Japansk encephalitis

Carsten Schade Larsen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Kliniske symptomer på encephalitis hos person, der nyligt har været i et japansk encephalitis endemisk område og ikke er vaccineret
  • Påvisning af specifikke JEV-antistoffer eller JEV-RNA i cerebrospinalvæske eller blod

Behandling

  • Der er ingen specifik antiviral behandling
  • Behandlingen er understøttende med kontrol af kramper og intrakranielt tryk

Henvisning

  • Patienter med mistanke om japansk encephalitis henvises akut til infektionsmedicinsk afdeling

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen 

Diagnose

Sygehistorie

  • Ikke-vaccinerede med nyligt ophold i japansk encephalitis endemiske områder med symptomer på encephalitis
  • Inkubationstiden er 5-15 dage
  • De fleste tilfælde forløber asymptomatisk
  • Der ses milde forløb med feber, hovedpine eller viral meningitis
  • Kun 1:25 voksne og 1:200 børn udvikler meningoencephalitis med:
    • Hovedpine, nakkestivhed, cerebral påvirkning, tremor, fokale neurologiske udfald og eventuelt kramper1
  • Dødeligheden er 20-30 %, og halvdelen af de der overlever får neurologiske sequelae

Kliniske fund

  • Symptomer på encephalitis i form af ændret bevidsthedsniveau, kramper og fokale neurologiske udfald

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ikke relevant

Andre undersøgelser hos specialist eller på sygehus

  • Lumbalpunktur
  • MR-skanning af cerebrum
  • EEG

På sygehus

  • Påvisning af IgM (og senere IgG) antistoffer mod JEV i serum eller cerebrospinalvæske      
    • Ved indlæggelse kan der hos 70-90 % påvises antistoffer i cerebrospinalvæsken
    • Der er en vis serologisk krydsreaktion mellem de enkelte flavivirus som gul feber og vaccinationsimmunitet, som kan vanskeliggøre tolkningen
  • Påvisning af JEV-RNA i blod eller cerebrospinalvæske ved PCR giver en definitiv diagnose. Der er kun lav og forbigående viræmi, hvorfor negativ PCR ikke udelukker diagnosen 

Differentialdiagnoser

  • Herpes encephalitis, West Nile Fever og andre akutte virale encephalitter

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomatisk behandling af umiddelbare komplikationer til infektionen - som kramper og øget intrakranialt tryk
  • Forebyggelse af langsigtede konsekvenser af neurologisk påvirkning - såsom kontrakturer og tryksår

Generelt om behandlingen

  • Der findes ingen specifik antiviral behandling, og blandt de overlevende har omkring halvdelen betydelige neurokognitive sequelae
  • Behandlingen er symptomatisk og understøttende

Håndtering i almen praksis 

  • Patienter med mistanke om japansk hjernebetændelse indlægges akut på infektionsmedicinsk afdeling

Råd til patienten

  • Ikke relevant

Medicinsk behandling

  • Der er ingen specifik antiviral behandling

Andre medicinske behandlinger

  • Behandling af kramper

Anden behandling

  • Understøttende behandling med kontrol af kramper og intrakranielle tryk
  • Der kan være behov for respiratorbehandling

Kirurgi

  • Anlæggelse af trykmåler til monitorering af intrakranielt tryk 
  • Kraniektomi kan bruges i udvalgte tilfælde til at sænke intraktabelt forhøjet intrakranielt tryk 

Forebyggende behandling

  • Smitterisiko aftager ved profylakse mod myggestik
    • Brug myggemidler (DEET eller icaridin 20-30 %)
    • Anvend tøj med lange ærmer og benklæder, specielt ved udendørsophold om aftenen.
    • Sov under imprægneret myggenet om natten

Vaccination ved rejser

  • Vaccination kan overvejes til personer, som skal opholde sig mindst 4 uger i endemiske områder uden for storbyer/turiststeder i transmissionsperioden
    • I tempererede områder nord for 17. breddegrad er der størst risiko i perioden fra april til november
    • I områder syd for 17. breddegrad er der transmission hele året
  • Japansk encephalitis vaccine
    • Til vaccination mod japansk encephalitis anvendes i Danmark Ixiaro, som indeholder inaktiveret JEV dyrket på vero-celler
    • Ixiaro er godkendt til vaccination af voksne og børn over 2 måneder mod japansk encephalitis
    • Vaccinationsdosis:
      • Voksne: Den primære vaccinationsserie består af to doser på 0,5 ml, der indgives i henhold til følgende plan:
      • Første dosis dag 0
      • Anden dosis 28 dage efter første dosis
      • Personer i alderen 18-65 år kan vaccineres med et hurtigt program, hvor der gives to doser dag 0 og 7-14. Hurtig programmet anvendes i de tilfælde, hvor der er for kort tid til afrejse til at anvende standardprogrammet
      • I begge tilfælde gælder, at grundvaccination skal være gennemført mindst én uge før potentiel eksponering for japansk encephalitis virus
      • BørnDen registrerede vaccine til beskyttelse mod japansk encephalitis kan gives fra 2-måneders-alderen, som to doser med 28 dages mellemrum. Børn i alderen 2 måneder til 3 år gives halv dosis, dvs. 0,25 ml per dosis, mens børn ≥3 år gives voksendosis. Vurderingen bygger på data fra et studie, hvor det er vist, at halv voksendosis af vaccinen til småbørn er immunogen og sikker svarende til voksendosis
    • Vaccinen skal indgives ved intramuskulær injektion på overarmen (deltoideus). Hos småbørn kan den anterolaterale del af låret anvendes som injektionssted
    • Vaccinen kan undtagelsesvist indgives subkutant til patienter, som lider af trombocytopeni eller blødersygdomme, men det kan medføre suboptimalt vaccinerespons
    • Efter grundvaccination dannes der antistoffer, som beskytter mod infektion. Varigheden af beskyttelsen efter primærvaccination er 12-24 mdr.
    • Ved anvendelse af det hurtige program, samt ved kontinuerlig risiko for smitteudsættelse, anbefales første re-vaccination allerede efter 12 måneder
    • Efter revaccination er varighed af beskyttelsen 10 år2
  • Kontraindikationer
  • Overfølsomhed over for det aktive stof, hjælpestoffer eller reststoffer (f.eks. aluminium, formaldehyd og protaminsulfat)
    • Hos personer, som viser overfølsomhedsreaktioner efter første dosis af vaccinen, skal anden dosis undlades
    • Vaccination skal udsættes hos personer med akut alvorlig febersygdom
    • Der foreligger begrænsede data om brugen af vaccinen hos gravide og ammende kvinder. Som en sikkerhedsforanstaltning bør brugen af vaccinen under graviditet og amning undgås
  • Bivirkninger af vaccine
    • Der ses hos 54 % af vaccinerede lokale bivirkninger med rødme, hævelse og ømhed på indstiksstedet
    • Hos 40 % af vaccinerede ses systemiske bivirkninger med feber, hovedpine, utilpashed, kvalme og muskelsmerter
    • Bivirkningerne opstår normalt inden for de første tre dage. De er normalt milde og forsvinder af sig selv i løbet af få dage
  • Hvem bør vaccineres?
    • Vaccination mod japansk encephalitis bør overvejes til rejsende, som opholder sig mindst 4 uger i endemiske områder. Specielt ved ophold uden for byområderne og med udendørsaktiviteter i transmissionsperioden
    • Se nyeste vaccinationsanbefalinger på Statens Serum Instituts hjemmeside Rejser og smitsomme sygdomme

Henvisning

  • Indlægges akut ved mistanke om sygdommen

Opfølgning

  • Behov for neurorehabilitering skal vurderes inden udskrivelse
  • Patienter med infektiøs encephalitis følges i infektionsmedicinsk ambulatorium efter lokal instruks

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • De fleste tilfælde er asymptomatiske eller har et mildt forløb
  • Det er kun 0,5-4 %, der udvikler en ubehandlelig meningoencephalitis med en dødelighed på 20-30 %

Komplikationer

  • Der er neurologiske sequelae hos ca. 50 % af de overlevende efter encephalitis

Prognose

  • Alvorlig ved encephalitis; dødelighed ved epidemier er 20-30 %, og ca. halvdelen af de, som overlever, får alvorlige neurokognitve sequelae3
  • Gennemgået sygdom giver livslang immunitet

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Japansk encephalitis er en viral encephalitis forårsaget af japansk encephalitis virus (JEV), der overføres af myg af arten Culex. Sygdommen er udbredt i Asien og vestlige Stillehavsområde, inklusive en række populære turiststeder, hvor det er den hyppigste årsag til viral encephalitis

Forekomst

  • Sygdommen forekommer i Asien og vestlige Stillehavsområde. Japansk encephalitis har siden 2021 bredt sig til nye områder i Australien. I 2021 til 2022 var der et udbrud i landområder omkring Murray River i det sydøstlige  Australien
  • Incidens
    • Globalt forekommer 68.000 tilfælde af japansk encephalitis, og forårsager 15.000 dødsfald årligt i lande med endemisk forekomst3  
    • Ved epidemiske udbrud kan der forekomme flere tusinde tilfælde
    • De fleste tilfælde, ca. 85 %, ses hos børn under 15 år, der vokser op i endemiske områder
    • Japansk encephalitis forekommer i landområder og udkanten af byer i områder med svinehold og rismarker
  • Importerede tilfælde uden for endemiske område er meget sjældne
  • Incidensen af japansk encephalitis hos rejsende er estimeret til 1:400.000-1.000.000 per måned ved ophold i endemiske områder
  • Der er i perioden 1973-2023 kun rapporteret om 85 tilfælde af japanske encephalititis hos rejsende til 15 endemiske områder. Ingen af dem var vaccineret mod japansk encephalitis        
  • Det seneste rapporterede tilfælde i Danmark var i 2010 hos en 61-årig, tidligere rask dansk mand efter en to ugers rejse til Cambodia4

Kort over udbredelsen af japansk encefalitis

Ætiologi og patogenese

  • Japansk encephalitis skyldes JEV, som er et flavivirus i familie med denguefeber virus, West Nile Fever virus og gul feber virus
  • JEV overføres af myg og spreder sig via blodet til CNS, hvor der primært ses forandringer i thalamus, basalganglier, mesencephalon, pons og/eller medulla

Smitte

  • Det primære reservoir for JEV er svin, som kan have en meget høj grad af viræmi uden symptomer
  • Enkelte vilde vandfugle fungerer også som værter og spreder sygdommen
  • Myg - Culex tritaeniorhyncus - er hovedvektor og kan overføre virus fra svin til mennesker
    • Myggen stikker udendørs fra solnedgang til solopgang. Specielt i storbyernes udkant eller ude på landet nær rismarker eller lignende vådområder
  • Heste og mennesker er særligt følsomme for virus, og hos disse kan der opstå alvorlig encephalitis
  • Smitte sker ikke fra person til person

Patologi

  • Selv om det meste af befolkningen eksponeres for virus i barndommen, så opstår der kun sygdom hos en lille del af de inficerede
  • Sygdomsbilledet varierer fra milde forløb med feber og hovedpine til alvorlig meningoencephalitis
  • Risikoen for at udvikle hjernebetændelse stiger med alder og ses hos 1:25 voksne, men kun hos 1:200 børn, der bliver smittede
  • Hvordan virus krydser blod-hjerne-barrieren og angriber specielle områder af hjernen (basalganglierne, forhornsceller i rygmarven) vides ikke

Disponerende faktorer

  • Længerevarende ophold i endemiske områder. Specielt ved ophold i landområder og udendørsaktiviteter som camping, trekking eller hiking
  • Risikoen er lille for rejsende; incidensen anslås til 1:400.000-1.000.000 per måned  for rejsende fra non-endemiske til endemiske områder1

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

  

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Pavli A, Maltezou HC. Travel-acquired Japanese encephalitis and vaccination considerations. J Infect Dev Ctries. 2015; 9(9).; 917-924. Vis kilde
  2. Lægemiddelstyrelsen Produktresume Ixiaro. Vis kilde
  3. Misra UK, Kalita J. Japanese encephalitis. Prog Neurobiol. 2010; 91.; 108-20. Vis kilde
  4. Werlinrud AM, Christiansen CB, Koch A. Japanese encephalitis in a Danish short-term traveler to Cambodia. J Travel Med. 2011; 18.; 411-3. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Carsten Schade Larsen

Overlæge, Lektor, Århus Universitetshospital, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen