Zikavirus

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Påvisning af zikavirus-RNA ved PCR i starten af forløbet
  • Zikavirus-antistof kan påvises fra cirka to uger efter infektionen

Behandling

  • Ingen specifik behandling - kun symptomlindring

Henvisning

  • Ved samtidig graviditet pga. risiko for misdannelser hos det ufødte barn

Diagnosen

Diagnostiske kriterier

  • Påvist zikavirus-RNA (ved PCR) i blod, urin, sæd, amnionvæske eller andet relevant biologisk materiale, typisk indenfor den første uge efter symptomdebut
  • Serologi forenelig med nylig infektion: Positiv IgM mod Zikavirus OG efterfølgende IgG-stigning (typisk > 2 uger efter symptomdebut). Der er risiko for krydsreaktivitet hos patienter vaccineret mod gul feber og japansk encephalit

Sygehistorie

  • Akut debut af feber, hovedpine, udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og non-purulent conjunctivitis
  • Spontan remission i løbet af ½-1 uge
  • Gravide har ikke særlige symptomer eller et sværere sygdomsforløb i forhold til ikke-gravide

Kliniske fund

  • Feber
  • Evt. makulopapuløst udslæt

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver: Leukocytter, trombocytter, CRP og LDH

    Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

    • PCR for zikavirus-RNA i blod, urin og andre relevante væsker (forventes positiv mens patienten har symptomer) og zikavirus-serologi
    • Ultralydsscanning i føtalmedicinsk regi (misdannelsesscanning)

    Differentialdiagnose

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Ikke relevant, da der ikke er kausal terapi, og tilstanden er selvlimiterende

    Generelt om behandlingen

    • Symptomatisk

    Håndtering i almen praksis

    • Kræver ikke behandling

    Råd til patienten

    • Selvhelbredende tilstand, der går over i løbet af 1 uge - træthed og uoplagthed kan dog persistere i mange uger

    Medicinsk behandling

    • Symptomatisk

    Andre medicinske behandlinger

    • Ikke relevant

    Anden behandling

    • Respiratorbehandling ved Guillain-Barré syndrom med respirationslammelse
    • Tilbud om provokeret abort ved misdannelser

    Forebyggende behandling

    • Ingen tilgængelig vaccine
    • Myggestikprofylakse (DEET- over 30-40%, langærmede trøjer og lange bukser, insekticid-imprægnerede myggenet)  

    Forholdsregler i forbindelse med graviditet1,2 

    • Gravide eller kvinder, der aktuelt påtænker at blive gravide, anbefales at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til lande/områder med forekomst af zikavirus
    • Gravide, som har rejst i områder med forekomst af zikavirus under deres graviditet, og som under rejsen eller mindre end to uger efter hjemkomst har haft symptomer forenelige med infektion med zikavirus, skal informere deres læge og jordemoder om det
    • Kvinder, der har rejst i disse områder, og som planlægger graviditet, opfordres til at vente indtil 2 måneder efter hjemkomst med at blive gravide 
    • Mænd, der har opholdt sig i områder med forekomst af zikavirus, og som har en partner, der er gravid, anbefales at anvende kondom under resten af graviditeten 
    • For mænd, hvis kvindelige partner er i den fertile alder, men ikke er kendt gravid, anbefales det, at parret anvender prævention (af en hvilken som helst art) i tre måneder efter hjemkomsten, uanset om manden har / har haft symptomer på zikavirusinfektion 
    • For par, der rejser sammen til områder med forekomst af zikavirus, anbefales det at bruge prævention under opholdet og i tre måneder efter hjemkomsten
    • Ved konstateret zikavirus infektion hos den gravide kvinde skal fosterets udvikling monitoreres i den resterende del af graviditeten med ultralydsskanninger hver 3.- 4. uge 
    • Fostervandsprøve anbefales ikke, fordi den kan indebære risiko for overførsel af zikavirus fra en viræmisk gravid kvinde til et u-inficeret foster

    Henvisning

    • Påvirket almentilstand og/eller konfusion
    • Differentialdiagnostisk i forhold til anden, behandlingskrævende infektion erhvervet i troperne
    • Gravide

    Opfølgning

    • Ved samtidig graviditet i føtalmedicinsk regi

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Vanligvis mildt

    Komplikationer

    • Guillain-Barré syndrom
    • Immunologisk betinget trombocytopenisk purpura
    • Meningoencephalitis  
    • Mistanke om microencephali og andre hjernemisdannelser hos børn født af mødre, som har haft Zikavirus-infektion under graviditeten

    Prognose

    • God

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Infektion med zikavirus
    • Zikavirus er et flavivirus beslægtet med denguevirus, japansk hjernebetændelsesvirus og gul febervirus, og overføres af myg tilhørende Aedes-slægten3,4
    • Forekommer endemisk i tropiske og subtropiske egne af verden, især i Syd- og Mellemamerika
    • Infektionen forløber subklinisk hos op til 80 % af smittede
    • I symptomatiske tilfælde ses feber, hovedpine, udslæt, led- og muskelsmerter og non-purulent conjunctivitis af ½-1 uges varighed
    • Der er mistanke om en sammenhæng mellem infektion under graviditeten og svære hjernemisdannelser hos nyfødte

    Forekomst

    • Beskrevet første gang hos primater i Uganda i 1947, og frem til 2007 kun sporadiske tilfælde i Afrika og Asien
    • Udbrud i Micronesien 2007
    • Udbrud i Fransk Polynesien i 2013-2014
    • I 2015-2017 var der i Syd- og Mellemamerika det hidtil største kendte udbrud af zikavirus-infektion 5
    • CDCs kort over transmission6

    Ætiologi og patogenese

    • Zikavirus (familie: Flaviviridae; slægt: Flavivirus) overføres med dagaktive myg af slægten Aedes, som er almindelig udbredt i troperne og subtroperne
    • Inkubationstiden er fra få dage og op til tre uger
    • Zikavirus kan overføres intrauterint og perinatalt fra moder til barn og formentlig ved blodtransfusion
    • Udskillelse i sæd efter overstået klinisk infektion er betydelig længere, og seksuel transmission er beskrevet - hyppigst fra mænd til kvinder

    Disponerende faktorer

    • Ingen kendte

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Kilder

    Referencer

    1. SSI - Zikavirus. Vis kilde
    2. Center for Gravide med Infektion - Zikavirus. Vis kilde
    3. Pierson TC, Diamond MS. The emergence of Zika virus and its new clinical syndromes. Nature. 2018; 560.; 573-581. Vis kilde
    4. Karkhah A, Nouri HR, Javanian M, Koppolu V, Masrour-Roudsari J, Kazemi S, Ebrahimpour S. Zika virus: epidemiology, clinical aspects, diagnosis, and control of infection. Eur J Clin Microbiol Infect Dis. 2018.. Vis kilde
    5. He D, Gao D, Lou Y, Zhao S, Ruan S. A comparison study of Zika virus outbreaks in French Polynesia, Colombia and the State of Bahia in Brazil. Sci Rep. 2017; 7.; 273. Vis kilde
    6. CDC - Zikavirus. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Lene Fogt Lundbo

    Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen