Retentio testis

Michael Borre

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Anamnese
  • Testiklen kan ikke palperes
  • Testiklen kan ikke bringes ned i scrotum

Behandling

  • Operation mellem 6. og 12. måned og allersenest som 18 måneder gammel
  • Ascenderende testikler opereres, når diagnosen er stillet - typisk i 2-5 års alderen
  • Ved ikke-palpable testikler foretages laparoskopi forud for kirurgi

Henvisning

  • Er testiklen ikke er descenderet ved 6 måneders alderen, henvises til operation
  • Ascenderende testis henvises ved diagnosen

Seneste væsentlige ændringer

  • Der er ingen væsentlige faglige ændringer

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Anamnese
  • Kliniske fund

Sygehistorie

  • Én eller begge testikler kan ikke palperes
  • Har forældrene evt. observeret testiklerne i scrotum, i forbindelse med f.eks. et varmt bad?

Kliniske fund

  • Testiklen kan ikke palperes
  • Diagnostisk udfordring at identificere de rektraktile testikler, som ikke kræver behandling
  • Retraktile testikel ("yoyo testikler") lader sig trække helt ned i pungen og bliver liggende her

Forskellige tilstande

  • Retraktile testikler ("yoyo testikler")
    • Testiklerne er palperet i skrotum ved fødslen
    • Testiklen kan bringes til skrotum under gunstige betingelser (varme hænder, barnet i skrædderstilling)
    • Hyperaktiv kremastermuskel trækker testiklen opad
    • Diagnosen kræver, at testiklen midlertidigt bliver liggende i skrotum efter at være bragt på plads
    • Tilstanden er en normal variant og skal ikke behandles
    • Bør dog følges med årlige kliniske kontroller hos egen læge indtil pubertet
  • Ikke-palpabel
    • Kan hos 50 % af de ikke-palpable testikler helt mangle eller være atrofiske
    • Testiklerne kan i 5 % påvises intraabdominalt
    • Når barnet er bedøvet, viser op til 30% sig alligevel at have en palpapel testikel eller en testikel, som kan "malkes" ned gennem lyskekanalen
  • Palpabel
    • Inguinal (10%)
    • Ved annulus inguinalis superficialis (65%)
    • Præskrotal (24%)
    • Ektopisk (<1%), hvor testis kan palperes udenfor den vanlige descensrute, i perineum eller helt proksimalt på indersiden af låret

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Kan testiklen under gunstige betingelser bringes til skrotum. Dvs. med varme hænder og barnet i skrædderstilling 
  • Ved den forebyggende børneundersøgelse ved 5 ugers-, 5 måneders- og 12 månedersundersøgelsen skal  drenge undersøges for retentio testis. 

Andre undersøgelser hos specialist

  • Pædiater eller børnekirurg/børneurolog bør vurdere behov for laparoskopi (ikke-palpable testikler)   
  • Billeddiagnostik har generelt meget begrænset træfsikkerhed og kan være tidskrævende. Sedation er ofte nødvendig
  • Laparoskopi bør være den primære udredningsmetode hos drenge med ikke-palpable testikler
    • Indled altid med grundig manuel lyskeeksploration, da det ofte kan identificere en testikel. Dermed undgås et unødvendigt operativt indgreb
    • Formålet er at finde ud af, om testiklen er til stede, om der behøves kirurgisk intervention og i så tilfælde hvilket indgreb
  • Hormonundersøgelser og kromosomundersøgelse ved bilateral non-palpable testikler
    • Progesteron, testosteron, LH, FSH og inhibin B
    • Udelukkelse af intersex
    • HCG-stimulering af testosteronproduktion kan være af værdi, når dobbeltsidig intra-abdominal retention mistænkes

Differentialdiagnoser

  • Retraktile testikler ("yoyo testikler")

Behandling

Behandlingsmål

  • At testiklerne når skrotum
    • normal fertilitet i voksenalderen
    • reducere malignitetsrisiko

Generelt om behandlingen

  • Hormonbehandling   
    • Anbefales ikke længere pga. lav succesrate og manglende evidens
  • Kirurgi
    • Er testiklen ikke descenderet ved 6 månederens alderen, bør der henvises med henblik på operation
    • Den Europæiske Urologiske Forening anbefaler operation mellem 6. og 12. levemåned og allersenest som 18 måneder gammel
    • Ved ikke-palpable testikler foretages laparoskopi forud for kirurgi

Postpubertale mænd med kryptorkisme

  • Der bør foretages orchiectomi hos postpubertale mænd med testisretention og en normal kontralateral testikel
  • Ved bilaterale ikke-descenderede testikler bør der tilbydes testikelbiopsi og orchidopexi

Håndtering i almen praksis

  • Grundig anamnese med oplysninger om, hvorvidt forældrene har observeret testiklerne i scrotum
  • Undersøgelse af om testiklen kan bringes til skrotum under gunstige betingelser, dvs. med varme hænder og barnet i skrædderstilling

Råd til patienten

  • Operativ behandling mellem 6. og senest 18. måneders alderen 

Medicinsk behandling

Hormonbehandling

  • Behandling med chorion-gonadotropin og LH-releasing-hormon anbefales ikke længere pga.
    • ringe effekt
    • dårligt videnskabeligt underbygget behandling

Kirurgisk behandling

  • Kirurgisk behandling foretages ved testisretention, testisektopi og sekundær testisretention
  • Det anbefalede operationstidspunkt er i alderen 6–12 og senest 18 måneder 
  • Risiko for efterfølgende testisatrofi med nedsat spermie- og testosteronproduktion 
  • Risikoen for senere udvikling af testikelkræft halveres ved operation inden puberteten

Forebyggende behandling

  • Tilstanden kan ikke forebygges

Henvisning

  • Drenge med kongenit retentio testis henvises optimalt omkring 6 måneders alderen
    • Dvs hvis der ikke palperes testes ved 5 måneders undersøgelse bør der foretages klinisk kontrol efter 6 måneder og ved forsat retentio testis henvises
  • I tilfælde af ascenderende testikler (testikler (testikler, som tidligere har været på plads i skrotum) henvises ved diagnosen

Opfølgning

Plan

  • Barnet bør følges
    • Første opfølgning sker typisk ca. 1 uge postoperativt
      • Senere opfølgning efter 3 måneder og 1 år
    • Vurder
      • Testiklens lokalisation, størrelse og levedygtighed
    • Egenkontrol efter puberteten
      • Drengen/manden anbefales regelmæssigt at kontrollere, at testiklerne føles normale og er beliggende i scrotum

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Omkring 75 % retinerede testikler descenderer spontant i løbet af det første halve leveår
    • Efter 6 mdrs. alderen ses spontan descensus sjældent
    • Den hormonelle, sekundære kønsudvikling er uafficeret af testiklens lokalisation

    Komplikationer

    • Sterilitet
      • Hyppigst ved bilateral testisretention
        • Ved sen behandling (12 årsalderen) vil 75 % være sterile eller have svær nedsat fertilitet
        • Risikoen for infertilitet kan nedsættes betydeligt ved tidlig operation
      • Fertilitet ved unilateral testisretention er kun let nedsat i forhold til normalbefolkningen
    • Testiscancer
      • Øget risiko for udvikling af testiscancer
      • Angives 5-40 gange øget ved intraabdominal beliggenhed
      • Risikoen elimineres ikke efter operativ behandling, men det bliver lettere at kontrollere testiklen i skrotum

    Prognose

    • Ubehandlet har retinerede testikler ingen spermieproduktion
    • Retinerede testikler har øget risiko for kræftudvikling
      • Risikoen for testikelkræft øges yderligere, hvis man afventer med kirurgisk korrektion til puberteten

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Retentio testis er betegnelsen for, at én eller begge testikler ved fødslen ikke er beliggende i skrotum
    • Ektopisk testikel foreligger, når testis ligger udenfor den normale descensus-bane
    • Retraktile testikler
      • Pseudoretention, hvor testikler er descenderede, men lejlighedsvis "trækkes op" til ydre inguinalkanal
      • Skyldes livlig kremastermuskel
    • Ascenderende testikler
      • Testikler, som tidligere har været på plads i skrotum, men som ikke længere kan manipuleres til skrotum
      • Diagnosticeres typisk i 2-5 årsalderen
      • En variant af testisretention, hvor testiklen kun er nået næsten til bunden, men ascenderer når barnet vokser 
    • Spontan descensus til skrotum efter de første 6 måneder er usædvanlig

    Forekomst

    • Prævalens ved fødsel
      • Hos knapt 5 % kan mindst en testikel ikke palperes i skrotum efter fødslen
    • Prævalens ved 1-årsalder
      • 0,7-1,5 % har fortsat retinerede testikler ved etårsalderen
    • Dobbeltsidig testikelretention
      • Forekommer i ca. 20-25 % af tilfældene
    • Præmature
      • Hos 20-30 % af præmature er testiklerne ikke på plads i skrotum ved fødslen

    Årsag og sygdomsudvikling

    Normal descensus af testiklerne

    • Ved 3. til 5. gestationsuge starter udviklingen af gonaderne
    • Omkring 9. gestationsuge udvikles Leydig-cellerne, som straks starter produktionen af testosteron
    • Mellem 10. og 15. gestationsuge bevæger testiklerne sig mod indre inguinalkanal-åbning
    • I perioden fra 26. til 40. gestationsuge migrerer testiklerne under bl.a. hormonel kontrol ned i skrotum

    Årsager

    • Multifaktoriel
    • En kombination af vækst- og modningsforstyrrelser, hormonelle faktorer og trykforhold i abdomen
    • Gubernakulums rolle endnu uvis, men det synes sikkert, at den ikke trækker testiklen ned i pungen
    • Er relateret til testikulært dysgenesi syndrom
      • testikelcancer
      • kryptorkisme
      • hypospadi
      • nedsat spermatogenese

    Patofysiologi

    • En ikke-palpabel testikel kan befinde sig intraabdominalt, i lyskekanalen, i ektopisk leje eller den kan helt mangle
    • Normal spermatogenese finder ikke sted

    Disponerende faktorer

    • Præmaturitet
    • Lav fødselsvægt
    • Familiær disposition
    • Muligvis forhold i fostrets omgivelser (maternel) som f.eks.
      • diabetes
      • eksposition for pesticider
      • højt østrogenspejl i første trimester
      • tobaksrygning
      • anvendelse af nikotin substitutter
      • alkoholindtagelse

    ICPC-2

      ICD10/SKS-koder

      Patientinformation

      Hvad patienten bør informeres om?

      • Jævnlig egenkontrol af testiklerne - føles normale og er beliggende i scrotum

      Hvad findes af skriftlig patientinformation

        Link til vejledninger

          Illustrationer

          Plancher eller tegninger

          Kilder

          Fagmedarbejdere

          Michael Borre

          overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

          Hans Christian Kjeldsen

          ph.d., praktiserende læge, Grenå

          Har du en kommentar til artiklen?

          Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

          Indhold leveret af

          Lægehåndbogen

          Lægehåndbogen

          Kristianiagade 12

          2100 København Ø

          DisclaimerLægehåndbogen