Kronisk hepatitis C virus infektion hos børn

Henrik Krarup

professor

Resumé

Diagnose

  • Påvisning af hepatitis C virus i blodet (HCV RNA positiv)

Behandling

  • Behandling med DAAs (direct-acting antivirals) til børn over 3 år har samme høje responsrate (sustained virologic response (SVR)) som hos voksne, ofte >95 % SVR

Henvisning

  • Alle børn med påvist HCV RNA i blodet bør henvises til specialafdeling i pædiatri

Diagnose

  • Diagnosen stilles ved påvisning af hepatitis C virus i blodet (HCV RNA positiv)

Diagnostiske kriterier

  • For diagnostik af kronisk hepatitis C gælder de samme anbefalinger som for voksne
  • Tolkningen af serologisk diagnostik hos spædbarn af HCV-inficerede mødre vanskeliggøres af, at antistoffer overført fra moderen kan påvises op til 15-måneders alder
  • Optimalt tidspunkt for HCV-PCR undersøgelser er fra 6-12 måneder, men kan udføres allerede i 2 måneders alderen
  • Test for anti-HCV er ikke relevant før 18 måneders alderen

Kriterier

  • Diagnosen stilles ved påvisning af hepatitis C virus i blodet (HCV RNA positiv) 
  • Anti-HCV kan påvises hos barnet umiddelbart efter fødslen, hvis moderen er anti-HCV positiv (passiv overførsel af antistoffer)
  • Ved akut hepatitis C kan anti-HCV påvises efter 2-3 uger ved hjælp af nyere serologiske tests, men antistoffer kan fremkomme helt op til 6-9 måneder efter smitte
    • Anti-HCV positiv og HCV RNA negativ ved flere undersøgelser indikerer overstået infektion
    • Anti-HCV positiv, HCV RNA positiv og normale eller forhøjede leverenzymer (ALAT) ved 2 målinger med >6 måneders mellemrum betyder kronisk infektion

Kliniske fund

  • Der vil meget sjældent være kliniske fund før efter langvarig sygdom

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Evt. biokemi (ALAT, bilirubin, albumin, INR og kvantitativ HCV RNA)

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

Leverbiopsi

  • Man er i færd med at indhøste erfaringer med fibroskanning hos børn. Efter indførelsen af moderne effektive behandlinger vil leverbiopsi kun meget sjældent være indiceret

Behandling

Behandlingsmål

  • Formålet med behandlingen er at eradikere HCV og dermed infektionen hos den enkelte patient - og samtidigt udrydde HCV infektion i samfundet

Generelt om behandlingen

  • For detaljer se hepatitis C
  • Flere studier viser, at behandling med DAAs (direct-acting antivirals) til børn har samme høje responsrate (sustained virologic response (SVR)) som hos voksne, ofte >95 % SVR
  • Stillingtagen til terapi bør tages i fællesskab mellem speciallæger i pædiatri og infektionsmedicin
  • I amerikanske guidelines for behandling af børn og unge med hepatitis C anbefales behandling af alle over 3 år, da de vil have fordel af behandling uanset sygdomsaktivitet  - AASLD og IDSA: HCV guidance: Recommandations for Testing, Managing, and Treating Hepatitis C

Håndtering i almen praksis

  • Alle pædiatriske patienter skal henvises til en pædiatrisk afdeling

Råd til patienten

  • HCV infektion i barnealderen vil ekstremt sjældent give anledning til klinisk betydende sygdom

Medicinsk behandling

  • Flere af DAAs er godkendt til behandling af børn fra 12 års alderen og enkelte allerede fra 3 års alderen

Andre medicinske behandlinger

  • Der er ikke andre relevante medicinske behandlinger

Anden behandling

  • Der er ikke andre relevante behandlinger

Forebebyggende behandling

  • Kvinder med kronisk hepatitis C bør behandles forud for evt. graviditet. Der mangler erfaring med behandling med DAAs under graviditet, hvorfor det ikke anbefales
  • Sectio til forbyggelse af perinatal smitte anbefales ikke

Børnehave/dagpleje6

  • Der er ikke grundlag for at antage, at et barn med hepatitis C i praksis repræsenterer nogen smitterisiko over for andre børn eller voksne i sit nærmiljø; HCV-smittede børn kan derfor gå i børnehave på linje med andre børn
  • I samråd med barnets forældre bør børnehavens leder informeres om barnets HCV-infektion, så eventuelle specielle forhold omkring barnet kan planlægges - herudover har ingen andre behov for information om barnets HCV-status
  • HCV smittede børn kan deltage i alle fritidsaktiviteter

Henvisning

  • Alle børn med hepatitis C skal henvises til en pædiatrisk afdeling

Opfølgning

  • Børn under 3 år bør følges årligt med biokemi
  • Ved 3 års alderen anbefales børn behandlet (amerikanske guidelines, der findes ikke opdaterede danske guidelines)

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Langt de fleste børn vil ikke få symptomer på sygdom

Komplikationer

  • I ekstremt sjældne tilfælde er der set udvikling af cirrose hos børn

Prognose

  • HCV hos børn har en gunstig prognose
  • Undersøgelser tyder på, at perinatalt erhvervet sygdom spontant kan helbredes i 20 - 40% af tilfældene

Baggrundsoplysninger1,2,3,

Definition

  • En kronisk inflammation af leveren med hepatitis C virus i mere end 6 måneder 
  • Klinisk kendetegnes såvel akut som kronisk hepatitis C hos børn ved få eller ingen symptomer
  • Risikoen for udvikling af kronisk hepatitis antages at være lige så stor (60-80 %) som hos voksne

Forekomst

  • Forekomsten af kronisk hepatitis C-virusinfektion hos europæiske børn er meget lav (<0,1 %), mens den i visse dele af Afrika er op til 10 %
  • I Danmark er forekomsten meget lav4

Ætiologi og patogenese5

  • Se udførlig omtale under hepatitis C
  • Mor-barn-smitte
    • Eftersom smitteoverføring af hepatitis C via blodprodukter stort set er elimineret, vil - alt andet lige - den relative betydning af mor/barn smitte øges
    • Risikoen for mor/barn smitte angives at være ca. 5 %
  • Histologi
    • Biopsier fra børn viser kun sjældent cirrose, men fibrose forekommer hos mindst en tredjedel
    • De histologiske forandringer er mere udtalte ved samtidig forekomst af andre sygdomme f.eks. thalassæmi og malignitet

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

[ICD]

Patientinformation

Link til patientinformation

      Link til vejledninger

      Kilder

      Referencer

      1. El-Guindi MA. Hepatitis C Viral Infection in Children: Updated Review. Pediatr Gastroenterol Hepatol Nutr. 2016; 19.; 83-95. Vis kilde
      2. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus. Sundhedsstyrelsen, 2013. Vis kilde
      3. Hepatitis C infektion hos børn. Dansk Pædiatrisk Selskab. 2017. Vis kilde
      4. Christensen VB, Nordly S, Fischler B, Kjær MS, Jørgensen MH. [Hepatitis C infection in children]. Ugeskr Laeger. 2014; 176.. Vis kilde
      5. Benova L, Mohamoud YA, Calvert C, Abu-Raddad LJ. Vertical transmission of hepatitis C virus: Systemtic review and meta-analysis. CID. 2014; 59.; 765-73. Vis kilde
      6. Christensen PB, Cowan S, Fouchard J, Gerstoft J, Krarup H, Nielsen JO, Nørgård-Edmund M, Poulsen S, Weis N. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 2013. URL: http://www.sst.dk. Sundhedsstyrelsen. 2013.

      Fagmedarbejdere

      Henrik Krarup

      professor, overlæge, ph.d., Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg Universitetshospital

      Dorte Bojer

      alm. prakt. læge, Grenå

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen