Referencer
Glukosuri
Basisoplysninger
Definition
- Forekomst af glukose i urinen. Tilstanden kan påvises ved stixundersøgelse
Forekomst
- Forekommer ved højt blodsukker, hvis nyrernes tærskel for reabsorption af glomerulært filtreret glukose er oversteget
- Forekommer ved normalt blodsukker, hvis nyrernes evne til reabsorption af glukose mangler
- Forekommer ved behandling med SGLT-2 inhibitorer, der anvendes i behandling af bland andet diabetes mellitus type 2 og hjertesvigt
Diagnostisk tankegang
- Forekomst af glukosuri alene har lav sensitivitet og lav specificitet for diagnosticering af diabetes mellitus
- Undersøgelsen indgår ikke i anbefalede screeningsundersøgelser eller generelle helbredskontroller
- Hvis glukosuri påvises ved en tilfældig prøve, skal diabetes mellitus udelukkes
- Hvis patienten har kendt diabetes mellitus følges det sædvanlige kontrolprogram
- Der gennemføres urinundersøgelse for opsporing af diabetes en gang i henholdsvis 1. og 2. trimester og ved hver svangrekonsultation i 3. trimester. Gravide med glukosuri skal have udført oral glucosebelastning uanset tidspunkt i graviditeten1
Hvorfor henvender patienten sig?
- Tilfældigt fund ved undersøgelse med urinstix
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Differentialdiagnoser
Diabetes mellitus, type 1
- En sygdom med kronisk hyperglykæmi, som skyldes insulinmangel på grund af autoimmun destruktion af pancreas beta-celler. Sygdommen opstår som regel før 50-årsalderen
- Forekommer hos ca. 30.000 danskere
- Debuterer oftest akut med dårlig almentilstand, polyuri, tørst og vægttab
- Akut hyperglykæmi ved type 1 diabetes kan give hyperventilation, acetonelugt, bevidsthedssløring eller koma
- Diagnosen stilles ved måling af HbA1c > 48 mmol/mol eller ved højt blodsukker (> 11,1 mmol/l ikke fastende, > 7,0 mmol/l fastende ) og typiske symptomer hos en yngre patient2. Eventuelt kan der være ketonuri på diagnosetidspunktet. Et HbA1c < 48 mmol/mol udelukker ikke diabetes (faldgruber f.eks. anæmi, nedsat erythrocytlevetid, nyreinsufficiens mv.)
- Ved tvivl om klassifikation måles C-peptid og beta-celle antistoffer
Diabetes mellitus, type 2
- Skyldes insulinresistens og/eller utilstrækkelig insulinproduktion uden antistoffer mod beta-cellerne
- Forekommer hos ca. 300.000 danskere og over halvdelen af patienterne er ældre end 65 år2
- Symptomerne kan være vage. Patienterne kan være helt uden symptomer eller være trætte, uoplagte og initiativløse. De kan også have typiske symptomer som tørst, polyuri og vægttab
- Diagnosen stilles ved måling af blodsukker/HbA1c som ovenfor
Måltidsrelateret glukosuri
- Skyldes forbigående hyperglykæmi
- Kan f.eks. fremprovokeres ved indtag af store mængder sodavand
- Kan forekomme efter gastrektomi
Renal glukosuri
- Godartet tilstand kendetegnet ved glukosuri og normalt blodsukker som følge af manglende evne til renal reabsorption af glucose
- Ikke associeret med diabetes mellitus eller anden sygdom
- Behandles ikke
Sygehistorie
Centrale elementer
Foreligger der symptomer på diabetes?
- Polyuri
- Polydipsi
- Synsforstyrrelser
- Gentagne infektioner, f.eks. UVI eller genitale svampeinfektioner
- Påvirket almentilstand
- Vægttab eller overvægt
- Træthed/uoplagthed
- Initiativløshed
- Depression
- Positiv familieanamnese
Andre forklaringer?
- Har patienten netop indtaget store mængder glukose?
Klinisk undersøgelse
Generelt
- Ved mistanke om diabetes mellitus verificeres diagnosen ved blodprøve. Se også diabetes mellitus type 2
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
Blodprøver
- Blodsukker
- Kan måles ved samme konsultation, som glukosurien opdages, også selvom patienten ikke er fastende
- HbA1c anvendes ved diagnostik og kontrol af diabetes
- Faste blodsukker måles evt. ved efterfølgende konsultation
Peroral glukosebelastning
- Anvendes hos gravide med påvist glukosuri, uanset tidspunktet i graviditeten. Dette for at afklare om der foreligger gestationel diabetes mellitus (GDM)
Andre undersøgelser
Supplerende laboratorieundersøgelser ved diabetes
- Ved tvivl om klassifikation som Type 1 eller Type 2 diabetes måles C-peptid og beta-celle antistoffer
Tiltag og råd
Henvisninger
- Patienter med måltidsrelateret eller renal glukosuri er raske og skal ikke henvises
- Patienter med nyopdaget type 1 diabetes mellitus skal indlægges akut
Indlæggelser
- Nyopdaget type 1 diabetes mellitus eller diabetespatienter med højt blodsukker og påvirket almentilstand
Kilder
Fagmedarbejdere
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af