Kronisk hepatitis C virus infektion hos børn

Lars Haukali Høj Omland

Speciallæge

Resumé

Artiklen er udarbejdet af Lars Haukali Høj Omland, overlæge, ph.d., dr.med., klinisk lektor, og redigeret af Lægehåndbogens fagredaktion.

Definition

  • Kronisk hepatitis C-virusinfektion hos børn er kronisk inflammation i leveren med hepatitis C-virus i mere end 6 måneder.

Diagnose

  • Påvisning af hepatitis C virus i blodet (HCV RNA positiv).

Behandling

  • Behandling med DAAs (direct-acting antivirals) til børn over 3 år har samme høje responsrate (sustained virologic response (SVR)) som hos voksne, ofte >95 % SVR.

Henvisning

  • Alle børn med påvist HCV RNA i blodet bør henvises til specialafdeling i pædiatri.

Diagnose

  • Diagnosen stilles ved påvisning af hepatitis C virus i blodet (HCV RNA positiv).

Diagnostiske kriterier

  • For diagnostik af kronisk hepatitis C gælder de samme anbefalinger som for voksne.

  • Tolkningen af serologisk diagnostik hos spædbarn af HCV-inficerede mødre vanskeliggøres af, at antistoffer overført fra moderen kan påvises op til 15-måneders alder.

  • Optimalt tidspunkt for HCV-PCR undersøgelser er fra 6-12 måneder, men kan udføres allerede i 2 måneders alderen.

  • Test for anti-HCV er ikke relevant før 18 måneders alderen.

Kriterier

  • Diagnosen stilles ved påvisning af hepatitis C virus i blodet (HCV RNA positiv) .

  • Anti-HCV kan påvises hos barnet umiddelbart efter fødslen, hvis moderen er anti-HCV positiv (passiv overførsel af antistoffer).

  • Ved akut hepatitis C kan anti-HCV påvises efter 2-3 uger ved hjælp af nyere serologiske tests, men antistoffer kan fremkomme helt op til 6-9 måneder efter smitte

    • Anti-HCV positiv og HCV RNA negativ ved flere undersøgelser indikerer overstået infektion

    • Anti-HCV positiv og HCV RNA positiv ved 2 målinger med >6 måneders mellemrum betyder kronisk infektion.

Kliniske fund

  • Der vil meget sjældent være kliniske fund før efter langvarig sygdom.

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Evt. biokemi (ALAT, bilirubin, albumin, INR og kvantitativ HCV RNA).

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

Leverbiopsi

  • Fibroskanning indgår rutinemæssigt som en del af undersøgelsen af børn med HCV. Leverbiopsi er kun meget sjældent indiceret.

Behandling

Behandlingsmål

  • Formålet med behandlingen er at eradikere HCV og dermed infektionen hos den enkelte patient - og samtidigt udrydde HCV infektion i samfundet.

Generelt om behandlingen

Håndtering i almen praksis

  • Alle pædiatriske patienter skal henvises til en pædiatrisk afdeling.

Råd til patienten

  • HCV infektion i barnealderen vil ekstremt sjældent give anledning til klinisk betydende sygdom.

Medicinsk behandling

  • Flere af DAAs er godkendt til behandling af børn fra fra 3 års alderen.

Andre medicinske behandlinger

  • Der er ikke andre relevante medicinske behandlinger.

Anden behandling

  • Der er ikke andre relevante behandlinger.

Forebebyggende behandling

  • Kvinder med kronisk hepatitis C bør behandles forud for evt. graviditet. Der mangler erfaring med behandling med DAAs under graviditet, hvorfor det ikke anbefales.

  • Sectio til forbyggelse af perinatal smitte anbefales ikke.

Børnehave/dagpleje1

  • Der er ikke grundlag for at antage, at et barn med hepatitis C i praksis repræsenterer nogen smitterisiko over for andre børn eller voksne i sit nærmiljø; HCV-smittede børn kan derfor gå i børnehave på linje med andre børn.

  • I samråd med barnets forældre bør børnehavens leder informeres om barnets HCV-infektion, så eventuelle specielle forhold omkring barnet kan planlægges - herudover har ingen andre behov for information om barnets HCV-status.

  • HCV-smittede børn kan deltage i alle fritidsaktiviteter.

Henvisning

  • Alle børn med hepatitis C skal henvises til en pædiatrisk afdeling.

Opfølgning

  • Børn under 3 år bør følges årligt med biokemi.

  • Ved 3 års alderen anbefales børn behandlet (amerikanske guidelines, der findes ikke opdaterede danske guidelines).

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Langt de fleste børn vil ikke få symptomer på sygdom.

Komplikationer

  • I ekstremt sjældne tilfælde er der set udvikling af cirrose hos børn.

Prognose

  • HCV hos børn har en gunstig prognose.

  • Undersøgelser tyder på, at perinatalt erhvervet sygdom spontant kan helbredes i 20 - 40% af tilfældene.

Baggrundsoplysninger2,3,4,5

Definition

  • En kronisk inflammation af leveren med hepatitis C virus i mere end 6 måneder .

  • Klinisk kendetegnes såvel akut som kronisk hepatitis C hos børn ved få eller ingen symptomer.

  • Risikoen for udvikling af kronisk hepatitis antages at være lige så stor (60-80 %) som hos voksne.

Forekomst

  • Forekomsten af kronisk hepatitis C-virusinfektion hos europæiske (inkl danske) børn er meget lav (<0,1 %), mens den i visse dele af Afrika er op til 10 %6

Ætiologi og patogenese7

  • Se udførlig omtale under hepatitis C.

  • Mor-barn-smitte

    • Risikoen for mor/barn smitte angives at være ca. 5 %.

  • Histologi

    • Biopsier fra børn viser kun sjældent cirrose, men fibrose forekommer hos mindst en tredjedel

    • De histologiske forandringer er mere udtalte ved samtidig forekomst af andre sygdomme fx thalassæmi og malignitet.

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

[ICD]

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Christensen PB, Cowan S, Fouchard J, Gerstoft J, Krarup H, Nielsen JO, Nørgård-Edmund M, Poulsen S, Weis N. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 2013. URL: http://www.sst.dk. Sundhedsstyrelsen. 2013.
  2. El-Guindi MA. Hepatitis C Viral Infection in Children: Updated Review. Pediatr Gastroenterol Hepatol Nutr. 2016; 19.; 83-95. PubMed
  3. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus. Sundhedsstyrelsen, 2013. Vis kilde
  4. Hepatitis C infektion hos børn og unge. Dansk Pædiatrisk Selskab. 2022. Vis kilde
  5. Indolfi G, Hierro L, Dezsofi A, Jahnel J, Debray D, Hadzic N, Czubkowski P, Gupte G, Mozer-Glassberg Y, van der Woerd W, Smets F, Verkade HJ, Fischler B. Treatment of Chronic Hepatitis C Virus Infection in Children: A Position Paper by the Hepatology Committee of European Society of Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2018; 66.; 505-515. PubMed
  6. Hansen KR, Kjærgaard J, Kvistgaard H, Grosen D, Holm M, Gerstoft J, Nordly S, Helt TW, Christensen VB. Treatment of hepatitis C in children with direct-acting antiviral drugs. Ugeskr Laeger. 2024; 186.. PubMed
  7. Benova L, Mohamoud YA, Calvert C, Abu-Raddad LJ. Vertical transmission of hepatitis C virus: Systemtic review and meta-analysis. CID. 2014; 59.; 765-73. PubMed

Fagmedarbejdere

Lars Haukali Høj Omland

overlæge, pd.h., dr.med., klinisk lektor, Rigshospitalet, Afdeling for Infektionssygdomme

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen