TBE - Tick Borne Encephalitis

Carsten Schade Larsen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Kliniske symptomer på meningoencephalitis efter ophold i TBE endemisk område
  • Påvisning af TBEV-specifikke IgM- og IgG-antistoffer i serum
  • Evt. påvisning af antistoffer i CSV hos vaccinerede personer
  • Der er ofte let pleocytose i CSV
  • Der kan som regel ikke påvises TBEV i CSV ved PCR i fasen med meningoencephalitis

Behandling

  • Der findes ingen specifik behandling af TBE
  • Behandlingen er symptomatisk og understøttende
  • Der kan være behov for neurorehabilitering

Henvisning

  • Alle patienter der mistænkes for meningoencephalitis inklusiv TBE henvises til infektionsmedicinsk afdeling til udredning og behandling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Symptomer på meningoencefalitis efter flåtbid
  • Påvisning af TBE-virus specifikke antistoffer

Sygehistorie

  • De fleste (75-95 %) af infektioner med TBEV forløber subkliniske
  • Inkubationstid fra flåtbid til symptomdebut er normalt 7-14 dage med variation fra 4-28 dage1
  • TBE har ofte er bifasisk forløb og ses hos 90 % af dem, der udvikler meningoencephalitis.
  • Fase 1
    • "Sommerinfluenza" med viræmi med feber, træthed, hovedpine, svimmelhed, muskelsmerter samt evt. symptomer fra gastrointestinalkanalen - varer omkring 2-4 dage.
    • Efterfølgende en symptomfri periode på ca. en uge (1-21 dage). Herefter er ca. 75 % raske
  • Fase 2 udvikles hos 20-30 % med "sommerinfluenza"      
    • Meningoencefalitissymptomer med hovedpine, nakkestivhed, opkastninger, psykiske symptomer, ataksi og udvikling af pareser
  • Sværhedsgraden stiger med alderen, og børn i førskolealderen bliver sjældent syge af den europæiske subtype (TBEV-Eur)

Kliniske fund

  • Fase 1
    • Anamnese med ophold i TBE endemisk område og evt. flåtbid
    • Feber og alment medtaget patient
  • Fase 2
    • Varierende grader af psykiske, neurokognitive og fysiske symptomer på grund af infektion i centralnervesystemet
    • Eksempler på neurologiske fund er ataksi, diplopi, taleforstyrrelse, bilateral ptose, parese af øje- og pharynxmuskler og parese i skuldermuskel
    • Eventuelt psykiske symptomer

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Leukocytter og trombocytter
  • Fase 1
    • Trombocytopeni og granulocytopeni almindelig
  • Fase 2
    • Ofte leukocytose

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

På sygehus

  • Prøve fra spinalvæske og blod, hvor der undersøges for specifikke IgM- og IgG-antistoffer mod TBEV
  • Antistoffer mod andre flavivirus, fx efter vaccination mod gul feber, japansk hjernebetændelse eller denguefeber kan krydsreagere
  • TBEV kan påvises i blodet ved PCR i den viræmiske fase (fase 1), men sjældent hos patienter, der har udviklet CNS-symptomer
  • MR-cerebrum
  • EEG

Differentialdiagnoser

  • Anden ætiologi til meningoencefalitis 
  • Influenza i sygdommens første fase

Behandling 

Generelt om behandlingen

  • Der findes ingen specifik antiviral behandling mod TBE
  • Symptomatisk og understøttende
  • Sygdommen er i de fleste tilfælde selvbegrænsende 

Råd til patienten

  • Informeres om risiko for permanente neurokognitive sequelae
  • Anbefales sygemelding efter udskrivelse.
  • Rådgivning om hjernepauser

Medicinsk behandling

  • Der findes ingen specifik antiviral terapi

Andre medicinske behandlinger

  • Symptomatisk og understøttende

Anden behandling

  • Evt. behov for neurorehabilitering

Forebyggende behandling

  • Forebyggende tiltag mod flåtbid: "Terræn, Tøj, Tjek".
  • Undgå kontakt med vegetationen
  • Brug beklædning med lange bukser og lange ærmer, brug støvler eller dæk anklerne til, gå på stier i stedet for i højt græs
  • Brug af myggebalsam på hud og tøj kan reducere antal flåter, som sætter sig fast
  • Hyppig tjek for og fjernelse af flåter fra hud og tøj efter turen. I modsætning til borrelia overføres TBEV umiddelbart efter, at flåten er begyndt at suge blod, men hurtig fjernelse af flåter kan reducere mængden af TBEV, der overføres
  • Undgå indtagelse af upasteuriseret mælk og mejeriprodukter

Vaccination i Danmark

  • Der findes to TBE-vacciner tilgængelig i Danmark: TicoVac® (også kaldet FSME-IMMUN) fra Pfizer, og Encepur® fra Bavarian-Nordic. Begge findes i en voksen- og en børneudgave
  • Begge TBE vacciner indeholder inaktiveret TBEV
  • Vaccinerne er godkendt til vaccination af personer, som er 16 år eller ældre og junior versionen til børn i alderen 1-15 år
  • Beskyttelse mod TBE opnås efter to doser givet med 1-3 måneders interval. Intervallet mellem 1. og 2. dosis kan reduceres til 14 dage. Der gives 3. dosis efter 5-12 måneder og herefter booster dosis hvert 3 år. Efter 4. dosis kan man nøjes med revaccination hvert femte år, hvis man er under 60 år eller hvert tredje år, hvis man er ældre end 60 år
  • TBE-vaccination især kan overvejes til personer, der færdes i skov og krat i TBE-risikoområder i transmissionssæsonen. Det vil typisk være fastboende eller personer med fast sommerresidens i disse områder, men også personer med særlig stor smitterisiko, der færdes jævnligt i disse TBEV risikoområder, eksempelvis skovarbejdere, jægere, orienteringsløbere, soldater, svampe- og bærplukkere, og personer, hvor skoven er det faste tilholdssted for leg, sport eller andre hobbyaktiviteter
  • Kendte risikoområder i Danmark er Bornholm samt Tisvilde Hegn og omegn (Halsnæs og Gribskov kommuner)

Vaccination ved rejser

  • Befolkningsundersøgelser viser beskyttende effekt af TBE-vaccine på mere end 98 %
  • Vaccine anbefales til 
    • Fastboende og sommergæster i højrisikoområder
    • Personer, som ofte befinder sig i områder med smitterisiko, og som erfaringsmæssigt ofte bliver bidt af flåter
    • Personer, som udsættes for flåter over lang tid i TBE-endemiske områder
    • Rejsende, som opholder sig meget i naturen i TBE-endemiske områder

Henvisning

  • Alle patienter med mistanke om TBE henvises til infektionsmedicinsk afdeling

Opfølgning

  • Ambulant opfølgning med vurdering af neurokognitive sequelae

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Mildt forløb hos førskole-børn
  • Tendens til mere alvorligt forløb hos ældre ofte med langvarig rekonvalescens
  • Af de, der smittes, udvikler omkring 25 % symptomatisk infektion, og af disse får 20-30 % symptomer på CNS-infektion 
  • Denne fase kan have fire forskellige sværhedsgrader:
    • Meningitis hos 43-55 %
    • Meningoencefalit hos 36-43 %
    • Meningo-encephalomyelitis 8-12 %;
    • Meningoencephaloradiculitis

Komplikationer

  • Permanente senfølger i form af pareser, høretab, tremor og kognitiv dysfunktion ses hos 35 % efter encephalitis

Prognose

  • Mortalitet ved infektion med den europæiske subtype (TBEV-Eur) er 1-2 %. For den sibiriske subtype (TBEV-Sib) er dødeligheden 6-8 % 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Infektion i centralnervesystemet forårsaget af tick borne encephalitis-virus (TBEV) overført ved bid af skovflåten, Ixodes ricinus, eller ved indtagelse af upasteuriserede mejeriprodukter, hyppigst gedemælk2
  • Den kaldes i forskellige geografiske områder også centraleuropæisk hjernebetændelse, frühsommer meningoenzephalitis (FSME) eller Russian spring summer encephalitis (RSSE)  

Sammendrag

  • TBEV forekommer i Danmark på Bornholm og i Nordsjælland, men få tilfælde er erhvervet på Fyn, Falster og i Jylland (2018-2020) 
  • Ved klinisk mistanke om encefalitis hos personer, som færdes i naturen i TBE risiko områder, specielt i tidsrummet april til oktober, skal TBE overvejes som differentialdiagnose
  • Det kan overvejes at vaccinere personer, som færdes og arbejder i områder, hvor der er kendt forekomst af TBE

Forekomst

  • TBE forekommer i Centraleuropa, Skandinavien, Baltikum, Rusland, Sibirien og Balkan. TBE forekommer relativt hyppigt i det sydvestlige Finland, i Sverige i skærgården omkring Stockholm, på østsiden af søen Mälaren samt på Gotland og Øland, men har bredt sig til Skåne. Der blev i 2022 rapporteret om 3.650 tilfælde af TBE i Europa
  • Der er en høj forekomst i de baltiske lande og flere andre steder i det centrale Europa. Der er de senere år set en stigning i antal TBE-tilfælde og geografisk spredning i mange lande. Således var der i 2023 næsten 600 tilfælde i Sverige. TBE forekommer i små fokale områder, betinget af klimatiske forhold, og der kan være store forskelle på risiko for TBE i forskellige områder indenfor samme land.

I Danmark

  • TBE er forsat en sjælden sygdom i Danmark. I perioden 2013-2018 er der i Danmark påvist 27 tilfælde af TBE. Heraf var seks smittet på Bornholm, to i hhv. Fåborg på Fyn og i Midt- eller Sønderjylland (2018), 13 var smittet i Sverige, og seks var smittet i øvrige udland
  • I 2023 blev der påvist 12 tilfælde af TBE med formodet smitte i Danmark (7 på Sjælland og 5 på Bornholm) mod 5 tilfælde året før. I blodprøver fra bornholmske skovarbejdere har man påvist antistoffer mod TBE-virus hos 20 %, som tyder på, at de har været smittet; mange har dog ingen erindring om at have været syge
  • I Danmark betragtes Bornholm og Tisvilde Hegn og omegn (Halsnæs og Gribskov kommuner), som risikoområder. På basis af de seneste års tilfælde vurderes det, at der i nordsjællandske skovområder kan være et eller flere afgrænsede risikoområder i følgende kommuner:
    • Lyngby-Taarbæk
    • Allerød
    • Fredensborg
    • Furesø
    • Helsingør
    • Hillerød
    • Hørsholm
    • Rudersdal
    • Værløse
  • Mulige risikoområder (et eller flere afgrænsede risikoområder pga. optræden af sporadiske tilfælde i følgende kommuner):
    • Vordingborg
    • Faxe

Der er påvist antistoffer mod TBEV i rådyr både i Jylland og på Fyn.

Ætiologi og patogenese

  • Infektionen skyldes tick-borne encephalitis virus (TBEV), som er et flavivirus i familie med gul feber virus, dengue feber virus, japansk encephalitis virus og West Nile Fever virus.
  • Der findes flere subtyper, men i Danmark forekommer kun den europæiske subtype (TBEV-Eur). Man har dog i Finland også påvist den sibiriske subtype (TBEV-Sib), som har et mere alvorligt forløb
  • TBEV overføres til mennesker gennem flåtbid og i sjældne tilfælde ved indtagelse af upasteuriseret mælk og mælkeprodukter
    • I Danmark og Vesteuropa er den primære vektor skovflåten, Ixodes ricinus, som er samme flåtart, som overfører borrelia
    • I andre områder kan TBEV overføres af Ixodes persulcatus, som er påvist i Finland og de Baltiske lande
    • TBEV sidder i skovflåtens spytkirtler og smitter derfor potentielt inden for minutter1
    • Vigtigste reservoir for virus er smågnavere
  • Beregnet overføres smitten ved 1 pr. 600 flåtbid i endemiske områder

Disponerende faktorer

  • Længerevarende ophold i TBE-endemiske områder, hvor man færdes i skov og krat uden for stier i forbindelse med jagt, orienteringsløb, campering, vandring, cykling, kano- eller kajakture, svampe og bærplukkere
  • Skovarbejdere, landmænd og militærpersonale har erhvervsmæssig risiko for at få TBE

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Hvad du bør informere patienten om

      • Generelle råd for at forebygge flåtbid
      • Mulighed for vaccination mod TBE

      Link til patientinformation

        Kilder

        Referencer

        1. Jensen BB, Ocias LF, Andersen NS, Dessau RB , Krogfelt KA, Skarphedinsson S, Flåtbårne infektioner i Danmark. Ugeskrift for Læger 2017;79: V01170027. Vis kilde
        2. Karbowiak G, Biernat B. The role of particular tick developmental stages in the circulation of tick-borne pathogens affecting humans in Central Europe. 2. Tick-borne encephalitis virus. Ann Parasitol. 2016; 62.; 3-9. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Carsten Schade Larsen

        Overlæge, Lektor, Århus Universitetshospital, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q

        Erling Peter Larsen

        speciallæge i almen medicin, Silkeborg

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen