Perkutan nefrolitotomi

Michael Borre

speciallæge

Indikationer

  • Perkutan NefroLithotripsi (PNL) udføres på større nyresten, som ikke måtte egne sig til de mindre invasive behandlingsformer som chokbølgebehandling (ESWL) eller uretero-renoskopisk stenfjernelse (URS/RIRS)1
  • I flere tilfælde kombineres PNL med adgang gennem ureter (RIRS), kaldet ECIRS - endoscopic combined intrarenal surgery
  • I særlige tilfælde kan tilsvarende anvendes perkutan tilgang ved antegrad endoskopisk kirurgi for sten i ureter
  • Indikationerne er relative og individuelle
  • Hovedindikationen er
    • stort stenvolumen (>1,5 - 2 cm)
    • koralsten
    • multiple sten
    • anatomisk obstruktion eller vanskelig adgang distalt for stenen
    • anatomiske anomalier (hesteskonyre, calyxdivertikler, ureteropelvin stenose)
  • Metoden anvendes således ved kompliceret stensygdom

Kontraindikationer

  • Absolutte kontraindikationer til PNL:2
    • irreversibel blødningstendens
    • pågående ubehandlet urinvejsinfektion
    • mistanke om malignitet i nyren
    • graviditet
  • PNL kan være teknisk udfordrende ved
    • børn
    • svært overvægtige
    • patienter med ændret anatomi
  • Da metoden indebærer en ikke ubetydelig risiko for blødning og infektion, vil komorbiditet ofte være en relativ kontraindikation

Basisoplysninger3 

Baggrund

  • Metoden blev udviklet i 1980-erne og medførte, at åben stenkirurgi næsten blev obsolet
  • Indgrebet kræver betydelig erfaring samt varieret og avanceret medicinsk-teknisk udstyr
  • Betragtes som endoskopisk behandling, men adgangen sker gennem huden (perkutant) direkte ind i calyses/pelvis, i stedet for gennem urinvejene

Metode

  • Detaljeret præoperativ vurdering med grundig stenudredning og billeddiagnostik er vigtig
  • Proceduren er traditionelt udført i bugleje men bliver tiltagende udført i skråt rygleje med samtidig adgang via urethra/ureter
  • Udføres næsten altid i generel anæstesi
  • Afhængig af god røntgengennemlysning
  • Under røntgen og/eller ultralydvejledning punkteres en calyx og en guidewire indføres til nyrepelvis
  • Over guidewiren dilateres en kanal til anlæggelse af et rør med direkte adgang til nyrehulrummet
  • Størrelsen af røret er typisk Ch 24-30, hvis mindre kan operationen refereres til som "mini-PNL"
  • Jo større kanal jo større sten kan fjernes, og jo hurtigere kan proceduren udføres
  • Et kikkertinstrument (nefroskop) føres gennem kanalen til stenen
  • Der sikres om muligt initialt materiale til dyrkning af urin eller sten direkte fra nyrebækkenet
  • Stenen kan knuses vha. laser, ultralyds-, elektrohydrauliske- eller mekaniske sonder
  • Fragmenterne suges ud eller fjernes med specielle tænger via nefroskopet
  • I de fleste tilfælde indlægges et nefrostomikateter til drænage af urin og blod
  • Af og til suppleres med en ureterstent (JJ kateter)
  • Patienten beholder drænet 1-2 dage, til blødningen er aftaget og tilfredsstillende billeddiagnostisk resultat
  • Det kan være påkrævet, at der opereres gennem flere kanaler, samt at proceduren gentages
  • Operationen varer 1-3 timer afhængig af indgrebets kompleksitet

Resultater

  • Der rapporteres fra 75-98 % stenfrihed
  • Resultaterne er sammenlignelige med konventionel åben nyrestenskirurgi, men med langt færre komplikationer

Komplikationer

  • Nyrebækkenperforation forekommer ikke sjældent, men heler almindeligvis spontant og ukompliceret efter få dage med nefrostomikateter
  • Et betydende urinom (indkapslet ophobning af urin i det retroperitoneale område) er meget sjældent forekommende
  • Transfusionskrævende blødning forekommer hos ca. 10 % af patienterne
  • Blødning som kræver intervention udgør omkring 3 % 4
  • Ved betydende vedvarende postoperativ blødning kan der være indikation for renal angiografi med samtidig embolisering (coiling) af en evt. blødende arterie
  • Postoperativ febrilia ses i omkring 10 % af tilfældene
  • Patienterne er ofte kronisk inficerede, hvilket nødvendiggør præ- og ofte post-operativt antibiotika
  • Urosepsis angives at forekomme hos 0,5 % af patienterne
  • Ved PNL igennem øvre del af nyren er der en lille risiko for læsion af milt/lever eller pleura/lunge, og ved anterior adgang risiko for tarmperforation

Forløb

  • Gennemsnitligt sygehusophold er 2-3 dage
  • Den postoperative morbiditet er lille
  • Rekonvalescensperioden strækker sig over nogle dage til et par uger
  • Betydelig blødning fra urinvejene i rekonvalescensperioden kan skyldes en arteriovenøs nyrefistel - kræver akut selektiv renal angiografi og evt. coiling
  • Recidivsten forekommer relativt hyppigt pga. den initiale komplicerede stensygdom behandlet med PNL
  • Opfølgningen skal være tæt og primært foretages hos specialist

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Srisubat A, Potisat S, Lojanapiwat B, Setthawong V, Laopaiboon M. Extracorporeal shock wave lithotripsy (ESWL) versuspercutaneous nephrolithotomy (PCNL) or retrograde intrarenal surgery (RIRS) for kidney stones. Cochrane Database of Systematic Reviews 2014, Issue 11. Vis kilde
  2. Ritter M, Krombach P, Michel MS. Percutaneous stone removal. Eur Urol Suppl. 2011; 10.; 433-439. Vis kilde
  3. EAU Guidelines: Urolithiasis. Vis kilde
  4. Poudyal S. Current insights on haemorrhagic complications in percutaneous nephrolithotomy. Asian J Urol. 2022; 9.; 81-93. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen