Stressinkontinens hos kvinder

Michael Borre

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Over 15 % af 40-60 årige kvinder oplever urininkontinens mindst ugentligt
  • Urethrale sphincter og bækkenbund er typisk svækket efter flere fødsler - særligt ved store børn
  • Urinlækage sker i forbindelse med hoste, løb eller andre aktiviteter, som øger det intraabdominale tryk
  • Drejer sig, i modsætning til urgeinkontinens, oftest kun om en mindre urinlækage

Behandling

  • Stressinkontinens hos kvinder kan behandles konservativt, medikamentelt eller kirurgisk
  • Konservative tiltag (minimal care) er førstevalg
  • Fuld kontinens kræver typisk operation

Henvisning

  • Stressinkontinens kan i almen praksis behandles med bækkenbundstræning og østrogentilskud, mens kirurgi forudsætter udredning hos specialist
  • Ved atypisk anamnese eller udredning samt ved manglende effekt af primærbehandlingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie
  • Kliniske fund

Sygehistorie

  • Urinlækage i forbindelse med hoste, nys, løb eller andre aktiviteter, som øger det intraabdominale tryk
  • Urethrale sphincter og bækkenbund er typisk svækket efter flere fødsler/store børn
  • Det drejer sig, i modsætning til urgeinkontinens, oftest kun om en mindre urinlækage
  • Særlig hos ældre er inkontinensen en blanding af stressinkontinens og urgency
  • Anamnese gennemgås med sondring mellem inkontinenstyper samt tidligere traumer, tilstande og behandlinger ved genitalier og bækkenorganer, herunder tarmfunktion
  • Der bør hos mænd suppleres med symptomscoringsskemaet Dansk Prostata Symptom Scoringsskema, mens International Consultation on Incontinence Questionnaire-Urinary Incontinence Short Form kan anvendes for kvinder (se dansk oversættelse)

Kliniske fund

  • Objektivt undersøges patienten grovneurologisk
  • Prolaps af skedevæg hos kvinder vurderes med gynækologisk undersøgelse
  • Postmenopausalt er der ofte tegn på østrogenmangel i form af vulvovaginal atrofi og evt. descensus uteri
  • Bækkenbundsmuskulaturen vurderes ved patientens evne til at knibe om undersøgerens fingre
  • Lækagen kan evt. dokumenteres ved stresstest: patienten bedes med fyldt blære hoste i hhv. liggende og stående stilling - evt. med lette hop på stedet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Urin-stix
    • Udeluk urinvejsinfektion
  • Stress-test
    • Dokumentation
    • Ved atypisk anamnese
    • Kvinden har fyldt blære, hoster når hun ligger i gynækologisk leje på undersøgelsesbænken, lækage observeres - positiv hos 80-90 %
  • Væske/vandladningsskema er et meget vigtigt værktøj i forbindelse med såvel diagnose som behandling
  • Medicinlisten gennemgås for diuretika samt antidiabetika, antipsykotika og antidepressiva, som alle kan medvirke til enten øget urinproduktion eller påvirkning af blærens funktion

Andre undersøgelser hos specialist

  • Urodynamisk undersøgelse er normalt ikke nødvendig
  • Ved atypisk anamnese eller udredning samt ved manglende effekt af primærbehandlingen, bør der gøres yderligere diagnostik - herunder urodynamisk undersøgelse
  • Urininkontinens kan endvidere klassificeres ved trykmål i de nedre urinveje samt elektrisk aktivitet i bækkenbundsmuskulaturen

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Målet med behandlingen er at opnå tilstrækkelig bedring af urinlækagen og helst kontinens

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen skal tilpasses den enkelte ud fra motivation, forudsætninger og forventninger
  • At opnå fuld kontinens kræver typisk operation
  • Korrekt terapi kan helbrede eller bedre tilstanden væsentligt hos de fleste kvinder
  • Kombination af flere tiltag er ofte nødvendigt
  • Stressinkontinens hos kvinder kan behandles konservativt, medikamentelt eller kirurgisk
    • Konservative tiltag (minimal care) er førstevalg
    • Stressinkontinens kan behandles med bækkenbundstræning og østrogentilskud i almen praksis, mens kirurgi forudsætter udredning hos specialist

Behandlingsmulighederne

  • Konservativ behandling
    • Regulering af dårlige vaner - med udgangspunkt i regulering af væskeindtag i forhold til de presserende vandladningsgener 
      • Anbefale 1,5 l væske jævnt fordelt i løbet af dagen og de tidlige aftentimer
      • tilstræbe vandladninger på 200-300 ml
      • nedsætte væskeindtagelse ved diurese > 2.000 ml
    • Generelle råd - komplet blæretømning, vandladningen gentages x 2-3 efter stillingsændring ved mistanke om residualurin
    • Bækkenbundstræning - evt. henvisning til fysioterapeut/kommunalt træningstilbud
    • Elektrostimulation
    • Vaginale knibeæg
    • Diverse hjælpemidler
    • Behandling af andre lidelser - obstipation, hoste, overvægt
  • Medikamentel behandling
    • Lægemidler har kun ringe plads i behandling af stressinkontinens, men lokal østrogen til postmenopausale og ammende kvinder med inkontinens kan anvendes
  • Kirurgisk behandling
    • Kan anbefales ved moderat eller alvorlig stressinkontinens, hvor konservativ behandling ikke har haft effekt

Håndtering i almen praksis

  • Behandling med generelle råd og bækkenbundstræning kan i almen praksis gennemføres med gode resultater
  • Den alment praktiserende læge bør koordinere behandlingen, hvad enten den sker hjemme eller hos fysioterapeut

Konservativ behandling

  • Konservativ behandling er tilstrækkelig hos mange patienter og bør prøves forud for operation
  • Kan dog ofte ikke stå alene som enkeltstående permanent løsning
  • Behandling med generelle råd og bækkenbundstræning kan i almen praksis gennemføres med gode resultater
  • Bækkenbundstræning vil forbedre resultatet af en evt. operation

Råd til patienten

  • Normal væskeindtagelse, da det ikke er påvist, at nedsat væskeindtag reducerer lækagegenerne
  • Undgå forstoppelse
  • Regelmæssige toiletvaner med blæretømning ved behov
  • Patienten bør lade vandet før anstrengelser som giver lækage (sport, løb og dans)
  • Vægtreduktion ved overvægt - gerne superviseret1. Reduktion af kropsvægten hos overvægtige kan halvere lækagegenerne
  • Rygestop og behandling af astma og bronkitis, da kronisk hoste typisk ledsages af urinlækage

Bækkenbundstræning

  • Virkningsmekanisme
    • Målet med træningen er at bedre og styrke bækkenbundsmusklerne og den eksterne urethrale sphincter
  • Metode
    • Bækkenbundstræning findes i mange variationer. Instruktion hos en fysioterapeut kan være en fordel  
    • Ved problemer med at aktivere den rigtige muskulatur eller manglende motivation, kan biofeedback og/eller elektrostimulation være nyttig
  • Effekt
    • Bækkenbundstræning har anbefalingsgrad A og bør være førstevalgsbehandling
    • Hvis øvelserne udføres korrekt, er behandlingen effektiv, enkel, billig og uden bivirkninger
    • Effektiv hos kvinder med lækage tre måneder efter fødsel
    • Omkring halvdelen bliver acceptabelt kontinente - om end det kan være svært at forudsige, hvilke patienter der vil opnå tilstrækkelig bedring
  • Udførelse
    • Udlevering af brochure er ikke tilstrækkeligt - bør tilbydes superviseret bækkenbundstræning1 
    • Instruktion hos fysioterapeut er en fordel
    • Som udgangspunkt anbefales 8-12 kraftige kontraktioner af bækkenbunden x 3 hver anden dag
    • Sammentrækningerne bør vare 5-10 sekunder efterfulgt af lige så lang periode med afslapning 
  • Langtidseffekt
    • Det tager tid inden bækkenbundstræning hjælper og stiller derfor krav til tålmodighed og motivation
  • Udholdenhed
    • Under halvdelen af patienterne gennemfører hele behandlingsprogrammet
    • Efter 15 år er tre ud af fire patienter holdt op med praktisere bækkenbundstræning

Mekaniske remedier

  • Man kan overveje at tilbyde kvinder med urininkontinens mekaniske hjælpemidler1  
  • Knibe-æg
    • Vaginale knibevægte har anbefalingsgrad B
    • Et aflangt eller rundt "æg" af forskellig vægt til placering i vagina
    • Æggets tryk mod bækkenbunden antages at udløse proprioceptive signaler, som får patienten til knibe for at holde ægget på plads
    • Effekten skønnes på linje med bækkenbundstræning og el-stimulering, om end litteraturen ikke er entydig
  • Ringpessar
    • Anvendes især ved samtidig livmoderfremfald eller cystocele, hvor operation ikke er indiceret
    • Kan i nogle tilfælde forværre (demaskere) inkontinenstilstanden
    • Ældre kvinder bør substitueres med østrogen for at undgå vaginale gener med sårdannelse
  • Tampon (menstruations- eller specialtype)
    • Giver støtte mod blæren, urinrøret og endetarmen, og kan hjælpe ved lettere tilfælde og i forbindelse med fysisk aktivitet
    • Der findes flere typer inkontinenstamponer, som kan benyttes hvor behovet er størst

Elektrostimulation

  • Virkningsmekanisme
    • Elektrostimulering har anbefalingsgrad B
    • Strømmen stimulerer tværstribet muskulatur i bækkenbunden og uretra både direkte og indirekte via n. pudendus
    • Ufarligt og bivirkningsfrit
  • Metode
    • Behandlingen er ikke standardiseret
    • Anbefales anvendt 20 minutter 1-2 gange dagligt
    • Langtidsstimulering: 6-8 timer i døgnet i en 3-6 måneders periode 
    • Omhyggelig opfølgning anbefales for godt resultat
  • Effekt
    • Dokumentationen for langtidseffekt er ikke overvældende

Diverse hjælpemidler   

  • Udvalget af hjælpemidler er stort og varieret
  • Bleer har stor absorptionsevne og bibringer tør overflade og få lugtgener
  • Nyttig vejledning tilbydes på apotek, i specialforretninger for sygeplejeartikler, i bandagistforretninger og på hjælpemiddelcentraler
  • Under forudsætning af at det drejer sig om en varig lidelse, kan udgifterne til flere af hjælpemidlerne typisk refunderes

Medicinsk behandling

  • Medicinsk behandling kan bedre men sjældent helt helbrede stressinkontinens
  • Østrogen bør ikke gives systemisk mod stressinkontinens   
    • Vaginal lokalbehandling anbefales til postmenopausale kvinder med atrofiske slimhinder, men effekten på stressinkontinens er dog ikke entydig
    • Østrogentilførsel kan have gunstig virkning på forekomsten af urinvejsinfektioner hos postmenopausale kvinder med stressinkontinens og på atrofiske slimhinder
  • Substitutionsbehandling med østrogen og gestagen bør kun anvendes, hvis der er andre indikationer       
  • Phenylpropanolamin kan ved alfastimulation have effekt ved lettere grader af stressinkontinens, men anbefales ikke på grund af risiko for hypertension

Kirurgi

  • Operativ behandling giver bedre og mere varige resultater end konservativ og medicinsk behandling, men også med risiko for flere komplikationer
  • Tre operationsmetoder er aktuelle:
    • Slyngeoperation - tensionsfri vaginaltape (indsættelse af et bånd under midturetra)
    • Periuretral injektion
    • Kolposuspension - med den højeste risiko for komplikationer

Tensionsfri vaginaltape (TVT-operation)

  • Guldstandarden for operativ behandling af stressinkontinens og den mest anvendte metode
  • Alternativt kan TVT-O føres gennem fossa obtoratorius
    • Der er ikke klinisk relevante forskelle mellem de to typer operationer1 
  • Metode
    • Et bånd af polypropylen føres op bag symfysen gennem et lille snit i forreste skedevæg og lægges løst under midterste del af uretra
    • Indgrebet udføres som regel i lokalanæstesi i dagkirurgisk regi 
    • Metoden fungerer godt og er også egnet hos ældre og hos kvinder med lavt uretratryk
    • Blandt patienter med blandingsinkontinens vil urgency komponenten hos mere end halvdelen samtidig bedres
  • Effekt
    • Tensionsfri vaginaltape har anbefalingsgrad A
    • Typisk rapporteres op mod 85-90 % at blive kontinente efter indgrebet
    • Effekten af tensionsfri vaginaltape er lige så god som ved kolposuspension, mens indgrebet er enklere med lavere morbiditet og kortere rekonvalescens
    • Dog er TVT vist at give en højere forekomst af urinvejsinfektion, vandladningsbesvær og postoperativ urgency inkontinens
    • I modsætning til retropubisk kolposuspension aftager effekten af tensionsfri vaginaltape ikke væsentligt med tiden
  • Komplikationer
    • Ved en for stram slynge kan der opstå stranguri og residualurin
    • Hos de fleste normaliseres vandladningen spontant, men der kan være behov for SIK (selvintermitterende katerisation) i en periode
    • I sjældne tilfælde må slyngen fjernes

Periuretral injektionsbehandling (bulking)

  • Periuretral injektion har anbefalingsgrad C
  • Metoden består af injektion af et volumenøgende stof som kollagen, autologt fedtvæv og silikonepartikler i uretravæggen            
  • Effekt er generelt ringere end for andre operationsteknikker og af mere midlertidig karakter         
    • Behandlingen er dog teknisk enkel og foretages i lokalanæstesi
    • Giver relativt få komplikationer, men hæmatom, urgeinkontinens, kroniske smerter og uretrovaginal fistel er beskrevet
    • Relativt mange patienter behøver flere injektionsbehandlinger for at opnå tilstrækkelig bedring
  • Indikation
    • Injektionsbehandling skal hovedsageligt tilbydes kvinder, hvor operation med tensionsfri vaginaltape er kontraindiceret eller ikke har givet tilstrækkelig bedring
    • Egner sig bedst hvor bækkenbunden er velfungerende uden hypermobilitet af blærehalsen

Retropubisk kolposuspension/Burch operation

  • Kolposuspension har anbefalingsgrad A
  • Udgør et alternativ for kvinder med alvorlig stressinkontinens. Konservative tiltag bør være grundigt afprøvet først
  • Metode
    • Målet er at løfte og støtte den vesikouretrale overgang
    • En række varianter af retropubiske indgreb er beskrevet
    • Vagina og uretra løftes og stabiliseres ved, at der på hver side af uretra placeres 1-3 suturer i vaginalvæggen som fæstes til os pubis, bagsiden af symfysen eller til arcus tendineus fascia pelvis 
    • Det er et relativt stort indgreb, som kan udføres laparoskopisk, men med behov for postoperativ sygemelding
  • Effekt
    • Ved kolposuspension bliver omkring 80 % af patienterne på kort sigt kontinente
    • Relativt mange oplever en eller flere komplikationer som smerter (<10 %) og urgency inkontinens (>10 %), mens 25 % udvikler symptomatisk genital descensus og op til 40 % får dyspareuni

Forebyggende behandling

  • Kvinder bør instrueres i bækkenbundstræning, f.eks. i forbindelse med svangerskab og fødsel
  • Vægttab ved overvægt
  • Rygestop og optimal behandling af astma, bronkitis, KOL og andre luftvejslidelser

Henvisning

  • Ved 3-6 måneders konservativ behandling uden væsentlig effekt, bør patienten henvises til videre udredning og behandling

Opfølgning

Plan

  • Behandlingstilbuddet skal udarbejdes efter individuel vurdering og ved medinddragelse af patienten
  • Ikke alle læger kan opnå erfaring med alle muligheder, men den alment praktiserende læge koordinerer behandlingen, hvad enten den sker hjemme, hos fysioterapeut eller specialist

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Et tiltagende problem med alderen
  • Ses ofte i kombination med urgency-symptomer efter menopausen

Komplikationer

  • Urininkontinens påvirker fysisk, psykisk og social velbefindende og reducerer livskvaliteten
  • Social isolation
  • Sårdannelse i vulva og perineum

Prognose

  • Med korrekt brug og udnyttelse af de tilgængelige behandlingsmetoder er det muligt at helbrede et flertal af kvinderne og at bedre tilstanden hos mange

Baggrundsoplysninger

Definition2,3,4,5,6,1

  • Urininkontinens er ufrivillig urinafgang, der kan skyldes enten en overaktiv blæremuskel eller en dårlig lukkemekanisme i urinrøret
  • Inddeling
    • Stressinkontinens er ufrivillig urinafgang i forbindelse med hoste, nys, løft og anden fysisk aktivitet
    • Urgency er pludselig opstået, stærk bydende vandladningstrang, som vanskeligt kan udsættes
    • Urgency-inkontinens er ufrivillig urinlækage umiddelbart forudgået af stærk bydende vandladningstrang (urgency). Dette sygdomsbillede kaldes overaktiv blære syndrom
    • Syndromet inddeles i en "våd" og en "tør" type, hvor den tørre har den samme stærke vandladningstrang, men hvor der ikke er urininkontinens

Stressinkontinens

  • "Anstrengelsesinkontinens" er generende ufrivillig urinlækage, som oftest rammer kvinder
  • Urinlækagen opstår ved hoste, nys, latter, løft, løb eller anden fysisk aktivitet, hvorved det intraabdominale tryk øges og overstiger sphincters modtryk
  • Inkontinensen skyldes oftest, at bækkenbundens muskler og bindevæv svækkes med påvirkning af urinrørets og blærehalsens suspension, men kan dog også skyldes neuromuskulære forandringer i urethras sphincter 

Klassificering

  • Let - dråbelækage 1-2 gange månedligt 
  • Moderat - dråbelækage dagligt
  • Alvorlig - større ugentlige urinlækager

Forekomst

Inkontinens generelt

  • Prævalens af urininkontinens: >15 % af 40-60 årige kvinder oplever urininkontinens mindst ugentligt
  • 20-30 % generes af inkontinens 3 mdr. efter at have født
  • Under halvdelen af urininkontinente søger lægehjælp

Stressinkontinens

  • Paritet og forløsningsmåde som risikofaktorer for stressinkontinens
    • Nulliparae, prævalens af stressinkontinens <5 %
    • Kvinder forløst med kejsersnit, prævalens <10 %
    • Kvinder forløst vaginalt, prævalens 15 %
  • Andel stressinkontinens
    • Stressinkontinens udgør omkring halvdelen af al urininkontinens
    • 30-40 % har en blanding af stress- og urgency inkontinens
    • Stressinkontinens synes i modsætning til urgeinkontinens at aftage med alderen

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen til stressinkontinens er multifaktoriel
  • Stressinkontinens skyldes svigt i urinrørets lukkemekanisme, støtteapparat, eller begge dele
  • Urinlækagen opstår ved, at trykket i urinblæren uden detrusorkontraktion overstiger trykket i sphincterapparatet
  • Lækagen udløses derfor typisk ved hoste, latter og fysisk aktivitet som f.eks. løft, løb og dans
  • Svangerskab og fødsler af specielt store og mange børn er disponerende faktorer
  • Overvægt og deraf øget abdominalt tryk øger risikoen for stressinkontinens
  • Postmenopausalt kan østrogenmangel og genital descensus medføre stressinkontinens
  • Urinvejsinfektion, immobilitet, funktionstab ved f.eks. apoplexi og demens kan lede til stressinkontinens
  • Hos mænd optræder stressinkontinens oftest efter operationer på prostata

Disponerende faktorer

  • Svangerskab og fødsler
  • Overvægt, kronisk forstoppelse, andre årsager til kronisk forhøjet intraabdominalt tryk
  • Hysterektomi
  • Anden bækkenkirurgi
  • Psykologiske faktorer, koffein og rygning kan forværre tilstanden
  • Der er måske en let øget familiær risiko for stressinkontinens (RR 1,5)

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Egenbehandling
  • Hjælpemidler
  • Andre behandlingsmuligheder

Link til patientinformation

Animation

Socialmedicin

  • Udlevering af bleer etc. via hjælpemiddelcentralen     

Link til vejledninger 

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen. Vis kilde
  2. Konservativ behandling af urininkontinens. Guidelines. Revideret 2013. Dansk selskab for obstetri og gynækologi. Vis kilde
  3. Medicinsk behandling af urininkontinens hos kvinder. Guidelines. Revideret 2013. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi. Vis kilde
  4. Avanceret udredning af urin-inkontinens. Guidelines. Revideret 2011. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi. Vis kilde
  5. Kirurgisk behandling af stress urininkontinens. Guidelines. Revideret 2012. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi. Vis kilde
  6. Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder. Dansk selskab for almen medicin. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen