Nyrebiopsi

Basisoplysninger^1,2,3

• Nyrebiopsi udføres oftest ultralydsvejledt og består i udhentning af nyrevæv ved hjælp af en hulnål
• Nyrebiopsi udføres på den ene native nyre ved mistanke om parenchymatøs nyresygdom, hvor diagnosen har betydning for behandlingen eller prognosen 
• Nyrebiopsi udføres også på transplanterede nyrer for at diagnosticere afstødning eller karakterisere kroniske forandringer
• Nyrebiopsi udføres i stigende grad for at karakterisere nyretumorer

Normale fund

• Normalt, alderssvarende nyrevæv både med hensyn til glomeruli, tubuli, interstits og blodkar samt fravær af maligne celler

Aktuelle indikationer

• Mistanke om parenchymatøs nyresygdom, dvs. uforklaret kreatininforhøjelse eller urin albumin/kreatinin ratio > 700 mg/g (udføres dog kun sjældent ved diabetes med andre diabetiske senfølger)
• Ønske om karakterisering af renal involvering ved systemiske sygdomme, f.eks. SLE eller myelomatose, uanset kreatininniveau eller albuminudskillelse 
• Diagnosticering af manglende/faldende funktion af en transplanteret nyre
• Karakterisering af nyretumorer 

Kontraindikationer

• Ukontrollabel hypertension (grænseværdien varierer mellem de udførende afdelinger)
• Blødningstendens (grænseværdierne varierer mellem de udførende afdelinger)
• Urinvejsinfektion

Relative kontraindikationer: 

• Patienten er en-nyret (anatomisk eller funktionelt). Dette gælder naturligvis ikke for transplanterede nyrer
• Graviditet
• Patienten har skrumpenyrer bilateralt
• Patienten ønsker ikke at modtage blodtransfusion

Patientforberedelse

• Indgrebet foretages under indlæggelse
• Der skal foreligge informeret samtykke fra patienten
• Blodfortyndende behandling med vitamin-K antagonister og thrombocythæmmere (undtaget ASA) pauseres
• Hvis patienten er i hæmodialyse eller plasmaferese undgås dette så vidt muligt i biopsidøgnet. Ellers udføres dialysen uden antikoagulans og plasmaferesen med frisk frosset plasma
• Patienten skal faste i 6 timer og må drikke klare væsker indtil 2 timer før indgrebet
• Der skal være anlagt et velfungerende, perifert venekateter inden proceduren udføres. Dette kan anvendes til infusion af tynde væsker/blod i tilfælde af blødning
• Almindeligvis præmedicineres patienten med beroligende/smertestillende medicin inden proceduren

Undersøgelsen

• Biopsitagningen foretages ultralydsvejledt og med steril teknik
• Der biopteres unilateralt fra den lettest tilgængelige nyre
• Huden lokalbedøves, ligesom der bedøves i biopsiretningen ned til nyrekapslen
• Der anvendes tru-cut nåle (16-18 G) og en pistol med fjedermekanisme. Pistolen findes både til engangs- og flergangsbrug
• Der udhentes 2-3 biopsier, som fixeres mhp. undersøgelse ved hjælp af lysmikroskopi, immunfluorocens og evt. elektronmikroskop. Biopsierne er typisk op til 2 cm lange og 1,2-1,6 mm brede

Forholdsregler

• Efter proceduren observeres patienten et par timer i fladt sengeleje. Blodtryk og puls kontrolleres hyppigt for at detektere eventuel blødning.
• Den første vandladning undersøges for hæmaturi
• Hvis der ikke er tegn på blødning, kan patienten herefter mobiliseres
• Patienten kan som regel udskrives efter 6-8 timer. Ved blødning observeres patienten, til blødningen er standset
• Patienten opfordres til at undgå tunge løft 1-2 uger efter proceduren

Komplikationer

• Proceduren er sikker ved den rutinerede undersøger og medfører kun sjældent alvorlige komplikationer
• Smerter ved indstiksstedet og i nyrelogen kan skyldes et subkapsulært hæmatom. Diagnosticeres ved ultralydsscanning og behandles med paracetamol   
• Makroskopisk hæmaturi ses hos 5-10 % og svinder spontant
• A-V fistel i nyreparenchymet ses hos mindre end 5 %. Denne lukker spontant hos 95 % af patienterne, erkendes normalt ikke og er sædvanligvis uden betydning. Diagnosen stilles ved ultralydsscanning
• Større transfusionskrævende blødning ses hos op til 3 % og som regel kun hos patienter med forhøjet p-kreatinin
• Sværere blødning, der kan give anledning til intravaskulær coiling, operative indgreb og i værste fald nefrektomi er beskrevet. Frekvensen er dog så lille, at denne angives til stort set nul, selv i større opgørelser

Unormale fund 

• Glomerulonefritis
• Interstitiel nefritis
• Glomerulosclerose, tubulusatrofi og interstitel fibrose (skrumpenyrer)
• Karforandringer, specielt arterielle (ved hypertension)
• Inflammation (f.eks. ved afstødningsreaktioner i transplanterede nyrer)
• Diabetisk nefropati
• Aflejringer (f.eks. ved myelomatose eller amyloidose)
• Lysmikroskopisk normalt nyrevæv udelukker ikke Minimal Change nefropati. Den histologiske diagnose kræver elektronmikroskopisk undersøgelse
• Maligne celler, enten fra en primær nyretumor eller fra metastaser

Patientinformation

• Nyrebiopsi - for borgere