Peritonitis som komplikation til peritonealdialyse

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Patienten skal opfylde mindst 2 af 3 kriterier for at have peritonitis

  • Mavesmerter

  • Uklar udløbsvæske

  • Positiv leucocyttest af udløbsvæsken (Cytur- eller Combur-stix)

Diagnostisk undersøgelse

• Observer patientens almentilstand og mål patientens temperatur

• Ved mistanke om peritonitis, tages akut kontakt til den nærmeste nefrologiske afdeling

Sygehistorie

• Peritonealdialysepatient med mavesmerter. Peritonitis skal altid udelukkes hos disse patienter. Symptomerne kan være vage, og patienten har ikke nødvendigvis feber 

Kliniske fund

• Uklar udløbsvæske

• Positiv leucocyttest af udløbsvæsken

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen, patienten henvises uden forsinkelse

Differentialdiagnoser

• Andre tilstande, der kan give smerter i maven, med eller uden feber, som f.eks.

• Obstipation

• Gastritis/ulcus ventriculi/duodeni

• Appendicitis

• Ileus

• Cystitis

Behandling

Behandlingsmål

• Sanere infektionen

• Forebygge komplikationer (adhærencedannelse, absces, dialysesvigt)

Generelt om behandlingen

• Antibiotisk behandling. Først empirisk, siden tilrettet dyrkningssvar

• Behandlingen gives oftest lokalt ved tilsætning af antibiotika til dialysevæskerne

• Behandlingsvarigheden er 2-3 uger

• I sværere tilfælde indlægges patienten til intravenøs antibiotisk behandling

• Ved visse infektioner, f.eks. med Pseudomonas aeruginosa eller svampe, er det nødvendigt at seponere dialysekatetret

Håndtering i almen praksis

• Patienten henvises til nefrologisk specialafdeling hurtigst muligt

Råd til patienten

• Patienten er i forbindelse med optræning i dialysebehandlingen undervist i symptomer på peritonitis samt instrueret i at henvende sig til den kontrollerende sygehusafdeling ved symptomer  

Medicinsk behandling

• Det er af største vigtighed, at patienten kommer i behandling med antibiotika hurtigst muligt, idet der på grund af de optimale intraperitoneale vækstbetingelser for bakterier og svampe er risiko for hurtig udvikling af alvorlig infektion

• De fleste patienter kan behandles ambulant ved tilsætning af antibiotika til dialysevæsken. Indtil dyrkningssvar behandles oftest med vancomycin (mod gram-positive bakterier) og et aminoglycocid (mod gramnegative bakterier)¹. Tilsætningen af antibiotika udføres enten af patienten selv eller med assistance fra dialyseafdelingen

• Alment påvirkede patienter indlægges til supplerende intravenøs antibiotisk behandling

• Behandlingsvarigheden er 2-3 uger afhængig af mikrobiologisk agens

• Ved recidiverende infektioner eller infektion med Pseudomonas aeruginosa eller svampe indlægges patienten til skift af dialysekatetret

• Ved dyrkning af mere end to forskellige gram-negative bakterier skal tarmperforation mistænkes og udelukkes 

• Det kan blive nødvendigt at skifte patienten til hæmodialyse midlertidigt eller permanent

Henvisning

• Patienten skal henvises hurtigst muligt ved klinisk mistanke om peritonitis

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Bredt spektrum fra milde tilfælde, der kan behandles ambulant, til tilfælde med dødelig udgang 

Komplikationer

• Adhærencedannelse

• Abscesdannelse

• Svigt af dialyseeffektivitet grundet peritoneal fibrose

Prognose

• Sædvanligvis god

Baggrundsoplysninger

Definition

• Peritonitis som komplikation til peritoneal dialyse

• Behandlingen er en hospitalsopgave. Patienter i peritonealdialyse er instrueret i at henvende sig prompte til deres dialyseafdeling ved mistanke om peritonitis

Forekomst

• Meget varierende. Nogle peritonealdialysepatienter får aldrig peritonitis, mens andre får flere tilfælde om året

• Efter et peritonitistilfælde, bør patienten have gentaget træning i de hygiejniske principper forbundet med dialysebehandlingen. Dette for at forebygge fremtidige tilfælde

Ætiologi og patogenese

• Ætiologisk agens og infektionsvej

  • Hyppigst forekommer infektioner med Staphylococcus epidermidis, sjældnere staphylococcus aureus. Infektioner med gramnegative, intestinale stave, Pseudomonas aeruginosa eller Candida-species forekommer mindre hyppigt

  • Infektion fra huden via kateteret, evt. som komplikation til exit-site eller tunnelinfektion

  • Vækst af flere forskellige tarmbakterier tyder på tarmperforation

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb