Hovedpine af spændingstype

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Resumé

Diagnose

  • Spændingshovedpine er karakteriseret ved en bilateral, pressende, trykkende smerte af let til moderat intensitet
  • Der findes tre former:
    • Sporadisk episodisk spændingshovedpine
    • Hyppig episodisk spændingstypehovedpine 
    • Kronisk spændingstypehovedpine

Behandling

  • Behandling af spændingshovedpine er primært non-farmakologisk
  • Svage analgetika kan kortvarigt være effektive ved de enkelte episoder af spændingshovedpine, mens effekten ofte er begrænset ved den kroniske form
  • Tricykliske antidepressiva (amitriptylin) og serotonerge/noradrenerge antidepressiva (mirtazapin eller venlafaxin) kan være indiceret ved kronisk spændingstypehovedpine
  • Medicinoverforbrugshovedpine bør udelukkes

Henvisning

  • Ved manglende effekt af behandling i almen praksis henvises til neurolog

Diagnose

Diagnostiske kriterier 1

  • Sporadisk episodisk hovedpine af spændingstype
    • A. Mindst 10 episoder der forekommer <1 dag/måned i gennemsnit (<12 dage/år) og opfylder kriterierne B-D
    • B. Hovedpine varende fra 30 minutter til 7 dage 
    • C. Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika:
      1. Bilateral lokalisation
      2. Pressende/strammende (ikke pulserende) karakter
      3. Mild eller moderat intensitet
      4. Ingen forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet som f.eks. at gå op ad trapper
    • D. Begge de følgende:
      • 1. Ingen kvalme eller opkastning (anoreksi kan optræde)
      • 2. Højst et af følgende: fotofobi eller fonofobi
    • E. Hovedpinen skyldes ikke anden sygdom
  • Hyppig episodisk hovedpine af spændingstype
    • Som ovenfor bortset fra:
      • A. Mindst 10 episoder der forekommer mindst 1-14 dage/måned i gennemsnit i mindst 3 måneder (mindst 12 men <180 dage/år) og opfylder kriterierne B-D
  • Kronisk hovedpine af spændingstype
    • Som ovenfor bortset fra:
      • A. Hovedpine forekommer mindst 15 dage/måned i gennemsnit i mindst 3 måneder (mindst 180 dage/år) og opfylder kriterierne B-D
      • B. Hovedpinen varer timer eller kan være konstant til stede
      • D. Begge de følgende:
        • 1. Højst et af følgende: fotofobi, fonofobi eller mild kvalme
        • 2. Hverken moderat eller svær kvalme eller opkastning
  • Diagnostiske kriterier for alle primære hovedpineformer
    • Mindst ét af følgende:
      • 1. Sygehistorie, almen somatisk og neurologisk undersøgelse tyder ikke på sekundær hovedpine
      • 2. Sygehistorie og/eller almen somatisk og/eller neurologisk undersøgelse tyder på sekundær hovedpine, men dette er udelukket ved parakliniske undersøgelser
      • 3. En lidelse kendt for at udløse hovedpine er til stede, men migræne, hovedpine af spændingstype eller klyngehovedpine optræder ikke for første gang i tæt tidsmæssig relation til lidelsen

Sygehistorie

  • Generaliseret, sjældnere unilateral hovedpine uden følgesymptomer
  • Beskrives oftest som tryk eller spænding som en skruestik, et stramt bånd om hovedet eller føles i hals og/eller nakke

Kliniske fund

  • Myogen palpationsømhed der konstateres ved let manuel palpation af muskler på kraniet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen blodprøver har diagnostisk betydning
  • Diagnostisk hovedpine dagbog og hovedpinekalender

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ved tvivl om diagnosen eventuelt:
    • Lumbalpunktur
    • Cerebral CT eller MR evt. med venøse og arterielle angiosekvenser for at udelukke intrakraniel patologi
    • Cervikal MR

Differentialdiagnoser (ca. 1 % med hovedpine)

Advarselstegn:

  • Ny hovedpine, specielt hos lidt ældre
  • Pludselig intens hovedpine eventuelt med samtidig lyd i hovedet - obs: subaraknoidal blødning
  • Tiltagende hovedpine over uger eller mere - obs: rumopfyldende læsion
  • Hovedpine især liggende, ved brug af bugpresse eller lignende - obs: øget intrakranielt tryk
  • Kendt cancer, HIV eller uforklaret feber (metastase/meningitis/encephalitis/absces)
  • Fokale neurologiske tegn som lammelser eller talebesvær, ledsaget af hovedpine

Behandling2,3

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Forebyggelse af fremtidige gener

Generelt om behandlingen

  • Primært non-farmakologisk
  • Information
  • Korrektion af uhensigtsmæssig arbejdsstilling eller anden udløsende faktor
  • Fysioterapi med udstrækning og aktiv træning
  • Adfærdsterapi/biofeedback
  • Medicin

Håndtering i almen praksis

  • Identifikation og behandling af ukompliceret spændingshovedpine sker i almen praksis

Råd til patienten

  • Lære sig øvelser vejledt - i hvert fald i begyndelsen af fysioterapeut, øvelser i Patienthåndbogen
  • Holde sig i bevægelse og være fysisk aktiv

Non-farmakologisk behandling

  • Identifikation og eliminering af udløsende faktorer f.eks. stress eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
  • Information om årsager
  • Reduktion af muskelbelastning ved at begrænse belastningen, samt  styrketræning af muskulaturen
  • Fysioterapi rettet  korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og daglige hjemmeøvelser

Medicinsk behandling

  • Har begrænset effekt
  • Akut behandling kan anvendes med risiko for medicinoverforbrug:
    • Håndkøbsanalgetika til hovedpine, maksimalt 2 dage om ugen
  • Hovedpine > 2 dage pr. uge er indikation for profylakse i stedet for, og ikke som supplement til, akut indgriben. Der anbefales amitriptylin, 10-100 mg om aftenen i minimum 2-3 måneder. Gradvis nedtrapning kan overvejes efter 6 måneder med god kontrol

Andre medicinske behandlinger

  • Serotonerge/noradrenerge antidepressiva (mirtazapin eller venlafaxin) kan være indiceret ved kronisk hovedpine af spændingstype
  • Opioider frarådes

Anden behandling

  • Behandlingen af spændingshovedpine er primært non-farmakologisk inklusiv minimering af udløsende faktorer, instruktion i aktive øvelser samt stress- og smertehåndtering

Henvisning

  • De fleste primære hovedpiner og medicinoverforbrugs hovedpine behandles bedst i almen praksis
  • Henvisning til specialist:
    • Hvis diagnostisk uafklaret
    • Hvis diagnosen er klyngehovedpine
    • Hvis der er mistanke om sekundær hovedpine med alvorlig/behandlingskrævende underliggende patologi
    • Ved utilfredsstillende behandlingseffekt
    • Komorbiditet der kræver specialistbehandling
    • Med henblik på specifik terapi

Opfølgning

Plan

  • Ofte er der ikke behov for regelmæssig opfølgning

Hvad bør man kontrollere

  • Forværring i hovedpinens forløb, som kan aktualisere henvisning til yderligere udredning ved neurolog

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • I starten kommer hovedpineepisoder af dages varighed
  • Hos nogle kan tilstanden senere blive kronisk med daglige smerter

Komplikationer

  • Kronificering
  • Medicinoverforbrugshovedpine

Prognose

  • Prognosen afhænger af årsagen. Nogle udvikler kronisk hovedpine, men målrettet tværfaglig indsats bedrer forløbet ved kronisk spændingshovedpine 

Baggrundsoplysninger 4,5 

Definition

  • Myogent udløst hovedpine, der kan identificeres ved let palpation af muskler på kraniet

Forekomst

  • 1/3 har spændingshovedpine flere gange per måned
  • Hos 10 % ugentligt 
  • Hos 3% kronisk
  • Hyppigst hos kvinder

Ætiologi og patogenese

  • De nøjagtige mekanismer bag hovedpine af spændingstype er ikke kendt. Perifere smertemekanismer spiller højst sandsynlig en rolle for episodisk hovedpine af spændingstype, hvorimod centrale smertemekanismer spiller en vigtigere rolle for kronisk hovedpine af spændingstype
  • I kroniske tilfælde menes der at være en sekundær central sensibilisering6
  • Mange patienter med hovedpine af spændingstype har nakketraume i anamnesen, men der er ikke dokumenteret nogen sikker årsagssammenhæng

Disponerende faktorer

  • Stress/belastning
  • Ufysiologisk arbejdsstilling
  • Degenerative forandringer i columna

ICPC-2

ICD-10

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • At der ikke foreligger nogen farlig sygdom

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Lægefaglige links

Vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS) The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition. Cephalalgia. 2018; 38.; 1-211. Vis kilde
  2. Spændingshovedpine. Neurologisk National Behandlings Vejledning (nNBV). Dansk Neurologisk Selskab. Vis kilde
  3. Dansk Hovedpine Selvskab - REFERENCEPROGRAMDiagnostik og behandling af hovedpinesygdomme ogansigtssmerter. Vis kilde
  4. Dansk Hovedpine Selvskab - REFERENCEPROGRAM Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter. Vis kilde
  5. Bendtsen L, Birk S, Kasch H, Aegidius K, Sørensen PS, Thomsen LL, Poulsen L, Rasmussen MJ, Kruuse C, Jensen R. Referenceprogram – Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter. Eget forlag 2010; 1-71. www.dhos.dk. Vis kilde
  6. Bendtsen L, Jensen R. Tension-type headache. Neurol Clin. 2009; 27.; 525-35. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen