Hageorm

Ole Haagen Nielsen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Undersøgelse af fæces for parasitter med påvisning af karakteristiske æg

Behandling

  • Antihelmintika

Henvisning

  • I tilfælde hvor mebendazol ikke har ønsket klinisk effekt, bør patienten henvises til infektionsmedicinsk vurdering

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Stilles ved påvisning af karakteristiske æg i afføringen
  • Kliniske træk ved indvoldsorme kan klassificeres i
    • Akutte manifestationer forbundet med migrering af larverne i kroppen
    • Akutte og kroniske manifestationer som skyldes voksne parasitter i fordøjelseskanalen

Sygehistorie

  • Infektion med piskeorm og hageorm forløber som regel asymptomatisk
  • Kan nogle gange give mavesmerter og diarré (særligt piskeorm) eller anæmi (særligt hageorm)
  • Evt. hudinfektion (særligt hageorm)

Hageorm

  • Tidlige symptomer som ofte ikke registreres
    • Udslæt
      • Kløende, erytematøse, papulovesikulære elementer, hvor larven er invaderet i kroppen
      • Kan videreudvikles som hudsygdom:
        • Typisk hos børn som går barfodet på badestrande
        • Vises som røde og kløende hævelser der udvides, efterhånden som ormen kryber rundt (larva migrans)
        • De røde striber bliver typisk ca. 2 mm længere hver dag
    • Lungemigration af larverne
      • Forbigående episoder med hoste, astma, feber, blodtilblandet opspyt og tydelig eosinofili
  • Senere fund
    • Tarmsymptomer
      • Anoreksi, diarré, ubehag i maven
    • Anæmi (jernmangel)
      • Giver slaphed, bleghed, anstrengelsesdyspnøe
    • Typisk æg og okkult blod i afføringen

Kliniske fund

  • Påvisning af orm
    • Hageorm er som voksen ca. 1 cm lang
    • Piskeormen er tynd og 3-5 cm lang
  • Ved kutan larva migrans: røde striber i huden, som udvider sig med ca. 2 mm per døgn

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Påvisning at typiske æg i afføringen

Andre undersøgelser hos specialist eller på sygehus

  • Vil blive foretaget ud fra et konkret skøn i den enkelte situation

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • At eliminere ormen (evt. at få reduceret ormemassen i udviklingslandene)

Generelt om behandlingen

  • Antihelmintika
    • Mebendazol
    • Albendazol er mere effektiv end mebendazol ved behandlingen af larver
    • Albendazol kan gives som engangsdosis. Præparatet er dog ikke registreret til humant brug i Danmark, og behandlingen gives derfor kun via infektionsmedicinske afdelinger
  • Evt. forbedring af sanitære forhold

Håndtering i almen praksis

  • Evt. okkult blod i afføringen
  • Evt. jernmangelanæmi
  • Eosinofili kan påvises i lungemigrationsstadiet, samtidigt med at de voksne orme udvikler sig i tarmen, men ikke i den kroniske intestinale fase

Råd til patienten

  • Forbedring af sanitære forhold og personlig hygiejne (i andre lande)

Medicinsk behandling

  •  Mebendazol 100 mg x 2 i 3 dage
    • Er effektiv, men er kontraindiceret til gravide. Der er også usikkerhed om brugen hos børn under 12 måneder
    • Gives som tbl./mikstur: 1 tbl. eller 5 ml mikstur x 2 i 3 dage. Er kurativt for 70-90 %
    • Evt. gentagelse af kuren efter to uger
    • Ved massebehandling i et samfund kan der gives en enkeltdosis på 500 mg, hvilket giver helbredelse til 40-75 %
  • I endemiske områder anbefales det at give regelmæssige ormekure til skolebørn, således at omfanget af ormeinfektioner holdes under det, der udløser sygdom ("deworming")1

Forebyggende behandling

  • Forbedring af sanitære forhold i lande med udbredt ormesygdom
  • Udvikling af vacciner har gennem tiden givet store udfordringer, men synes nu at være på vej

Hvornår skal patienten henvises?

  • Alle personer mistænkt for at være inficeret med orm bør få afføringen undersøgt herfor
  • Henvisning til infektionsmedicinsk afdeling hvis mebendazol ikke har den ønskede effekt

Opfølgning

  • Beror på en individuel vurdering i den helt konkrete situation

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Larver invaderer gennem hud (hageorm) - eller indtages med mad og vand (hageorm og piskeorm)
  • Bringes med blodet til lungerne, hvor larverne "filtreres" ud af blodet (hageorm)
  • Fra lungerne vandrer larverne til svælget, hvor de kommer over i tarmsystemet
  • Kronisk tarmstadium med udskillelse af æg

Larva migrans

  • Larverne kan trænge gennem intakt hud
  • Spredes lokalt under huden og ses som røde striber der gradvist udvides
  • Disse larver dør som regel af sig selv inden for 2-8 uger

Komplikationer

  • Jernmangelanæmi som følge af intestinalt blodtab
  • Hududslæt
  • Pneumonitis

Prognose

  • Hvis diagnosen stilles før alvorlige sekundære komplikationer optræder, er fuldstændig helbredelse hovedreglen efter endt behandling
  • I endemiske områder er der en klar sammenhæng mellem helmintiske kroniske infektioner og hæmmet vækst og udvikling hos børn. Fjernelse af orm fra enkeltindivider og samfundet antages at have en væsentlig betydning for folkesundheden i disse lande
  • Reinfektion
    • I samfund, hvor man har foretaget massebehandling, vil 80 % være reinficerede efter 30-36 måneder
    • Dette understreger behovet for regelmæssige behandlinger 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Indvoldsorm1
  • Hageorm (hookworm), Ancylostoma duodenale eller Necator americanus
    • Kan også medføre hudsygdommen: larva migrans2

Indvoldsorme

  • Indvoldsorme overført fra jorden (helminter) er en gruppe ormeparasitter, som forårsager infektioner hos mennesker gennem kontakt med parasitæg og -larver, der trives i varm og fugtig jord i tropiske og subtropiske lande1
  • Som voksne kan ormene leve i årevis i menneskets fordøjelseskanal
  • De tre dominerende helmintiske infektioner er ascariasis, trichuriasis og hageorm. Disse forekommer ofte sammen - og især er mange børn kronisk inficerede med alle tre helminter

Konsekvenser af helmintiske infektioner

  • Inficerede børn er ofte underernærede, væksthæmmede, intellektuelt retarderede, har reduceret kognition med indlæringsbesvær
  • Jord-overførte indvoldsorme er en af verdens vigtigste årsager til fysisk og intellektuel vækstretardation, men har hidtil været negligeret af både det medicinske og internationale samfund
  • Disse infektioner kan også øge modtageligheden for andre infektioner som malaria, tuberkulose og HIV

Forekomst

  • Prævalens
    • Mere end 1 milliard mennesker er inficeret med mindst én helmintisk infektion, heraf ca. 450 millioner med hageorm

Hageorm

  • Findes særligt i fugtige tropiske og subtropiske områder, men også på turistrejsemål i Sydeuropa
  • Muligvis er en fjerdedel af jordens indbyggere inficerede
  • I mange områder er infektionen hovedårsag til generel afkræftelse, vækst- og udviklingshæmning hos børn samt øget infektionstendens
  • Prævalensen kan komme op på 80 % i fugtige tropeområder med dårlige sanitære forhold
  • Infektioner forekommer hos børn, men forekomsten er også høj blandt voksne

Ætiologi og patogenese

Hageorm

  • Mennesket er den eneste vært for hageorm
  • Hageormslarver kan enten trænge gennem huden, eller de kan indtages sammen med mad eller vand
  • Larverne fæstner sig i den øvre del af tyndtarmen, hvor de udvikler sig til kønsmodne orme
  • Ormene suger blod der, hvor de er fastsiddende
    • Blodtabet afhænger af mængden af orme
    • Over tid tappes jernlagrene, og der kan udvikles anæmi
  • Larverne kan også trænge gennem intakt hud. De viser sig da som røde, kløende hævelser i huden
  • Immunitet synes i moderat grad at udvikle sig over mange år
  • Ingen sekundærsmitte til nærmiljøet herhjemme

Hageormens livsløb

  • Efter parring producerer hver hunorm tusinder af æg hver dag
  • Æggene passerer ud med afføringen og skal falde på varm, fugtig jord, for at larverne kan overleve og udvikle sig
  • Larverne er passive i timer og helt op til en uge, afhængigt af miljøet
  • Efter at være trængt gennem huden, flytter larverne sig med blodstrømmen til lungekapillærerne, hvor de bryder ind i alveolerne. Ved hjælp af luftvejenes ciliefunktion flyttes de op i bronkierne og luftrøret til munden
  • Herefter synkes de med spyt og når slimhinden i den øvre del af tarmen, hvor de fæstner sig til væggen
  • Her modnes de og udskiller æg i løbet af 5-9 uger
  • Voksne orme lever i 1-5 år

Disponerende faktorer

  • Klima - fugtige tropiske og subtropiske områder
  • Dårlige sanitære forhold

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    B76.0-9

    Patientinformation

    Link til patientinformation

      Link til vejledninger

      • Ingen

      Kilder

      Referencer

      1. Loukas A, Hotez PJ, Diemert D et al.. Hookworm infection. Nat Rev Dis Primers. 2016; 2.; 16088. Vis kilde
      2. Feldmeier H, Schuster A. Hookworm-related cutaneous larva migrans. Eur J Clin Microbiol Infect Dis. 2012; 31.; 915-8. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Ole Haagen Nielsen

      professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital

      Dorte Bojer

      alm. prakt. læge, Grenå

      Bjarne Lühr Hansen

      ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen