Retentio testis

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Anamnese

• Kliniske fund

Sygehistorie

• Én eller begge testikler kan ikke palperes

• Har forældrene evt. observeret testiklerne i scrotum, i forbindelse med f.eks. et varmt bad?

Kliniske fund

• Testiklen kan ikke palperes

• Diagnostisk udfordring at identificere de rektraktile testikler, som ikke kræver behandling

• Retraktile testikel ("yoyo testikler") lader sig trække helt ned i pungen og bliver liggende her

Forskellige tilstande

• Retraktile testikler ("yoyo testikler")

  • Testiklerne er palperet i skrotum ved fødslen

  • Testiklen kan bringes til skrotum under gunstige betingelser (varme hænder, barnet i skrædderstilling)

  • Hyperaktiv kremastermuskel trækker testiklen opad

  • Diagnosen kræver, at testiklen midlertidigt bliver liggende i skrotum efter at være bragt på plads

  • Tilstanden er en normal variant og skal ikke behandles

  • Bør dog følges med årlige kliniske kontroller hos egen læge indtil pubertet pga. risiko for sekundær ascensus på op til ca. 30 %

• Ikke-palpabel

  • Omkring 20 % af retinerede testes er ikke-palpable

    • Disse kan være intraabdominale, canalikulære, atrofiske/rudimentære eller helt mangle

  • En del testes, der initialt vurderes ikke-palpable, kan identificeres ved undersøgelse i anæstesi

• Palpabel

  • Inguinal (10 %)

  • Ved annulus inguinalis superficialis (65 %)

  • Præskrotal (24 %)

  • Ektopisk (<1 %), hvor testis kan palperes udenfor den vanlige descensrute, i perineum eller helt proksimalt på indersiden af låret

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Kan testiklen under gunstige betingelser bringes til skrotum. Dvs. med varme hænder og barnet i skrædderstilling 

• Ved den forebyggende børneundersøgelse ved 5 ugers-, 5 måneders- og 12-månedersundersøgelsen skal drenge undersøges for retentio testis

Andre undersøgelser hos specialist

• Pædiater eller børnekirurg/børneurolog bør vurdere behov for laparoskopi (ikke-palpable testikler)   

• Ultralyd, MR eller anden billeddiagnostik anbefales ikke rutinemæssigt til lokalisering af en ikke-palpabel testis, da undersøgelserne ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan påvise eller udelukke en intraabdominal testis

• Laparoskopi bør være den primære udredningsmetode hos drenge med ikke-palpable testikler

  • Indled altid med grundig manuel lyskeeksploration, da det ofte kan identificere en testikel. Dermed undgås et unødvendigt operativt indgreb

  • Formålet er at finde ud af, om testiklen er til stede, om der behøves kirurgisk intervention og i så tilfælde hvilket indgreb

• Ved bilateralt ikke-palpable testes – og især ved samtidig genital atypi/hypospadi – skal barnet vurderes med henblik på DSD (disorder/difference of sex development) og henvises til specialiseret pædiatrisk/endokrinologisk udredning, herunder relevant hormonel og genetisk diagnostik

Differentialdiagnoser

• Retraktile testikler ("yoyo testikler")

Behandling

Behandlingsmål

• At testiklerne når skrotum

  • normal fertilitet i voksenalderen

  • reducere malignitetsrisiko

Generelt om behandlingen

• Hormonbehandling anbefales ikke som rutinebehandling med henblik på testikulær descensus. Ved bilateral retentio testis kan GnRH-behandling i specialistregi overvejes med henblik på at bevare fertilitetspotentialet, men evidensen er begrænset

• Kirurgi

  • Er testiklen ikke descenderet ved 6-månedersalderen, bør der henvises med henblik på operation

  • Den Europæiske Urologiske Forening anbefaler operation mellem 6. og 12. levemåned og allersenest som 18 måneder gammel

  • Ved ikke-palpable testikler foretages laparoskopi forud for kirurgi

Postpubertale mænd med kryptorkisme

• Postpubertal retentio testis vurderes individuelt. Ved intraabdominal testis og normal kontralateral testis anbefales som udgangspunkt orchiektomi, mens orchidopeksi kan være relevant ved palpabel testis eller ved behov for bevarelse af endokrin funktion/fertilitet

Håndtering i almen praksis

• Grundig anamnese med oplysninger om, hvorvidt forældrene har observeret testiklerne i scrotum

• Undersøgelse af om testiklen kan bringes til skrotum under gunstige betingelser, dvs. med varme hænder og barnet i skrædderstilling

Råd til patienten

• Operativ behandling mellem 6. og senest 18-måneders alderen 

Medicinsk behandling

Hormonbehandling

• Hormonbehandling anbefales ikke som rutinebehandling med henblik på testikulær descensus. Ved bilateral retentio testis kan GnRH-behandling i specialistregi overvejes med henblik på at bevare fertilitetspotentialet, men evidensen er begrænset

Kirurgisk behandling

• Kirurgisk behandling foretages ved testisretention, testisektopi og sekundær testisretention

• Det anbefalede operationstidspunkt er i alderen 6–12 og senest 18 måneder 

• Risiko for efterfølgende testisatrofi med nedsat spermie- og testosteronproduktion 

• Risikoen for senere udvikling af testikelkræft halveres ved operation inden puberteten

Forebyggende behandling

• Tilstanden kan ikke forebygges

Henvisning

• Drenge med kongenit retentio testis henvises optimalt omkring 6 måneders alderen

  • Dvs. hvis der ikke palperes testes ved 5 måneders undersøgelse, bør der foretages klinisk kontrol efter 6 måneder og ved forsat retentio testis henvises

• I tilfælde af ascenderende testikler (testikler, som tidligere har været på plads i skrotum) henvises ved diagnosen

Opfølgning

Plan

• Barnet bør følges

  • Første opfølgning sker typisk ca. 1 uge postoperativt

  • Senere opfølgning efter 3 måneder og 1 år

• Vurder

  • Testiklens lokalisation, størrelse og levedygtighed

• Efter puberteten bør drengen informeres om den fortsat øgede risiko for testikelkræft og om at reagere på ændringer i testiklens størrelse, konsistens eller forekomst af en knude

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Omkring 75 % retinerede testikler descenderer spontant i løbet af det første halve leveår

• Efter 6 mdrs. alderen ses spontan descensus sjældent

• Den hormonelle, sekundære kønsudvikling er uafficeret af testiklens lokalisation

Komplikationer

• Sterilitet

  • Hyppigst ved bilateral testisretention

    • Ved sen behandling (12-årsalderen) vil 75 % være sterile eller have svær nedsat fertilitet

    • Risikoen for infertilitet kan nedsættes betydeligt ved tidlig operation

  • Fertilitet ved unilateral testisretention er kun let nedsat i forhold til normalbefolkningen

• Testiscancer

  • Retentio testis er forbundet med øget risiko for testikelkræft. Risikoen reduceres ved orchidopeksi før puberteten, men normaliseres ikke fuldstændigt

Prognose

• Ubehandlet retentio testis er forbundet med betydeligt nedsat spermatogenese, især ved bilateral retentio

• Retinerede testikler har øget risiko for kræftudvikling

  • Risikoen for testikelkræft øges yderligere, hvis man afventer med kirurgisk korrektion til puberteten

Baggrundsoplysninger

Definition

• Retentio testis er betegnelsen for, at én eller begge testikler ved fødslen ikke er beliggende i skrotum

• Ektopisk testikel foreligger, når testis ligger udenfor den normale descensus-bane

• Retraktile testikler

  • Pseudoretention, hvor testikler er descenderede, men lejlighedsvis "trækkes op" til ydre inguinalkanal

  • Skyldes livlig kremastermuskel

• Ascenderende testikler

  • Testikler, som tidligere har været på plads i skrotum, men som ikke længere kan manipuleres til skrotum

  • Diagnosticeres typisk i 2-5 årsalderen

  • En variant af testisretention, hvor testiklen kun er nået næsten til bunden, men ascenderer når barnet vokser 

• Spontan descensus til skrotum efter de første 6 måneder er usædvanlig

Forekomst

• Prævalens ved fødsel

  • Hos knapt 5 % kan mindst en testikel ikke palperes i skrotum efter fødslen

• Prævalens ved 1-årsalder

  • 0,7-1,5 % har fortsat retinerede testikler ved etårsalderen

• Dobbeltsidig testikelretention

  • Forekommer i ca. 20-25 % af tilfældene

• Præmature

  • Hos 20-30 % af præmature er testiklerne ikke på plads i skrotum ved fødslen

Årsag og sygdomsudvikling

Normal descensus af testiklerne

• Ved 3. til 5. gestationsuge starter udviklingen af gonaderne

• Omkring 9. gestationsuge udvikles Leydig-cellerne, som straks starter produktionen af testosteron

• Mellem 10. og 15. gestationsuge bevæger testiklerne sig mod indre inguinalkanal-åbning

• I perioden fra 26. til 40. gestationsuge migrerer testiklerne under bl.a. hormonel kontrol ned i skrotum

Årsager

• Multifaktoriel

• En kombination af vækst- og modningsforstyrrelser, hormonelle faktorer og trykforhold i abdomen

• Gubernakulums rolle endnu uvis, men det synes sikkert, at den ikke trækker testiklen ned i pungen

• Er relateret til testikulært dysgenesi syndrom

  • testikelcancer

  • kryptorkisme

  • hypospadi

  • nedsat spermatogenese

Patofysiologi

• En ikke-palpabel testikel kan befinde sig intraabdominalt, i lyskekanalen, i ektopisk leje eller den kan helt mangle

• Normal spermatogenese finder ikke sted

Disponerende faktorer

• Præmaturitet

• Lav fødselsvægt

• Familiær disposition

• Muligvis forhold i fostrets omgivelser (maternel) som f.eks.

  • diabetes

  • eksposition for pesticider

  • højt østrogenspejl i første trimester

  • tobaksrygning

  • anvendelse af nikotinsubstitutter

  • alkoholindtagelse

ICPC-2

ICD10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad patienten bør informeres om?

• Jævnlig egenkontrol af testiklerne - føles normale og er beliggende i scrotum

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Information om retinerede testikler

Link til vejledninger

• EAU Guidelines, Paediatric Urology 2026:

• Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge | Fagperson | Sundhedsstyrelsen

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Udvikling af mandlige genitalia, tidlig fase

• Udvikling mandlige genitalia, delvis descensus

• Udvikling af mandlige genitalia, descenderede testes

• Mandlige kønsorganer, illustration

• Testretention - manglende sten i pungen