Infektioner med parvovirus

Basisoplysninger

Definition

Akut eller kronisk infektion med parvovirus B19, som kan vise sig som:

• Uspecifik virusinfektion: De fleste tilfælde med parvovirus B19-infektion er asymptomatiske (20-30 %) eller har milde, uspecifikke, forkølelseslignende symptomer, som ikke giver specifik mistanke om infektion med dette virus
• Lussingesyge: Den næsthyppigste kliniske manifestation er exanthema infectiosum, også kaldet lussingesyge eller den femte børnesygdom
• Artropati: Hos voksne, især kvinder, kan parvovirus B19 infektion medføre en langvarig symmetrisk artritis med eller uden eksantem
• Aplastisk krise: Hos personer med hæmatologiske sygdomme, fx hæmolytisk anæmi, kan infektion medføre alvorlig anæmi
• Pure Red Cell Aplasia: Hos immundefekte kan kronisk parvovirus B19 infektion medføre kronisk anæmi
• Hydrops foetalis: Gravide kan overføre smitte til fosteret. Hvis fosteret inficeres før uge 20, kan det medføre svær anæmi og hjertesvigt
• Diverse: Sjældnere ses encefalopati, epilepsi, meningitis, myokarditis, dilateret kardiomyopati og autoimmun hepatitis forårsaget af parovovirus B19-infektion¹

Forekomst

• Infektion med parvovirus B19 er almindelig over hele verden, og seroprævalensen i 15-års alderen er 50 % og hos ældre 80 %
• I Danmark er 2/3 smittet med parvovirus B19 inden 20-års alderen
• I tempererede områder er parvovirus B19 infektion hyppigst om vinteren, foråret og tidlige sommer
• I Danmark forekommer infektionen på lavt endemisk niveau, hvilket afløses af forårsepidemier ca. hvert 3-4. år²
• Om den seronegative gravide smittes afhænger af smittetrykket, der i danske undersøgelser er fundet at være omkring 13 % under epidemi og omkring 1,5 % udenfor epidemiperiode. Globalt er serokonverteringsraten hos gravide omkring 1 %
• Sundhedsstyrelsen har vurderet, at værdien af fraværsmelding med henblik på at undgå smitte i sig selv er meget lille og giver anledning til mange unødige problemer. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke sygemelding af seronegative gravide under epidemi med parvovirus B19 infektion på arbejdspladsen, med mindre helt særlige grunde taler for det som fx blodsygdom hos moderen² 

Ætiologi og patogenese

• Virus overføres ved dråbesmitte, med blod eller vertikalt fra mor til foster
• Parvovirus B19 er et erythrovirus, og primære målcelle er forstadier til erytrocytter, som inficeres via blodgruppe P-antigen (globosid).
• Akut parvovirus B19 infektion medfører et midlertidigt (4-8 dage) stop i produktionen af erytrocytter ledsaget af et fald i hæmoglobin
• Smitterisikoen er ca. 50 % for dem, som lever sammen med inficerede personer, og 20-30 % blandt dem, som i løbet af dagen eksponeres for smittede børn²
• Inkubationstiden varierer fra 4-14 dage, men den kan være så lang som 21 dage
• Overstået infektion medfører livslang immunitet

Virologi

• Parvovirus er et lille, enkeltstrenget DNA-virus³
• Manglende lipidkappe gør det resistent mod fysisk inaktivering med varme eller desinfektionsmidler
• Virus angriber hurtigt voksende erytrocytforstadier, som findes i knoglemarven, i leveren hos fostre, navlestrengen og perifert blod
• Receptoren for parvovirus B19 er blodgruppe P-antigen
• Personer med parvovirus B19 infektion er ikke længere smitsomme, når udslættet kommer, fordi viræmien er overstået på det tidspunkt
• De fleste symptomer opstår sekundært til dannelse af immunkomplekser

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Kliniske tilstande⁴

Erythema infectiosum (den 5. børnesygdom, lussingesyge)

• Er den mest genkendelige præsentationen af parvovirus B19-infektion
• Sygdommen optræder først og fremmest blandt børn i alderen 4-10 år, selv om et mindre fremtrædende udslæt kan forekomme hos voksne
• Prodromalsymptomer er milde og inkluderer forkølelsessymptomer, feber, hovedpine og kvalme
• I starten af udslættet optræder det klassiske erytem på kinderne med perioral bleghed; efter 1-4 dage optræder et makulopapulært udslæt på ekstremiteter og trunkus; central opklaring kan forekomme, så udslættet fremtræder guirlandeformet. Udslættet varer som regel i 1-6 uger; det kan variere i intensitet med eksponering for varme og sollys, men går til slut over af sig selv uden at efterlade varige spor

Artropati

• Kan være en komplikation til erythema infectiosum eller en primær præsentation af parvovirus B19-infektion
• Knapt 10 % af inficerede børn har ledsmerter, men ledsmerter er almindelige (op til 60 %) hos unge eller voksne med infektionen
• Artropati er dobbelt så hyppig blandt kvinder som blandt mænd
• Artropati-mønsteret er forskelligt hos voksne og børn
  • Hos voksne er mønsteret symmetrisk og polyartikulært og involverer ofte de proksimale interfalangealled og metakarpofalangealled; knæ, håndled og ankler angribes forholdsvis sjældent; artropatien svinder almindeligvis i løbet af tre uger, men kan vare i måneder og år særligt hos kvinder
  • Hos børn kan mønsteret være både symmetrisk og asymmetrisk og involverer almindeligvis knæene (ca. 80 %) og anklerne
• Nogle patienter er positive for reumafaktor og antinukleære antistoffer
• Der er et betydeligt symptomoverlap mellem parvovirus-relateret artropati og anden reumatisk sygdom

Forbigående aplastisk krise

• Personer med lavt erytrocyttal forårsaget af jernmangel, HIV-infektion, seglcelleanæmi, hæmolytisk anæmi, sfærocytose eller thalassæmi er i risiko for en forbigående aplastisk krise, hvis de inficeres med parvovirus B19
• Virus kan forårsage et midlertidigt stop i produktionen af røde blodlegemer, der hos immunkompetente varer 4-8 dage
• Tilstanden kan blive livstruende, men de fleste patienter bliver raske i løbet af to uger; gentagne blodtransfusioner kan være påkrævet i starten
• Hæmoglobinfaldet kan udløse hjertesvigt, cerebrovaskulære hændelser eller akut miltskade
• Antal hvide blodceller og trombocytter kan også falde
• Patienter er meget smitsomme under en aplastisk krise og bør isoleres for at hindre spredning af virus

Kronisk aplasi af røde blodceller

• Parvovirus B19-infektion kan blive kronisk hos immunsvækkede personer uden antistoffer
• Udslæt og artropati mangler, fordi disse er sekundære forandringer til aflejringer af antistofkomplekser i hud og led
• Patienten præsenterer sig med påvirket almentilstand og bleghed på grund af anæmi
• Transfusioner kan være nødvendige
• Ved svær, vedvarende anæmi kan det være påkrævet med immunglobulinbehandling i.v.

Hudsymptomer i øvrigt

• Parvovirus B19 infektion er forbundet med en tilstand med papulære, purpurfarvede udslæt på hænder og fødder
• Syndromet forekommer typisk hos unge voksne og præsenterer sig som et symmetrisk, smertefuldt erythem og ødem på hænder og fødder; tilstanden udvikler sig gradvist til purpura og eventuelt petekkier, og der kan dannes vesikler og bullae med hudafstødning
• Typisk for tilstanden er en skarp demarkering af udslættet på håndleddet og anklerne, men også andre områder kan være involveret (kinderne, albuerne, knæene, indersiden af lårene, glans penis eller vulva)
• Patienten er som regel upåvirket, men kan opleve ledsmerter og feber
• Symptomerne går normalt over i løbet af 1-3 uger uden ardannelse
• Tilsvarende symptomer ses også ved hepatitis B, cytomegalovirus, Epstein-Barr virus, humant herpesvirus 6, mæslinger, coxsackievirus B og medikamentelle reaktioner

Hydrops føtalis

• Hvis gravide smittes, kan smitten overføres til fosteret
• Den estimerede risiko for transplacental infektion er overordnet ca. 25% under hele graviditeten, stigende med gestationsalder. Risikoen er højest efter 20. graviditetsuge
• Dette har næsten aldrig konsekvenser for fosteret ved smitte efter uge 20
• Ved smitte før uge 20 er der risiko for fosterdød, abort eller udvikling af hydrops føtalis
• Fostret kan udvikle alvorlig anæmi, eller der kan opstå myokarditis som følge af direkte infektion i hjertet
• Kombinationen af alvorlig anæmi og myokarditis kan forårsage hjertesvigt og hydrops føtalis
• Hydrops føtalis ses hos knap 3 % af fostre smittet i uge 9-20
• Hos 9 % af gravide der bliver smittet inden uge 20 ses abort/fosterdød
• Der er ikke set misdannelser hos fosteret efter parvovirus B19 infektion
• Ved mistanke om smitte i graviditeten anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der tilbydes undersøgelse for IgM- og IgG-antistoffer mod parvovirus B19 uanset gestationsalder og opfølgning efter følgende retningslinjer:
  • a) IgM - negativ og IgG - positiv: Kvinden er immun, og der er ikke risiko for fornyet smitte
  • b) IgM - negativ og IgG - negativ: Kvinden tilbydes fornyet test 2-3 uger efter smitteudsættelse
  • c) IgM - positiv og IgG-negativ: Foreneligt med mulig aktuel infektion, men kan også skyldes uspecifik IgM. Ny test anbefales efter 2 – 3 uger
  • d) IgM- positiv og IgG-positiv: Foreneligt med nylig eller akut infektion. Henvisning til obstetrisk afdeling mhp. UL-skanning og plan for videre opfølgning i obstetrisk regi
• Hvis akut infektion bekræftes, bør der foretages gentagne ultralydsundersøgelser (ugentlig eller hver anden uge) i 10-12 uger efter den initiale infektion for at kunne opdage og forebygge udvikling af hydrops føtalis. Risikoen ophører i praksis efter 12 uger
• Dopplermålinger i fosterhjerne, hjerte, ductus venosus, umbilikalvene og -arterie giver en oversigt over fosterets cirkulatoriske situation og kan afdække anæmi, myokardieaffektion og portal hypertension. I de tilfælde, hvor den gravide er smittet, men hvor der endnu ikke er symptomer hos fostret, vil gentagne dopplerundersøgelser indikere lavt hæmoglobinniveau før udvikling af hydrops føtalis
• Hvis hydrops opstår, er det nødvendigt med blodprøver af fostret og muligvis blodtransfusioner
• Rutinemæssig test af parvovirus er ikke indiceret hos gravide kvinder

Diagnose³

• Ved erythema infectiosum stilles diagnosen klinisk uden blodprøver

Laboratorieprøver

• Infektion med parvovirus B19 kan diagnosticeres ved enten påvisning af parvovirus B19 i blod ved PCR-test eller påvisning af specifikke IgM og IgG antistoffer
• Serum-IgM-test anbefales for at påvise akut infektion hos immunkompetente patienter og har en sensitivitet på 89 % og en specificitet på 99 %. Der kan påvises IgM antistoffer efter 10-12 dage, og forhøjede IgM-antistoffer vil kunne påvises i 2-3 måneder efter akut infektion
• PCR er nyttig til at stille diagnosen parvovirus B19-infektion hos patienter med forbigående aplastisk krise eller hos immunsvækkede med kronisk infektion. Disse patienter er sjældent antistofpositive og forbliver smittefarlige. Ved akut infektion kan parvovirus B19 påvises ved PCR efter 5-6 dage

Link til vejledninger

• Parvovirus B19 and Fifth Disease, Centers for Disease Control and Prevention
• Sundhedsstyrelsen: Information til læger om parvovirus B19 (lussingesyge) og graviditet (april 2025) 
• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

• Parvovirus B19, Center for Gravide med Infektion 

Behandling

• Erythema infectiosum
  • Er selvbegrænsende og kræver ingen behandling
• Artralgi
  • Patienter med artralgi kan have behov for symtombehandling med NSAID
• Forbigående aplastisk krise
  • Kan kræve blodtransfusioner
• Kronisk aplasi af erytrocytter
  • Tilstanden kræver intravenøs behandling med immunglobulin i.v.
  • Behandlingen kan bedre anæmisymptomerne, men den kan udløse udslæt og ledsmerter
• Hydrops foetalis
  • Der kan være behov for intrauterin blodtransfusion

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Infektion med parvovirus
• Parvovirusinfektion i svangerskabet
• Sundhedsstyrelsen, Information til gravide om lussingesyge
• Sundhedsstyrelsen, Information til forældre om lussingesyge

DSOG - Guidelines

• Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Obstetriske guidelines og Parvovirus B19

Illustrationer

• Lussingesyge - udslæt på arm
• Lussingesyge - udslæt på ryg