Trakeobronkial skade er en sjældent forekommende skade med høj mortalitet. Der er kun sparsom evidens for bedste behandling1,2
Diagnose3
Diagnostiske kriterier
Mistanke om tilstanden vækkes ved traumeanamnese, symptomer på luftvejsobstruktion efter traume og svær emfysem
Fund forenelige med tilstanden på røntgen af thorax, evt. CT, styrker diagnosen
Endelig diagnose stilles ved bronkoskopi
Sygehistorie
Som regel symptomer på luftvejsobstruktion fx dyspnø og hoste
Subkliniske skader (små lacerationer) kan give recidiverende pneumonier. Lunge lacerationer har dog en god prognose for spontan opheling uden men
Vær obs. på evt. associerede skader i brystkasse, nakke/ryg og abdomen (se thoraxtraume, abdominaltraume og spinaltraume)
Kliniske fund
De hyppigste fund er subkutant emfysem og stridor
Trakeaskader i cervikalniveau ytrer sig herudover med tegn på øvre luftvejsobstruktion
Lokal smerte, dysfagi, hoste, hæmoptyse
Cyanose, som ikke bedres ved ventilation
Thorakale trakeaskader og bronkieskader giver persisterende dyspnø
Ved intrapleural laceration ses massiv luftlækage og svær pneumothorax, som ikke reekspanderer efter etablering af pleuradræn
Ved ekstrapleural ruptur til mediastinum vil patienten have pneumomediastinum og subkutant emfysem
Kan være subklinisk og kun manifestere sig ved gentagne pneumonier pga. persisterende atelektase
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Andre undersøgelser hos specialist
Diagnosen kan som regel stilles ved røntgen af thorax, evt. CT af thorax
Hurtig røntgen af thorax er vigtigste undersøgelse ved mistanke og kan vise pneumothorax, pneumomediastinum, pleuraeffusion, subkutant emfysem, peribronkiale luftlommer, mediastinale hæmatomer og "fallen lung sign" (kollaps af lungen mod laterale brystvæg)
Diagnosen bekræftes ved bronkoskopi, som kan kombineres med intubation med endotrakeal tube som led i støttende behandling
Differentialdiagnoser
Behandling3
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen
Initial behandling er assisteret ventilation med 100 % O2
Når diagnosen er bekræftet, foretages endotrakeal/endobronkial intubering på den ikke-afficerede side med enkel-lumen eller dobbel-lumen endotrakealtube
Ved mindre læsioner kan konservativ behandling forsøges, men ved læsioner > 2 cm er operativ lukning nødvendig3,4
Ved større rifter er der som regel behov for suturering af defekten via thorakotomi
Ved de mest alvorlige skader kan der blive behov for lobektomi eller pneumonektomi
Ved multiple skader og ustabil patient kan man anvende covert bronkiale stents til at dække defekten
Medicinsk behandling
Anden behandling
Kirurgi
Forebyggende behandling
Henvisning
Opfølgning
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Komplikationer
Akutte komplikationer inkluderer asfyksi, pneumothorax, trykpneumothorax, pneumomediastinum, luftvejsobstruktion, blødningsshock og sepsis
Senkomplikationer er hyppige blandt dem, som overlever større trakeobronkiale skader
Granulomdannelse og stenose i skadeområdet
Persisterende atelektaser
Recidiverende pneumonier, sepsis
Prognose
Afhænger af skadeomfanget og hvor hurtigt diagnosen stilles
Ved tidlig diagnose og hurtig behandling har de, som overlever det akutte forløb, relativt god prognose
Baggrundsoplysninger
Definition
Forekomst
Ætiologi og patogenese7
Ses oftest i forbindelse med alvorlige stumpe traumer
Den hyppigste skadesmekanisme er et decellerationstraume, hvor der opstår stærke skærekræfter på overgangen mellem fikserede og mobile strukturer
F.eks. er carina og proksimale bronkier fikserede, mens distale bronkier/lunge er meget mere mobile
Der kan opstå rifter/lacerationer eller komplet afrivning af bronkier
Skaderne ses også ved penetrerende traumer
80 % af skaderne sidder inden for 2,5 cm fra carina7
Iatrogen trakeobronkial skade forekommer en sjælden gang ved bronkoskopi og intubation8
Disponerende faktorer
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad bør du informere patienten om
Link til vejledninger