Hæshed

Mikkel Holmelund

speciallæge

Basisoplysninger1

Definition

  • Hæshed skyldes forandringer på stemmebåndene eller skade på nerver eller nervebaner, som forsyner stemmebåndene2
  • Dysphoni eller phonasteni er svigt af stemmen, når man skal tale højt, og kan opfattes som en form for hæshed

Forekomst

  • Ikke usædvanlig, men symptomet fører relativt sjældent til lægekontakt
  • Livstidsprævalens angives til at være ca. 30 %
  • Ikke usædvanlig i forbindelse med øvre luftvejsinfektioner eller ved misbrug af stemmen
  • Mangeårige rygere bliver ofte hæse
  • Med stigende alder vil mange ældre opleve en svag og også hæs stemme (presbyphonia)

Diagnostisk strategi

  • Øvre luftvejsinfektion
  • Overdreven stemmebrug
  • Dysphoni / phonasteni er et almindeligt problem i erhverv, som kræver meget stemmebrug og kan også hænge sammen med nervøst betinget anspændthed
  • Lægemiddeludløst, f.eks. inhalationssteroider
  • Reflukssygdom

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Ofte drejer det sig om patienter, som er afhængige af stemmen i arbejdssituationen

Diagnostiske faldgruber

  • Malign sygdom i larynx
  • Recurrensparese sekundær til en lungetumor i venstre lungehilus

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Laryngitis, kronisk

  • Stemmemisbrug, tobak- og alkoholmisbrug er almindelige årsager
  • Patienten har ikke mistet stemmen, men den er blevet gradvis grovere og hæs
  • Stemmebåndene er ofte kronisk irriterede og røde

Laryngitis, akut (voksne)

  • Viral infektion, hvor patienten har "mistet stemmen" i løbet af relativt få timer
  • Sjældent smerter, af og til ømhed på halsens yderside, ingen påvirkning af almentilstanden, tør hoste er hyppig
  • Mund og svælgstatus er normal
  • Stemmebåndene er hævede, glansagtige med øget kartegning - men ikke nødvendigvis diffust røde

Laryngitis hos børn. Falsk strubehoste. Pseudocroup

  • Akut laryngitis med subglottisk ødem hos småbørn i forbindelse med en forkølelsessygdom. Typisk pga influenzavirus, adenovirus og RSV
  • Barnet vågner gerne efter nogle timers søvn og har stridor og tør gøende hoste, feber er som regel moderat, og barnet er ikke akut medtaget
  • Tilstanden bedrer sig ofte hurtigt, når barnet trækker koldt luft ind
  • Evt. indtrækninger i jugulum eller interkostalt, inspiratorisk og ekspiratorisk stridor
  • Rammer typisk børn i alderen 6 mdr - 3 år pga snævre forhold i luftvejene

Stemmebåndspolypper

  • Hænger sammen med rygning og anstrengt brug af stemmen ("sangerknuder")
  • Polypper diagnosticeres ved fiberlaryngoskopi eller ved indirekte laryngoskopi

Recurrensparese

  • Parese af et eller begge stemmebånd
  • Kan skyldes komplikationer til kirurgiske indgreb, tumorer i eller på halsen, infektioner, traumer og ukendte årsager (idiopatisk) 
  • Kan være første tegn på lungekræft med affektion af venstre side af mediastinum, idet den venstre nervus recurrens svinger rundt om aortabuen, før den igen stiger op til struben

Stemmebåndsgranulom

  • Ses efter intubation, hvor man har beskadiget stemmelæben
  • Bedres spontant

Hypotyreose

  • Oftest blandt midaldrende og ældre kvinder
  • Typiske symptomer er tiltagende kuldeintolerance, muskelsmerter, øget søvnbehov, vægtøgning (almindeligvis moderat), obstipation, svimmelhed, paræstesier, hårtab, ru stemme
  • Kliniske fund er tør og kølig hud, tørt og kruset hår, sprøde og tynde negle, periorbitale ødemer, bradykardi, langsomme senereflekser, psykomotorisk træghed
  • Blodprøver viser typisk høj TSH og lav T4

Bihulebetændelse, kronisk

  • Bihulegener i over tre måneder
  • Grønt, sejt snot og slim kan sive bagud i pharynx og ned i larynx (postnasal sekretion) og give anledning til hoste og hæshed

Gastroøsofageal reflukssygdom3

  • Alle aldersgrupper, men let stigende forekomst med alderen
  • Reflukssymptomer som halsbrand, sure opstød, sviende smerter i epigastriet, lindring af antacida, nogle gange dysfagi, hæshed og hoste
  • Diagnosen stilles klinisk og verificeres ved endoskopi (se efter tegn på inflammation i aryeregionerne og øsofagitis) og/eller pH-måling
  • Behandling med protonpumpehæmmere er indiceret

Strubekræft

  • Ældre
  • Langvarig og ofte tiltagende hæshed
  • Særligt hos rygere eller patienter som tidligere har røget
  • Fiberlaryngoskopi kan afsløre tumorforandringer; uregelmæssige forandringer på et stemmebånd; forandringer i forreste kommisur, men normale stemmebånd; et af stemmebåndene er rødt

Hæshed hos ældre4

  • Mange ældre oplever svag og hæs stemme, som skyldes atrofi af musklerne, der styrer stemmelæberne
  • Det er vigtigt at udelukke andre årsager til dette, herunder tumorer
  • Ofte kan talepædagogisk behandling hjælpe

Medikamenter

  • Brug af inhalationssteroider kan give hæshed, ofte bedres symptomerne ved dosisreduktion eller skift fra pulver til spray og spacer
  • Kan skyldes irritation af slimhinden i larynx eller candidiasis

Sygehistorie

Vigtige elementer

Varighed under tre uger?

  • Akut hæshed af op til 2-3 ugers varighed ses ved viral laryngitis, f.eks. hos børn med pseudocroup

Varighed over 3 uger?

  • Ved nyopstået hoste med varighed over 3 uger eller hæshed, som ikke kan relateres til akut luftvejssygdom, kan hæshed være tegn på alvorlig sygdom, og patienten bør henvises til praktiserende ØNH-læge med henblik på direkte laryngoskopi (fiberlaryngoskopi)
  • Hæmoptyse, dysfagi eller hævelse på halsen bør også føre til videreudredning

Rygning

  • Mangeårig rygning kan være årsag til hæshed
  • Kan også føre til malign sygdom i larynx og lunger

Kliniske fund

Generelt

  • Almen tilstand
  • Tegn til luftvejsinfektion?

Specielt

  • Lymfeknudeforstørrelse, tumorer - specielt på collum

Fiberaryngoskopi

  • Se efter forandringer på stemmebåndene eller i larynx
  • Bedøm stemmebåndenes bevægelser - er der tegn til ensidig lammelse?

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Ingen andre prøver har specifik diagnostisk værdi

Andre undersøgelser

  • Nej, henvis patienten til ØNH-læge

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Ved uforklarlig hæshed over 3 uger skal patienten henvises til en ØNH-læge

Råd

  • Akut hæshed går som regel over efter få dage, hvis stemmebåndene skånes, men ved udtalt brug af stemmen kan hæsheden vare ved i flere uger
  • Antibiotika har ikke effekt ved viral laryngitis
  • At hviske er ofte lige så belastende som almindelig tale
  • Lærere og andre, som bruger stemmen meget i forbindelse med deres arbejde, kan have behov for nogle dages sygemelding
  • Ved langvarig hæshed kan en logopæd give undervisning i og råd om rigtig stemmebrug
  • Kronisk hæshed er en god grund til at stoppe med at ryge
  • Ved refluks kan behandling med syrenedsættende medicin være gavnlig 

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Cooper L, Quested RA. Hoarseness: An approach for the general practitioner. Aust Fam Physician. 2016; 45.; 378-81. Vis kilde
  2. Reiter R, Hoffmann TK, Pickhard A, Brosch S.. Hoarsness-causes and treatments. Dtsch Arztebl Int. 2015; 112.; 329-37. Vis kilde
  3. Hom C, Vaezi MF. Extraesophageal manifestations of gastroesophageal reflux disease. Gastroenterol Clin North Am. 2013; 42.; 71-92. Vis kilde
  4. Bardley JP, Hapner E, Johs MM. What is the optimal treatment for presbyphonia?. Laryngoscope. 2014; 124.; 2439-40. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Mikkel Holmelund

speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen