EEG

Basisoplysninger^1,2

• Elektroencefalografi (EEG) registrerer hjernens elektriske impulser
• Signalerne forstærkes og filtreres i EEG-apparatet
• Den elektriske aktivitet, som dannes i hjernen, svækkes af hjernehinder, kraniet og huden - og nogle signaler når aldrig frem til overfladeelektroderne i hårbunden, dette gælder særligt neuroner lokaliseret dybt i hjernen
• EEG måler aktivitet, som er synkront i et område på 6-10 cm²
• Undersøgelsen varer 30-60 minutter

Specialregistreringer

• Ambulant EEG
  • EEG optages med bærbar digital optager i patientens hjem, men den tekniske kvalitet kan være dårlig
• Kortikografi
  • Direkte registrering fra hjernebarkens overflade
  • Udføres ved epilepsikirurgi
• Polysomnografi
  • EEG optages sammen med andre fysiologiske parametre i diagnostik af søvnrelaterede sygdomme
• Langtidsregistrering
  • EEG og video samt lyd registreres over flere døgn for at karakterisere og lokalisere epileptiske og andre anfald
• Magnetoencefalografi (MEG)
  • Registrerer ændringer i magnetfelterne i hjernen
  • Registreringsenheden berører ikke hovedet
  • Magnetfeltet svækkes ikke af kraniet, og kan derfor måle fokale ændringer i hjernebarken mere præcist
• Kvantitativt EEG
  • Baggrundsaktivitet, som er renset for artefakter, bliver frekvensanalyseret
  • Spektralkurver kan sammenlignes med en normal database
  • Bruges mest i forskning
• Ved fravær af elektroencefalografiske signaler foreligger der elektrocerebral inaktivitet (ECI/"hjernedød")

Normale fund

• EEG ændrer sig med alder, og får et typisk voksent mønster, når hjernen er fuldt udviklet, omkring 13-17 års alder
• Vurdering af børne-EEG kræver særlig kompetence
• Hos voksne er et normalt EEG sammensat af flere rytmiske komponenter og varierer afhængigt af, om personen er vågen, døsig eller sover
• Normalt findes et symmetrisk mønster af elektrisk hjerneaktivitet med occipital 9-11 Hz alfarytme

Aktuelle indikationer

• Udredning af kramper og diagnostik af epilepsi i vågen tilstand og under søvn
• Udredning af tilstande med forstyrrelser i bevidsthedstilstanden

Undersøgelsen

Proceduren

• Elektroder fæstnes til hårbunden med elektrodecreme eller små nåle
  • 16-24 elektroder fæstnes på anatomisk definerede steder
• Patienten placeres i liggende stilling og instrueres om at holde øjnene lukkede
• Under EEG-optagelsen foretages som regel provokation med hyperventilation og lysglimt
  • Hyperventilation kan aktivere epileptiform aktivitet (3 Hz spike-wave-aktivitet ved absence epilepsi)
  • Lysglimt 1-50 Hz foran øjnene kan udløse epileptisk anfald
• Søvnmangel og søvn under EEG optagelsen kan provokere EEG forandringer
• Elektroder fjernes efter EEG optagelsen

Patientforberedelser

• Forklar testens hensigt og proceduren
• Forklar at testen ikke er forbundet med ubehag
• Faste er ikke nødvendig, men indtag af stimulerende midler som kaffe, te eller nikotin bør undgås 12 timer før søvndepriveret EEG
• Håret bør vaskes aftenen før undersøgelsen. Anvendelse af hårmidler efter vask bør undgås
• Hvis søvndepriveret EEG skal gennemføres, skal patienten have været vågen et antal timer natten før
• Fast medicin tages som vanligt inklusiv antiepileptika, med mindre andet er aftalt

Fejlkilder

• Benzodiazepiner og neuroleptika kan give let til moderat påvirkning på EEG
• Narkosemidler kan påvirke EEG i udtalt grad
• Mild hypoglykæmi kan ændre et normalt EEG
• Artefakter i EEG ses ved muskelaktivitet som eksempelvis øjenbevægelser

Vurdering af unormale fund

Generelt

• EEG er den bedste supplerende undersøgelse ved udredning og kontrol af epilepsi
• EEG kan følge ændringer i hjernefunktion med millisekund-opløsning
• Unormal aktivitet i hjernen kan ses, uden at der foreligger påviselige strukturelle forandringer
• EEG-ændringer ses oftest i form af epileptiform (spids) aktivitet, langsomme bølger, amplitudeændringer, sideforskelle eller fokale forandringer
• Epileptiform aktivitet kan støtte diagnostikken af forskellige epilepsisyndromer
• Nogle EEG-mønstre er karakteristiske for sygdomsgrupper som herpes-encefalitis, metabolisk encefalopati, Creutzfeldt Jakobs sygdom eller subakut skleroserende panencephalitis
• De fleste forandringer med langsom EEG-aktivitet er uspecifikke

Specielt

• Unormalt EEG-mønster under anfald
  • Kan vise epileptiform aktivitet, hvis optagelsen er sket under et epileptisk anfald
    • Epileptiske spikes og velafgrænsede episoder med rytmiske spikes og langsomme bølger med ændring i frekvens og amplitude
    • Epileptiforme EEG forandringer ses også hos raske og ved andre sygdomme end epilepsi
  • Andre typer anfald er forbundet med normalt EEG
• EEG hos en person som mistænkes for at have epilepsi 
  • Mellem anfaldene har 50% af patienter med epilepsi et unormalt EEG-mønster med "interiktal" epileptiform aktivitet i form af spikes, spike-waves eller sharp waves
  • Det kan være nødvendigt at tage flere EEG´er, før epilepsiaktiviteten "fanges"
  • Mistænker man fortsat epilepsi, uden at der er påvist klare epileptiforme EEG-forandringer, kan dette med fordel gentages. Ofte vil man i sådanne tilfælde foretage EEG med søvndeprivation
  • Er der trods stærk mistanke om epilepsi serielle normale ambulante EEG´er, vil man ofte udføre langtidsregistrering med video under indlæggelse
    • Video og lydoptagelse gør det muligt at korrelere patientens kliniske anfald med EEG-forandringer
• Infektioner
  • Hjernebetændelse giver forstyrrelser i EEG
  • Meningitis giver oftest mindre EEG-forandringer
• Hjerneskader
  • Der kan være epilepsilignende EEG-forandringer i områder med hjerneskade. Hvis der ikke er kliniske anfald, er der ikke tale om epilepsi
• Metabolisk sygdom som elektrolytforstyrrelser, diabetes, nyre- og leversvigt
  • Tidligt er EEG normalt, ved svær sygdom bliver det unormalt. Karakteristiske men uspecifikke trifasiske bølger forekommer
• Bevidsthedsforstyrrelse
  • De fleste sygdomme eller skader, som reducerer bevidstheden, giver et unormalt EEG
  • Jo mere reduceret bevidsthed, jo mere udtalte forandringer observeres ofte
  • Jo mere alvorlig grad af kortikal skade, jo mere alvorlig grad af EEG forandringer kan ses. Resultatet korrelerer i nogen grad med prognosen
  • EEG-monitorering hos komatøse kan afdække epileptiske anfald, som bør behandles
• Skizofreni og andre typer psykoser
  • Kan være associeret med lette uspecifikke EEG-forandringer, men tolkning vanskeliggøres af medikamentpåvirkning

Normale fund

• Normalt EEG udelukker ikke epilepsi, hjerneskade eller sygdom
• Bipolar sygdom, neuroser og ADHD giver som regel normalt EEG

Opfølgning af unormale fund

• Afhænger af hvilke fund som bliver gjort
  • Kontrol af EEG
  • Kontrol med søvndepriveret EEG
  • Langtidsmonitorering
  • Opfølgende udredning ved neurolog eller børnelæge
• Komplettere med neuroradiologisk undersøgelse
  • CT og/eller MR-skanning af hjernen

Patientinformation

• Information om EEG