Madforgiftninger

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Den typiske sygehistorie er akut indsættende opkastninger eller diarré kort tid efter indtagelsen af kontaminerede madvarer¹
• Diagnosen bekræftes ved kvantitativ påvisning i mistænkte fødevarer, eller ved påvisning af patogene bakterier i afføringsprøver

Sygehistorie

• Inkubationstiden er 1-6 timer - og sygdommen er som oftest overstået inden for 24 timer²
• Symptomer er oftest kvalme, opkastninger, mavesmerter og diarré hos en persongruppe, der har indtaget det samme måltid
• Kontamineret kød, grønsagsretter og desserter har en tendens til at give diarré
• Ris og risretter giver oftere tendens til opkastninger

Kliniske fund

• I svære tilfælde dehydratio og tydeligt påvirket almentilstand

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Undersøgelser er ofte unødvendige
• Ved mistanke om fælles smittekilde bør dette udredes i samarbejde med Fødevarestyrelsen
  • Prøver fra aktuelle madvarer
  • Eventuelt fæcesprøver fra smittede personer
  • Hos febrile patienter kan det også blive indiceret med blodprøver

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus 

• Intravenøs væsketerapi
• Stillingtagen til evt. antibiotisk terapi

Differentialdiagnoser

• Infektiøse tarminfektioner

Behandling

Behandlingsmål

• Dette er forebyggende herunder information om hygiejniske forholdsregler³

Generelt om behandlingen

• De fleste tilfælde er begrænsede og kræver ikke behandling
• Der findes ingen specifik behandling

Håndtering i almen praksis

• Se under afsnittet supplerende undersøgelser i almen praksis

Råd til patienten

• Især ved forestående rejse til en eksotisk destination, så bør man som turist være meget agtpågivende overfor, hvilke slags madvarer, som indtages på destinationen - og om at det næppe er en god ide at drikke vand fra vandhanen

Medicinsk behandling

• Ud over væsketerapi er antibiotisk behandling kun sjældent nødvendig

Forebyggende behandling

• Ansatte i et institutionelt køkken bør informeres om risikoen for spredning af smitsomme sygdomme, hvis hygiejnen er dårlig
• Varm mad bør opbevares rygende varm indtil serveringen (dvs. > 60°)
• Skal maden nedkøles, bør dette ske hurtigt og i små mængder
• Madrester skal opvarmes tilstrækkeligt

Specielle erhverv

• Personer med hudsygdomme, hvor der er påvist toksinproducerende bakterier, og som har direkte kontakt med madvarer i fødevareindustrien, restaurationsbranchen, køkkener eller lignende, skal ikke beskæftiges i sådanne arbejdssituationer, førend de er smittefrie. I hvert enkelt tilfælde må man tage kontakt til sin egen læge for at få afklaret, hvornår arbejdet kan genoptages
• Sår eller bærertilstande behandles med sårpleje og eventuelt brug af lokale antibakterielle midler

Henvisning

• Kun såfremt patienten er voldsomt almenpåvirket, eller hvis patienten er udtalt dehydreret

Opfølgning

• Er som regel ikke nødvendig

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Inkubationstiden er ofte 1-6 timer for opkastninger - og ofte 6-24 timer for diarré
• Opkastningerne går oftest over inden for 12 timer, mens diarréen kan vedvare i flere døgn

Komplikationer

• Der kan ikke gives en sammenfattende liste over evt. komplikationer, idet dette beror på, hvilket mikrobiologisk agens, der har forårsaget madforgiftningen

Prognose

• Prognosen er generelt god, hvis den syge person om nødvendigt kommer i forbindelse med sundhedssystemet og sættes i behandling bl.a. med væsketerapi

Informationspligt

• Man har pligt til straks at advisere Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Patientsikkerhed ved mistanke om denne sygdom, som kan antages at være overført via fødevarer
  • Fødevarestyrelsens kunderådgivning
  • Udenfor Fødevarestyrelsens normale åbningstid kan man i presserende sager kontakte Fødevarevagten
• Ved mistanke om at flere tilfælde af infektiøs sygdom er forårsaget af fødevarer (dvs. en fælles smittekilde), bør en klinisk mikrobiologisk afdeling (evt. Statens Serum Institut) inddrages i udredningsprocessen 

Baggrundsoplysninger

Definition

• Fødevareinduceret sygdom med mavesmerter, kvalme, opkastninger, feber og diarré som skyldes toksiner i bakterielt forurenede madvarer⁴

Forekomst

• Antal udbrud, der er meldt til Fødevareregionerne, varierer meget
• Det er imidlertid sandsynligt, at de anmeldte tilfælde kun udgør en lille del af det reelle antal tilfælde
• I Danmark er bær, salat, spirer, tomat og melon blandt frugt og grønt de hyppigste årsager til madforgiftninger⁵
• Det amerikanske U.S. Food and Drug Administration Center for Food Safety and Applied Nutrition har udarbejdet en liste over de hyppigste mikroorganismer, som giver anledning til madforgiftninger⁶. Således skønnes det, at der alene i USA årligt er omkring 48 millioner tilfælde af madforgiftninger, svarende til 1 ud af hver sjette amerikaner. Tallede kan dog ikke umiddelbart sammenlignes med danske forhold

Ætiologi og patogenese

• De typiske toksiner er fra Stafylokokker (aureus), dernæst fra Bacillus cereus samt Clostridium perfringens
• Dårlig køkkenhygiejne er hyppigste årsag til bakterier i maden og dermed toksinproduktion - og skyldes
  • opbevaring ved for lav temperatur (varm mad bør opbevares rygende varm indtil serveringen (dvs. > 60°))
  • utilstrækkelig eller for langsom nedkøling
  • opbevaring ved stuetemperatur
  • utilstrækkelig opvarmning af madrester
• Toksiner er varmestabile. Hvis der først er dannet toksiner, er det i mange tilfælde nyttesløst at opvarme maden efterfølgende

Stafylokoktoksin

• Hos mennesker findes stafylokokker først og fremmest på huden og i næsen. 20-30 % af alle raske voksne er bærere
• Smittefaren er ekstra stor, hvis køkkenpersonalet har en stafylokok-infektion på huden
• Bakterien findes oftest i gravad laks, skaldyr, smørrebrød og kolde anretninger, som er blevet forurenet fra raske smittebærere

Bacillus cereus-toksin

• Bakterien findes over alt i jorden og i vores miljø
• I forbindelse med høstning af grøntsager og kornsorter vil bakterien følge med. Sporer fra bakterien findes som følge heraf oftest i vegetabilske produkter som ris og melprodukter, men kan findes i næsten alle typer fødevarer
• Oftest opstår diarré ved smitte fra kød- og grønsagsretter eller fra mælkeprodukter og desserter, mens opkastninger oftere stammer fra ris og risretter

Disponerende faktorer

• Patogene mikrober, som ikke er blevet elimineret i forbindelse med tilberedelsen af et måltid

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Information om madforgiftning

Link til vejledninger

• SSI vejledning om fødevarebårne sygdomme