Hemisymptomer

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Basisoplysninger

Definition

  • Symptomer og tegn lokaliseret til én kropshalvdel

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Bekymring for alvorlig sygdom
  • Funktionsnedsættelse

Differentialdiagnoser

Parkinsons sygdom1

  • Som regel en person over 60 år, langsomt progredierende sygdom
  • Bradykinesi - langsomme bevægelser er kernesymptom
  • Udover bradykinesi mindst ét af følgende: hviletremor eller rigiditet, nedsat ansigtsmimik, monoton stemme
  • Ofte forud for ovenstående symptomer nedsat lugtesans og urolig søvn

Apopleksi og TCI2

  • Typiske tidsmønstre
    • Akut indsættende - enten iskæmisk (emboli/trombe) eller blødning
    • Fluktuerende symptomer eller stepvis forværring kan ses ved trombose (sjældent og da oftest basilaristrombose) eller en byge af mikroinfakter, evt. udgået fra hjertet eller fra en svær carotisstenose
  • Symptomer varierer med lokalisation og alvorlighedsgrad. Fokale udfald

Multipel sklerose3

  • Ofte hos yngre personer
  • En inflammatorisk demyeliniserende sygdom i centralnervesystemet
  • Startsymptomer kan være akut svimmelhed, dobbeltsyn, ensidig synsnerveaffektion, klodsethed, sensibilitetsforstyrrelser og kraftig vandladningstrang. Hyppigst er symptomerne dog mere langsomt indsættende (over timer/dage) 
  • Symptomerne er spredt over tid og i sted
  • Ofte tidligt i sygdommen lette og forbigående udfald

Hjernesvulst

  • Primær eller sekundær tumor, ofte en langsom progression
  • Tidlige symptomer kan være kramper, langsomt udviklende pareser, afasi - hovedpine er sjældent et tidligt symptom, men bliver et fremtrædende symptom hos 2/3
  • Typiske andre symptomer kan være kvalme, opkast, svimmelhed, hjernenervepareser og hydrocefalus
  • Efterhånden flere neurologiske udfald, papilødem og personlighedsforandring

Kronisk subduralt hæmatom

  • Forekommer særligt blandt ældre og personer med alkoholoverforbrug, evt. antikoagulation, evt. hovedtraume uger til måneder før
  • Ofte en gradvis reduktion af mentale funktioner, andre symptomer er ofte hovedpine, faldtendens, somnolens
  • Kan give hemiparese, refleksforandringer, dilateret pupil, ofte i kombination med svingende bevidsthed, nogle gange findes papilødem
  • Cerebral CT bekræfter diagnosen

Sygehistorie

Centrale elementer

Debutbillede?

  • Udvikling over sekunder, minutter, timer, dage, uger, måneder, år
  • Andre samtidige symptomer?
  • Udløsende årsag, f.eks. et hoved- eller nakketraume, evt. rapportering om pludselig ændret (galoperende) hjerterytme

Hvilke symptomer?

  • Lammelser?
  • Klodsethed, koordinationsbesvær?
  • Rysten?
  • Føleforstyrrelse?

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Foreligger der objektive tegn på CNS-læsion, eller kan forstyrrelserne være funktionelle?
  • Almentilstand
  • Hvis mistanke om apopleksi, da akut kontakt til trombolyseenhed

Specielt

Neurologisk undersøgelse

  • Taleforstyrrelse?
  • Gangforstyrrelse?
  • Kraftnedsættelse?
  • Refleksforandring?
  • Koordinationsforstyrrelse?
  • Sensibilitetsforstyrrelse?
  • Blik- og pupilundersøgelse
  • Øvrige kranienerver
  • Videre undersøgelser skal rette sig efter den diagnose som mistænkes

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Ingen parakliniske prøver taget i almen praksis har specifik diagnostisk værdi

Andre undersøgelser

  • Afhængig af hvilke diagnoser man mistænker
  • Cerebral CT eller MR (specialistudredning) 
  • Ved Parkinsons sygdom kan laves DAT-skanning eller PE2I PET skanning (specialistudredning)

Link til vejledninger

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Henvisning til neurolog er ofte indiceret
  • Hvis mistanke om tumor, da henvisning i kræftpakke
  • Hvis mistanke om apopleksi/TCI da akut henvisning til hospital 

Kilder

Referencer

  1. Parkinson. Neurologisk National Behandlings Vejledning. Dansk neurologisk selskab. Vis kilde
  2. Iskæmisk apopleksi. Neurologisk National Behandlings Vejledning (nNBV). Vis kilde
  3. Diagnostik af multipel sklerose. Neurologisk nationale behandlingsvejledning. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen