Rabies

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Encefalitis (konfusion, angst, psykose, fokale neurologiske udfald) i ugerne efter bid fra relevant dyr i endemisk område
  • Evt. prodromalfase med paræstesier og smerter sv.t. bidstedet, der kan være fuldstændig helet ved symptomdebut

Behandling

  • Vaccination og evt. immunglobulin umiddelbart efter dyrebid forebygger tilstanden praktisk taget fuldstændigt
  • Ingen behandling når tilstanden er manifest - tæt på 100 % dødelig

Henvisning

  • Så hurtigt som muligt efter relevant eksposition

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Anamnestisk dyrebid i områder med forekomst af rabies
  • Agiteret (Furious) form (80 %) med hydrofobi, aerofobi, delirium, hallucinationer, kramper og agitation
  • Paralytisk form (20 %) med paræstesier, paralyse og efterhånden quadriplegi
  • Påvisning af virus ved PCR i nerve- eller hjernebiopsi

Sygehistorie

  • Anamnese med dyrebid i endemisk område
  • Inkubationstid er 3-6 uger, men med variation fra en uge til flere år
  • Initialte paræstesier og smerter i bidområdet - såret kan ved symptomdebut være fuldstændig helet
  • Prodromale symptomer så som feber, hovedpine, muskelsmerter, kvalme, opkastninger, fotofobi
  • Huden er følsom for temperatursvingninger og luftstrømme (aerofobi)
  • Ekstremt smertefulde spasmer i larynx hindrer patienten i at drikke og i at synke sit eget spyt (hydrofobi)
  • Uro, muskelspasmer, hypereksitabilitet og bizar adfærd, kramper og paralyse (encefalitis)
  • Koma og død (enkelte tilfælde af overlevelse med svære neurologiske sequelae er beskrevet)

Kliniske fund

  • Hypereksitabilitet
  • Hydrofobi - smertefulde spasmer i svælgmuskulatur ved forsøg på at drikke eller sågar alene ved at blive præsenteret for vand
  • Rastløshed, angst, konfusion, kraftesløshed, kramper og påvirket bevidsthed
  • Hos ca. 20 % ses en paralytisk form uden de ovenfor beskrevne symptomer

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelser på sygehus

  • Observere dyr, der har bidt, men som endnu ikke viser tegn på infektion
    • Inficerede dyr vil i praksis altid dø af infektionen inden for 10 døgn efter, at de er begyndt at udvise tegn på rabies
  • Histopatologisk undersøgelse af hjernen fra dyr, som har vist tegn på rabies 
  • PCR for rabies kan køres på blod, urin, spyt, spinalvæske og hjernevæv
  • Rabies antistoffer tages for at vurdere antistofrespons på vaccination

Behandling

Behandlingsmål

  • Hindre udvikling af rabies ved mistanke om eksponering

Generelt om behandlingen

Håndtering i almen praksis

Kontakt vagthavende infektionsmediciner ved mistanke om symptomer på rabies

Forebyggende behandling: Ved henvendelse efter relevant kontakt med muligt rabiat dyr hos pt uden symptomer på rabies - se også afsnittet "Indikation for PEP":

Egen læge forventes at:

  • Indsamle information om patientens eksposition
  • Sammen med vagthavende på SSI vurdere behov for PEP
  • Aftale udlevering af rabiesvacciner/immunglobulin med samme vagthavende
  • Varetage efterfølgende vaccinationsserie

Henvisning til akutmodtagelse bør kun ske ved behov for særlig sårbehandling eller hvis vaccination skal påbegyndes uden for praksis’ åbningstid.

Udlevering af rabiesvacciner og rabies-immunoglobulin

  • Dagtid (mandag til torsdag kl. 8-15:30 og fredag 8-15:00)
  • Dagtid (mandag til torsdag kl.8-15:30 og fredag 8-15:00)
  • PEP bestilles af læger i dagtid fra Statens Serum Institut, efter aftale med vagthavende på Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (telefon 3268 3038), og udleveres på regionens regning
  • Uden for almindelig dagtid

Udlevering sker kun i tilfælde af eksposition for mulig rabiessmitte:

  • Hvor der ikke er påbegyndt behandling eller kun givet en vaccination
    • Ved alle bid af dyr, hvor der er mistanke om rabies
    • Hvis patienten er immunsupprimeret
    • Vagthavende læge i afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse kan da kontaktes på telefon 4131 7404

Råd til patienten

Egenbehandling

  • Efter bid af pattedyr i geografiske områder, som ikke er sikkert rabiesfrie 1:
    • Såret vaskes straks grundigt med vand og sæbe
    • Eventuel aflivning af dyret, som har forårsaget biddet
    • Kontakt til lokal medicinsk ekspertise (via rejseforsikring) for at vurdere behov for postekspositionsprofylakse

Medicinsk behandling

  • Søg læge så hurtigt som muligt mhp. PEP
  • Jo tidligere desto bedre, men uanset tidsforløbet skal der søges læge
  • Vaccine og immunglobulin udleveres vederlagsfrit for patienten fra Statens Serum Institut efter kontakt dertil
  • Hvis der udvikles symptomer på rabies fra CNS, er der ingen specifik behandling mod rabies

Indikation for postekspositionsprofylakse (PEP) 

Vurder om der kan være indikation for postekspositionsprofylakse - dvs. ved

  • Bid/krads fra flagermus
  • Kontakt med flagermuse-spyt på slimhinder eller beskadiget hud
  • Bid/krads af pattedyr i lande hvor rabies forekommer
  • Kontakt med spyt på slimhinder eller beskadiget hud fra pattedyr i lande, hvor rabies forekommer
  • Efter mulig eksposition i Danmark er der kun indikation for PEP hvis:
  • Bid/krads fra flagermus
  • Kontakt med flagermus-spyt på slimhinder eller beskadiget hud
  • Eksponering for ulovligt importerede pattedyr fra rabies endemiske lande
 GruppeIndikation*Behandling
Ikke tidligere rabiesvaccineredeBid/krads af flagermus

Kontakt med flagermusspyt på slimhinder eller beskadiget hud

Bid/krads af kendt rabiate dyr

Bid/krads med hudpenetration eller kontakt med spyt på slimhinder/beskadiget hud fra pattedyr i endemiske lande eller uvaccinerede importerede dyr
Sårrensning + fire rabiesvacciner (dag 0, 3, 7 og mellem dag 14 og 28) + HRIG én gang dag 0, med indikation til og med 7 dage efter første rabies vaccination)
Ikke tidligere rabiesvaccinerede som er immunsupprimeredeImmunsupprimerede personer eksponeret som ovenfor, selv ved mindre rifter uden hudpenetration (undtaget velbehandlede Hiv-positive med CD4-tal >200 celler/ µl)
Sårrensning + fem rabiesvacciner (dag 0, 3, 7, 14 og 28) + HRIG én gang dag 0, med indikation til og med 7 dage efter første rabies vaccination)
Tidligere vaccinerede personer**Bid/krads af flagermus

Kontakt med flagermusspyt på slimhinder eller beskadiget hud

Bid/krads af kendt rabiate dyr

Bid/krads med hudpenetration eller kontakt med spyt på slimhinder/beskadiget hud fra pattedyr i endemiske lande eller uvaccinerede importerede dyr
Sårrensning + to rabiesvacciner (dag 0 og 3). Ingen HRIG
 
 
Tidligere vaccinerede personer, der er immunsupprimerede

 

Immunsupprimerede personer eksponeret som ovenfor, selv ved mindre rifter uden hudpenetration (undtaget velbehandlede Hiv-positive med CD4-tal >200 celler/ µl)

 

Evt. sårrensning + fem rabiesvacciner (dag 0, 3, 7, 14 og 28) + HRIG én gang dag 0, med indikation til og med 7 dage efter første rabies vaccination)
Ingen indikationDyret opfører sig normalt i 10 dage efter bid/ krads

Ingen behandling

 

Humant rabies immunglobulin (HRIG)

  • HRIG gives samtidig med første vaccination (20 IE/kg legemsvægt)
  • I de tilfælde, hvor HRIG ikke er givet sammen med den første vaccination, bør HRIG gives, hvis der er gået max 7 dage siden første vaccination
  • HRIG gives i infiltration omkring såret - WHO anbefaler ikke længere HRIG givet intramuskulært
  • Tidsfaktoren er kritisk, da virus kan nå de centrale nervebaner på få døgn, er det vigtigt at give HRIG så hurtigt som muligt
  • Graviditet og amning er ikke kontraindikation for HRIG.

Rabiesvaccination (inaktiveret rabiesvirus)

  • Se ovenstående skema
  • Personer, der ikke er fuldt primærvaccinerede, betragtes som uvaccinerede
  • Rabiesvacciner er sikre og effektive ved brug under graviditet og amning, og må aldrig fravælges ved mistanke om eksposition. Graviditet og amning er ej heller kontraindikation HRIG.
  • Ved allergi overfor æg bør Verorab anvendes i stedet for Rabipur.
  • Ved mistanke om rabiessmitte bør vaccination altid foretages på trods af allergi. I tilfælde af allergiske reaktioner eller alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination, bør vaccination foretages på hospitalsafdeling under anafylaksi-beredskab.

Andre medicinske behandlinger

  • Ikke relevant

Anden behandling

Lokal behandling af dyrebid

  • Grundig rensning af såret med vand og sæbe
  • Såret må ikke sutureres

Behandling af symptomatisk rabies

  • Sedation, relaksation og respiratorbehandling på intensiv afdeling tjener udelukkende til at forlænge dødsprocessen
  • Kasuistisk beskrevet overlevelse efter anvendelse af den såkaldte Milwaukee protokol 2 har ikke kunnet systematisk eftervises

Forebyggende behandling

  • Undgå kontakt med fremmede hunde og katte i områder, hvor der forekommer rabies
  • Undgå kontakt med flagermus
  • Vaccination af hunde og katte i husholdninger i endemiske områder
  • Præekspositionsvaccination i specielle situationer

Vaccination som præekspositionsprofylakse (PrEP)

  • Indikation:
    • Dyrlæger med erhvervsmæssig eksponering
    • Andre personer, som skal arbejde med dyr i rabies-endemiske områder (vildtkonsulenter, jægere)
    • Længere ophold og bosættelse i højendemisk område, hvor der er langt til vaccine og rabies immunglobulin - dette gælder særligt mindreårige børn, som har vanskeligt ved at forklare sig, hvis de uobserveret udsættes for dyrebid
    • Anbefales til personer, som hyppigt kommer i kontakt med flagermus
    • Kun sjældent relevant ved turistrejser
  • Rabiesvaccination:
    • Intramuskulær vaccine givet to gange (en dosis à 0,5 ml givet dag 0 og dag 7)
    • Intradermal vaccine givet to gange (to doser à 0,1 ml givet to forskellige steder på kroppen dag 0 og to doser givet to forskellige steder på kroppen dag 7)
    • Immunsupprimerede patienter gives en tredje dosis mellem dag 21 og 28
    • Der anbefales ikke længere booster-vaccination (dvs. livslang varighed) - kun ved erhvervsmæssig udsættelse for smitte kan booster-vaccination overvejes
    • Vaccinen må som PrEP ikke anvendes ved allergi mod vaccinekomponenter, ved akut infektion med feber over 38° C, eller ved graviditet

Henvisning

  • Ved mistanke om symptomer på rabies, skal der konfereres med vagthavende infektionsmediciner
  • PEP håndteres af egen læge efter konference med vagthavende på SSI (se afsnit  "Håndtering i almen praksis")
     

Opfølgning

  • Egen læge fuldfører vaccinationsprogrammet - vaccinerne udleveres vederlagsfrit fra Statens Serum Institut efter telefonisk henvendelse

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Inkubationstid vanligvis 3-6 uger, men variationsbredde fra en uge til adskillelige år

Komplikationer

  • Kramper, paralyse, koma, død

Prognose

  • Prognosen er god, hvis PEP startes før symptomdebut
  • Efter symptomdebut er sygdommen praktisk talt 100 % dødelig - dødsårsagen er almindeligvis respirationssvigt
  • Der er i verdenslitteraturen beskrevet enkelte overlevende rabiesofre med svære neurologiske sequelae

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Rabies (hundegalskab) er en zoonose, som kan smitte mennesker ved bid fra inficerede dyr
  • Dødelig virussygdom, som angriber centralnervesystemet

Forekomst

  • Rabies er en zoonose, som findes over hele verden - se eventuelt yderligere detaljer på WHO's hjemmeside om Rabies
  • Skandinavien:
    • I Sverige var der et tilfælde i 2000 hos en 19 år gammel kvinde, som blev smittet under et ophold hos sin familie i Thailand
    • Aktuelt I Norge var der et tilfælde i 2019 hos yngre kvinde, som udviklede rabies efter at være blevet bidt af en hund i Sydøstasien
  • USA
    • I USA 1-2 tilfælde årligt - primært pga. flagermusbid (rabiesvarianten European Bat Lyssavirus)
  • Globalt:
    • Ingen sikre tal, men på verdensbasis regner man med, at ca. 35-40.000 personer hvert år dør af rabies - flest i Indien, men også i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Mellemøsten, Asien og Fjernøsten
    • Man regner med, at mere end 10 millioner mennesker hver år udsættes for bid af rabiessuspekte dyr
  • Udbredelse blandt dyr:
    • Findes hos hyppigst hos hund, aber, ræv, flagermus, kat og gnavere - hyppigst hos hund
    • Vaccination af hunde giver ikke altid beskyttelse
    • Omkring 5 % af gadehunde i Thailand har rabies
    • I Grønland forekommer klassisk sylvatisk rabiesvirus hos polarræve, som jævnligt spreder smitten til slædehunde og andre pattedyr
  • Smitte med rabiesvarianten European Bat Lyssavirus (EBLV) fra flagermus:
    • I Skotland var der et dødsfald i 2002 efter smitte med EBLV
    • Generelt stigende forekomst af smitte fra flagermus
    • Fra 1990-2006 var der 40 tilfælde af rabies hos amerikanere, 37 efter smitte fra flagermus
    • EBLV blev første gang påvist i flagermus i Danmark i 1985 og er siden blevet påvist hvert år i et mindre antal dyr. Der er herhjemme ikke registreret smitte fra flagermus til mennesker

Ætiologi og patogenese

  • Rabies skyldes infektion med rabiesvirus, et enkeltstrenget RNA-virus tilhørende gruppen Lyssavirus 3
    • Der er identificeret syv forskellige genotyper af lyssavirus
    • Genotype 1 er den almindeligste og forekommer hos hunde over hele verden
  • Virus overføres ved inficeret spyt og introduceres i kroppen, enten gennem et åbent sår, eller ved et bid
  • Virus formerer sig lokalt og spredes gennem nerver til centralnervesystemet, hvor der sker en massiv replikation, som forårsager encefalitis

Disponerende faktorer

  • Ophold i rabies-endemisk område
  • Personer i risikoerhverv, f.eks. dyrlæger, missionærer og hjælpearbejdere, som bor isoleret i rabies-endemiske områder
  • Åbne sår og andre huddefekter

Anmeldelsespligt

Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2.

Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonationer, konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet.

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad man bør informere patienten om

  • Søg læge så hurtigt som muligt ved mistanke om rabieseksposition
  • Vaccine er ikke aktuel ved almindelige turistrejser

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Crowcroft NS, Thampi N. The prevention and management of rabies. BMJ. 2015; 350.; g7827. Vis kilde
  2. Willoughby RE Jr, Tieves KS, Hoffman GM, Ghanayem NS, Amlie-Lefond CM, Schwabe MJ, Chusid MJ, Rupprecht CE. Survival after treatment of rabies with induction of coma. N Engl J Med. 2005; 352.; 2508-14. Vis kilde
  3. Fooks AR, Cliquet F, Finke S, Freuling C, Hemachudha T, Mani RS, Müller T, Nadin-Davis S, Picard-Meyer E, Wilde H, Banyard AC. Rabies. Nat Rev Dis Primers. 2017; 3.; 17091. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen