Sprog- og taleforstyrrelser

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Basisoplysninger

Definition

  • Afasi er problemer med at udtrykke sine tanker i ord og/eller at forstå tale 
  • Afasien kan klassificeres som
    • flydende (normal talehastighed men læderet forståelse)
      • lokaliseres til Wernickes område postero-superiort i temporallappen 
    • ikke-flydende (nedsat taletempo)
      • lokaliseres til Brocas område i det frontale operculum
  • Hvis sproget er svært læderet på begge planer, taler man om global afasi
  • Dysartri er problemer med at udtale ordene
  • Sprogfunktionen (afasi) er som regel knyttet til venstre cerebrale hemisfære hos højrehåndede og hos ca. halvdelen af venstrehåndede. Spørg derfor altid, om patienten er højre- eller venstrehåndet, når vedkommende frembyder tegn på afasi

Forekomst

  • Både sprogforstyrrelse (afasi) og udtaleforstyrrelse (dysartri) er relativt hyppige

Diagnostisk tankegang

  • Afasi skyldes skade eller sygdom i hjernens sprogområder
    • Afasi ses hyppigst i tilslutning til apopleksi, men findes også ved andre typer skader og sygdomme i hjernen - f.eks. ved hjernetumor eller demens
  • Dysartri er en forstyrrelse af funktionen i taleorganerne, således at ordene udtales upræcist eller utydeligt
    • Årsagen til dysartrien kan sidde
      • i selve taleorganerne, eller
      • perifert eller centralt i nervesystemet, som styrer disse

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Bekymring for årsagen
  • Taleforstyrrelse opleves ofte som en stor gene

ICPC-2

ICD-10

Årsager

Afasi - årsager

Apopleksi og TCI

  • Symptomer (afasi) indsætter typisk over sekunder
  • Næsten altid en vis grad af hemiparese eller facialisparese
  • Ofte tilstedeværelse af risikofaktorer som rygning, hypertension, diabetes mellitus, hjerteklapsygdom, atrieflimren eller aterosklerose

Hjernetumor

  • Primær eller sekundær tumor, ofte en langsom progression af afasi og/eller dysartri
  • Andre symptomer kan være epileptiske anfald, langsomt udviklende hemipareser og evt. facialisparese. Hovedpine er sjældent et tidligt symptom, men bliver et fremtrædende symptom hos 2/3 af patienterne senere i forløbet 
  • Andre typiske symptomer kan være tegn på hydrocefalus (kvalme, opkast, svimmelhed) og kranienervepareser
  • Efterhånden tiltagende neurologiske udfald, papilødem og personlighedsændring

Kronisk subduralt hæmatom

  • Forekommer særligt blandt ældre og alkoholikere, især hvis de er i antikoagulationsbehandling. Oftest længere tid efter hovedtraume  
  • Ofte en gradvis reduktion af mentale funktioner, andre symptomer er ofte hovedpine, faldtendens, somnolens
  • Kan give hemiparese, hyperrefleksi, dilateret pupil, ofte i kombination med svingende bevidsthed og eventuelt papilødem
  • Cerebral CT bekræfter diagnosen

Demenstilstande

  • Alzheimer, frontotemporal demens, multiinfarkt demens, Lewy-Body-demens kan være forbundet med afasi
  • Afasi kan være tidligste symptom
  • Gradvist tiltagende påvirkning af flere af hjernens kognitive områder med påvirkning af patientens funktionsniveau
  • Tidlige tegn er mangel på initiativ, tab af arbejdslyst, negligering af rutineopgaver, stigende glemsomhed

Dysartri - årsager

Akut intoksikation

  • Stort indtag af alkohol
  • Overdosering med forskellige typer medicin
  • Giver en forbigående dysartri

Apopleksi og TCI

  • Symptomer (dysartri) indsætter typisk over sekunder
  • Ved trombose kan dysartri være gradvis eller fluktuerende over timer (oftest basilaris trombose)  
  • Dysartri ses typisk ved påvirkning af hjernestamme
  • Ofte tilstedeværelse af risikofaktorer som hypertension, diabetes mellitus, hjerteklapsygdom, atrieflimren eller aterosklerose
  • Symptomer varierer med lokalisation og alvorlighedsgrad - typisk forekommer andre hjernestammeudfald og/eller ataksi

Multipel sklerose

  • Taleforstyrrelse er typisk en spastisk eller ataktisk dysartri
  • Ofte en yngre person
  • En inflammatorisk demyeliniserende sygdom i centralnervesystemet
  • Startsymptomer kan være akut svimmelhed, dobbeltsyn, ensidig synsnerveaffektion, klodsethed, sensibilitetsforstyrrelser og kraftig vandladningstrang
  • Ofte lette og forbigående anfald den første tid

Kronisk neurologisk sygdom

Sygehistorie

Centrale elementer

Debut?

  • Pludselig eller gradvist?

Andre symptomer?

  • Lammelser? (ekstremiteter/ansigt?)
  • Tegn til demens?
  • Andre tegn til neurologisk sygdom?

Kendt neurologisk sygdom?

  • Multipel sklerose
  • Parkinsons sygdom
  • Amyotrofisk lateralsklerose
  • Myastenia gravis
  • Demens

Hovedtraume?

  • I løbet af de sidste uger?

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Har patienten afasi eller dysartri?
  • Er det en flydende eller ikke-flydende afasi?
  • Er der synkeproblemer, så dysartri må mistænkes ?
  • Har patienten apraksi?
  • Har patienten hemiparese, ekstensive plantarreflekser eller tegn på øget intrakranielt tryk?

Specielt

  • Øjenbevægelser: frie, glatte? Nystagmus? Stasepapil?
  • Kraft i svælg og kind
  • Er tungen (hemi) paretisk eller atrofisk?
    • Kan tungen bevæges hurtigt?
    • Er der fascikulationer?
  • Dårlig synkerefleks kan være udtryk for hjernestammelæsion
  • Ataksi
  • Kognitiv screening (MMSE) ved mistanke om demens - dog aldrig ved akut debut

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Ingen specielle prøver er af diagnostisk værdi
  • Hvis der er mistanke om apopleksi/TCI, skal patienten henvises akut til hospital til udredning og behandling 

Andre undersøgelser

  • Cerebral skanning kan være indiceret

Tiltag og råd1

Henvisninger

  • Til neurolog ved behandlings/udredningsbehov
  • Henvisning til logopæd er vigtig både ved afasi, dysartri og synkeforstyrrelser

Prognose

  • Afasi som skyldes apopleksi bedres ofte spontant i løbet af de første måneder
    • Logopædbehandling bedrer prognosen for sprogfunktionen

Kilder

Referencer

  1. Brady MC, Kelly H, Godwin J, Enderby P, Campbell P. Speech and language therapy for aphasia following stroke. Cochrane Database Syst Rev. 2016.; CD000425. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen