ved at bade i periode med havtemperaturer over 15 grader celcius, især i Østersøen. 
  • Disponerede individer bør undgå indtagelse af rå fisk og skaldyr, især østers, i forbindelse med ophold i områder med høje havtemperaturer.

Henvisning

  • Indlægges akut ved klinisk mistanke.

Opfølgning

  •  Infektioner med havbakterier betragtes som vandbårne infektioner og bør anmeldes vis SEI2 til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ofte dramatisk forløb med mors inden for 48 timer

Komplikationer

  • Tab af ekstremitet.  Amputation kan være livsreddende.

Prognose

  • Sepsis er en alvorlig infektion med en mortalitet på 40 %
  • Omtrent 80 % af dødsfald forekommer hos patienter med leversygdom
  • Opstart af antibiotisk behandling indenfor 24 timer reducerer mortaliteten, men den er forsat 33 %.

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Infektion forårsaget af havbakterien Vibrio vulnificus.
  • Vibrio vulnificus kan medføre alvorlige, livstruende infektioner i form af sår-/bløddels-infektion, primær eller sekundær sepsis og sjældnere gastroenteritis.

Forekomst

  • Forekomsten af V vulnificus er afhængig af havtemperaturen.Hen over sommeren kan der være risiko for vækst af vibrio-bakterier langs de fleste kyster i Danmark bortset fra Vesterhavet.
  • ECDC har udviklet en matematisk model, der vurderer risikoen for forekomst af havbakterier i de nordeuropæiske farvande på baggrund af vandtemperatur og saltindhold (Vibrio Map Viewer).
  • Der har tidligere været rapporteret om 0 - 13 tilfælde om året i Danmark.
  • I Danmark skyldes de fleste tilfælde smitte via sår og rifter i forbindelse med badning eller gennem intakt hud ved stikuheld med fiskekrog eller lignende.
  • I udlandet, fx USA, skyldes de fleste tilfælde indtagelse af rå fisk eller skaldyr, især østers.
  • Immunsupprimerede patienter, patienter med kronisk leversygdom, hæmakromatose, diabetes mellitus, kronisk nyresygdom, reumatoid artritis og visse hæmatologiske sygdomme har en højere risiko for at udvikle alvorlig sygdom.

Ætiologi og patogenese

  • Vibrio vulnificus er en havbakterie, som lever i saltvand og kræver temperatur over 17°C for at kunne vokse
  • Bakterien er naturligt forkommende i havvand og skyldes ikke forurening eller fækal kontaminering
  • Smag, udseende eller lugt af havvandet påvirkes ikke af forekomst af V. vulnificus.
  • Smitte via sår og rifter i forbindelse med badning kan medføre sår-/bløddelsinfektion og sekundær sepsis.
  • Smitte ved indtagelse af rå fisk eller skaldyr eller ved at sluge havvand, kan medføre primær sepsis og sjældnere gastroenteritis.
  • Bakterien kommer ind i mavetarmkanalen, når man sluger havvand eller spiser fisk og skaldyr
  • Vibrio vulnificus
    • Er en gramnegativ, bevægelig, "kommaformet" havbakterie i familie med V. cholera, V. parahæmolyticus og V. alginolyticus
    • Er ekstremt invasiv
    • Vækst af V. vulnificus er afhængig af jern, hvorfor patienter med høj transferrin mætning, fx hæmakromatose, er i risiko for svær infektion.

Disponerende faktorer

  • Varme somre med badevandstemperaturer over 20˚ celsius, giver mulighed for øget vækst af de såkaldte havbakterier, specielt i de indre farvande hvor saltindholdet er lavest.
  • Ikke intakt hud fx sår og rifter.
  • Patienter med svækket immunforsvar og visse kroniske sygdomme5
    • Kroniske leversygdomme som alkoholisk cirrhose, kronisk hepatitis B eller C
    • Hereditær hæmakromatose
    • Hæmatologiske sygdomme som hæmolytisk anæmi og lymfom 
    • Andre kroniske sygdomme som diabetes mellitus, reumatoid artritis og kronisk nyresygdom

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Patienter med åbne sår og kroniske sygdomme bør undgå at bade i havvand med temperaturer over 20°C
  • Ligesom i andre lande har de danske myndigheder ikke kunnet finde frem til en varslingsmodel, der med tilstrækkelig sikkerhed kan fortælle om mængden af havbakterier på de forskellige badelokaliteter
  • ECDC har dog udviklet en matematisk model, der vurderer risikoen for forekomst af havbakterier i de nordeuropæiske farvande på baggrund af vandtemperatur og saltindhold (Vibrio Map Viewer).
  • By- og Landskabsstyrelsen mener, at der vil være en vis - omend meget lidt øget - risiko for, at personer med lavt immunforsvar kan blive smittet, når de bader i følgende situationer:
    • I havvand med lav saltholdighed (fx Østersøen, mindre bugter og fjorde), hvis vandtemperaturen i en uges tid har været 15°C eller derover
    • Ved kysterne andre steder i landet med højere saltholdighed, hvis vandtemperaturen i en uges tid har været 20°C eller derover

Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Kilder

    Referencer

    1. Linkous DA, Oliver JD. Pathogenesis of Vibrio vulnificus. FEMS Microbiol Lett. 1999; 174.; 207-14. Vis kilde

    Supplerende læsning

         

    Fagmedarbejdere

    Carsten Schade Larsen

    Overlæge, Lektor, Århus Universitetshospital, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen