For tidlig fødsel

Marianne Christiansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Fødsel før gestationsuge 37+0
    • Truende for tidlig fødsel
      • Afkortet cervix (set ved vaginal ultralydsskanning) med eller uden veer, eller for tidlig vandafgang

Behandling

  • Truende for tidlig fødsel gestationsuge 34+0 - 37+0:
    • Afvente spontant forløb. Ved vandafgang induktion
    • Under fødslen antibiotika som GBS-profylakse
  • Truende for tidlig fødsel gestationsuge <34+0:
    • Steroid (lungemodnende)
    • Tocolyse (vehæmmende) indtil der er steroid effekt (48 timer)
    • GA < 32+0 og forventet fødsel < 24 timer:
      • Magnesiumsulfat (neuroprotektion)
    • Ved for tidlig vandafgang profylaktisk antibiotika 
    • Under fødslen antibiotika som GBS-profylakse

Henvisning

  • Akut til fødestedet

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Fødsel før gestationsuge 37+0 
    • Truende for tidlig fødsel før gestationsuge 34+0:
      • Cervical afkortning ved vaginal ultralydsskanning med eller uden veer
      • Hos gravide, der retter henvendelse med præterme veer og en cervix-længde på mellem 15 og 25 mm, bør der så vidt muligt foretages en præterm test før beslutning om tocolyse og lungemodnende behandling1
      • Præterm vandafgang

Sygehistorie

  • Kraftige turevise smerter i maven eller regelmæssige kontraktioner og/eller vandafgang
  • Smerter i ryggen eller tyngdefornemmelse
    • I visse tilfælde er dette kun lidet fremtrædende, hvilket gør differentieringen mellem plukkeveer og fødselsveer vanskelig
  • Blødning
  • Afgang af fostervand eller slimprop
  • Pludseligt kraftig fluor vaginalis, som det ses ved cervixinsufficiens

Kliniske fund

  • Ved mistanke om truende for tidlig fødsel før gestationsuge 34+0 henvises den gravide til fødestedet, hvor der vil blive foretaget vaginal ultralydsskanning mhp. bestemmelse af cervix længde
    • En kort cervix påvist ved vaginal ultralydsskanning har en god prædiktionsværdi for præterm fødsel
    • Hos kvinder, der retter henvendelse med præterme veer og en cervix-længde på mellem 15 og 25 mm, bør der så vidt muligt foretages en præterm test før beslutning om tocolyse og lungemodnende behandling1
    • Ved mistanke om vandafgang gøres forsigtig vaginal inspektion med sterile spekler på fødestedet mhp. at be- eller afkræfte diagnosen
  • Ved mistanke om truende for tidlig fødsel mellem graviditetsuge 34+0 og 37+0 henvises den gravide til fødestedet, hvor der vil blive foretaget vaginal eksploration mhp. afkortning af cervix og/eller dilatation af orificium
    • Ved mistanke om vandafgang gøres forsigtig vaginal inspektion med sterile spekler på fødestedet mhp. at be- eller afkræfte diagnose

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Undersøgelse for bakteriuri anbefales til alle, der bliver indlagt med præterm veaktivitet

Differentialdiagnoser

  • Plukkeveer
  • Urinvejsinfektion
  • Andre tilstande med mavesmerter før terminen - graviditetsrelaterede og ikke-graviditets relaterede

Behandling

Behandlingsmål

  • At udsætte fødslen for at undgå komplikationer hos barnet som følge af præmatur fødsel
  • Forhindre infektion ved for tidlig vandafgang

Generelt om behandlingen

  • Før gestationsalder 34+0 kan selv nogle få dages udsættelse af præterm fødsel medføre bedre prognose hos barnet på grund af mulighed for behandling med steroid for at inducere lungemodning hos fostret
  • Aflastning
    • Patienter med øget risiko for præterm fødsel kan aflaste og eventuelt sygemeldes tidligt i graviditeten. Disse patienter bør undgå aktiviteter, som medfører tunge løft eller arbejde, hvor den gravide skal stå eller gå meget
  • Sygehusindlæggelse
    • Før graviditetsuge 34+0 skal kvinder med truende for tidlig fødsel henvises til og eventuelt indlægges på et fødested med tilknyttet neonatal-afdeling

Efter vandafgang

  • Der ses øget infektionsrisiko efter præterm vandafgang 
  • Hvis der opstår vandafgang ved gestationsalder < 34+0 kræves specialiseret overvågning og behandling med steroider og antibiotika 2
  • Ved vandafgang efter uge 34+0 anbefales induktion af fødslen indenfor 1-4 timer, metoden afhænger af de cervikale forhold

Håndtering i almen praksis

  • Akut henvisning til fødestedet

Råd til patienten

  • Kontakt læge eller fødestedet ved mistanke om for tidlig fødsel
  • Hvis vandet pludselig afgår i en stor skylle prætermt, skal patienten lægge sig ned og ringe til fødestedet
    • Dette mhp. at undgå navlesnorsfremfald

Medicinsk behandling

  • Forebyggende medicin mod for tidlig fødsel:
    • Progesteron anbefales som forebyggende behandling til kvinder med kort livmoderhals før uge 24+0 eller tidligere præterm fødsel før uge 34+0 3
  • Vehæmmende medicin (tocolyse):
    • Gives ved regelmæssige smertefulde kontraktioner/veer OG cervikal afkortning ved vaginal ultralyd OG gestationsalder imellem 24+0 (evt. 23+0) - 33+6 4
      • Første valg: atosiban. Der er tale om en specifik oxytocinantagonist med væsentligt færre bivirkninger og mindre diabetogen effekt end betamimetika 
      • Andet valg: Ca-blokker eller NSAID, se nedenfor
      • Betamimetika kan normalt ikke anbefales pga. alvorlige bivirkninger - undtagen ved behov for hyperakut tocolyse
  • Lungemodnende behandling (steroider):
    • Ved truende for tidlig fødsel/PPROM ved gestationsalder imellem 24+0 (evt. 23+0) og 34+0 gives betamethason for at nedsætte risiko for respiratoriske komplikationer hos den nyfødte
  • Neuroprotektion (magnesiumsulfat)
    • Ved forventet præterm fødsel (før uge 32+0) inden for 24 timer gives magnesiumsulfat i.v. mhp. at nedsætte risiko for cerebral parese hos barnet 5
  • Forebyggende antibiotika ved PPROM:
    • Ved PPROM ved gestationsalder < 37+0 gives antibiotika i 7 dage, se nedenfor

På sygehus

Indtil uge 33+6
  • Tocolytikasteroider og evt. magnesiumsulfat som neuroprotektion
    • Atosiban og steroid er standardbehandling i Danmark 4
      • Vedr. steroider: betamethason 12 mg i.m. straks samt efter 24 timer
      • Overvej "rescue betamethason", hvis den gravide har fået betamethason før gestationsalder 30+0, og der er gået mindst 14 dage efterfølgende 6
    • Er i alle tilfælde sygehusbehandling
    • Vehæmning er vigtigt - specielt for at opnå effekt af steroid på lungemodningen
    • Steroid gives fra 23+6 uger (evt. 23+0 uger) til 33+6 uger for at øge lungemodningen hos barnet
    • Maksimal gunstig effekt opnås ca. 48 timer efter første dosis
  • Atosiban 4
    • Atosiban synes lidt mere effektivt end betamimetika mhp. at udskyde fødselstidspunktet i 48 timer
    • Ved gestationsalder <28+0 er atosiban formentlig mindst lige så effektivt som betamimetika
    • Atosiban bør være førstevalgspræparat ved alle gestationsaldre pga. den gunstige bivirkningsprofil
  • NSAID 7
    • Er potent tocolytisk
      • Kan anvendes ved gestationsalder <28+0, men er ikke førstevalgspræparat og kræver overvågning af fosteret
      • Efter gestationsalder 28+0 bør NSAID ikke anvendes pga. føtale bivirkninger 
  • Calciumantagonister er et godt alternativ til atosiban, dog med flere bivirkninger 4
  • Betamimetika har flere bivirkninger herunder lungeødem. Har diabetogen effekt.
    • Ved behov for hyperakut tocolyse kan der dog gives f.eks. Ventoline 0,25 mg i.m. eller s.c. 4
      • Det kan f.eks. være før akut sectio eller ved for hyppige veer under fødslen
  • Magnesium sulfat i.v. som neuroprotektion indtil uge 32+0 (indført i Danmark i 2020) 5
    • nedsætter risiko for cerebral parese hos barnet
    • gives ved forventet fødsel inden for 24 timer og kun før uge 32+0
  • Forebyggende antibiotika ved PPROM:
    • Ved PPROM ved gestationsalder < 37+0 kan man vælge et af følgende antibiotikaregimer:
    • Antibiotikabehandlingen gives normalt i 7 dage
  • Antibiotika ved præterm fødsel - profylakse mod neonatal GBS (gruppe B streptokokker=beta-hæmolytiske streptokokker) sepsis:
    • Penicillin 5 mio IE initialt + 2,5 mio IE hver 4. time indtil fødsel af barnet 8

Anden behandling

  • Sengeleje
    • Anvendes som behandling, uden sikker videnskabelig evidens

Forebyggende behandling

  • Aflastning af risikopatienter
  • Progesteron ved tidligere præterm fødsel eller kort livmoderhals 
  • Cerclage eller cerclage pessar (Arabin pessar) ved anamnese med cervixinsufficiens og/eller kort cervix 9
  • Rygestop
  • Behandling af bakteriel vaginose
    • Det anbefales ikke at screene for bakteriel vaginose hos gravide med tidligere præterm fødsel 10
  • Asymptomatisk bakteriuri 1
    • Screening af gravide med urin D+R hos lavrisikogravide, udover hvad der angives i retningslinjerne for svangreomsorgen, anbefales ikke
    • Screening af gravide med urin D+R hos gravide med tidligere præterm fødsel og behandling ved positivt resultat anbefales 

Henvisning

  • Ved mistanke om truende for tidlig fødsel henvises kvinden akut til fødestedet mhp. vurdering

Opfølgning

Plan

  • Vurdering af, om kvinden kan udskrives, vil afhænge af, om der fortsat er veer/hyppige plukkeveer eller vandafgang, og hvor kort cervix er
  • Hvis veerne stopper, tilstanden er stabil, og der ikke er tegn på infektion, kan kvinden udskrives til hjemmet
  • Kvinden bør undgå hård fysisk aktivitet og i mange tilfælde sygemeldes resten af graviditeten

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Uregelmæssige fosterpræsentationer ses hyppigere ved præterm fødsel. Ved 28 uger ligger ca. 25 % af fostrene i underkropspræsentation
  • Nedre grænse for levedygtighed angives at være ca. 23-24 uger eller ca. 4-500 gram
  • Der foreligger en betydelig risiko for varige neurologiske og/eller pulmonale senfølger hos alt for tidligt fødte børn 11

Komplikationer

  • Perinatal død
  • Perinatal hypoksi
  • Intrakraniel blødning
  • Mekonium aspirationssyndrom
  • RDS (Respiratory Distress Syndrome)
  • Infektioner (som også kan være årsagen til at fødslen går i gang for tidligt)
  • Hypoglykæmi
  • Polycytæmi eller hyperviskositet
  • Hypotermi
  • Icterus
  • Øget risiko for høreskade ved lav fødselsvægt

Prognose

For barnet

  • Præmaturitet er den hyppigste årsag (85 %) til perinatal og neonatal død
    • Ekstrem præterm fødsel (<28+0): 
      • Hyppighed 0,5 %
      • Stor risiko for lette handicap. Betydelig risiko for blindhed, døvhed, cerebral parese og nedsat intelligens
    • Meget præterm fødsel (28+0 - 34+0):
      • Hyppighed 2 %
      • Øget forekomst af specielt lette handicap, herunder indlæringsvanskeligheder
    • Præterm fødsel (34+0 - 37+0):
      • Meget lille risiko for handicap 

For moderen

  • Med én for tidlig fødsel har kvinden ca. 15-30 % risiko for at føde for tidligt i en efterfølgende graviditet
  • Med to for tidlige fødsler er risikoen yderligere øget (absolut risiko ca. 40 %)

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Præterm fødsel defineres som fødsel før graviditetsuge 37+0 (259 dage)1
  • Truende for tidlig fødsel
    • Alle situationer, hvor man mistænker, at kvinden kan risikere at føde før graviditetsuge 37+0

Forekomst

  • Prævalens og trends
    • Hyppigheden i Danmark er ca. 6,2 % (2018) 
    • Ca. 70-80 % af de præterme fødsler er spontane eller opstået efter for tidlig vandafgang, mens de resterende præterme fødsler er iatrogene, f.eks. som følge af svangerskabsforgiftning eller dårlig placentafunktion
  • Konsekvenser
    • Præterm fødsel er både nationalt og i langt højere grad i u-lande en af de hyppigste årsager til neonatal mortalitet, morbiditet og blivende handicap

Ætiologi og patogenese

  • Præterm fødsel kan tilskrives forskellige pato-fysiologiske processer
  • Der findes to hovedårsager:
    1. Spontan præterm fødsel, herunder for tidlig vandafgang (PPROM - Preterm Prelabour Rupture of Membranes)
    2. Induktion af fødsel eller kejsersnit på medicinsk indikation 
  •  Kliniske og forskningsmæssige fund tyder på, at en række patogene processer kan føre til spontan præterm fødsel
    • De fire primære processer er:
      • Præmatur aktivering af den maternelle eller føtale hypothalamus-hypofyse-binyre akse, HPA-aksen 
      • Inflammatorisk respons/infektion
      • Placenta-løsning/decidual blødning
      • Patologisk distension af uterus
    • Disse processer kan føre til afkortning af cervix og opstår formentlig lang tid før, der er kliniske tegn på præterme veer eller for tidlig vandafgang (PPROM) 
    • Genetiske faktorer spiller også en rolle

Disponerende faktorer 

  • Tidligere spontan præterm fødsel 
  • Tvillingesvangerskab / Trillingesvangerskab
  • Tidligere keglesnit (conisatio)
  • Uterusmalformation
  • Tidligere spontan abort i andet trimester
  • Polyhydramnios
  • Vaginal blødning
  • Placenta prævia
  • Urinvejsinfektion
  • Bakteriuri
  • Systemisk infektion
  • Rygning
  • Misbrug
  • Miljøfaktorer (f.eks. varme, luftforurening)
  • Dårlige sociale forhold
  • Arvelige forhold, særligt hvis den gravide selv er født prætermt
  • Føtale misdannelser

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Animationer

Patientorganisationer

Kilder

Referencer

  1. DSOG obstetrisk guideline: Partus præmaturius imminens - screening og diagnostik 2016. Vis kilde
  2. DSOG obstetrisk guideline: PPROM - præterm, primær vandafgang 2017. Vis kilde
  3. DSOG guideline: Progesteron og præterm fødsel 2023. Vis kilde
  4. DSOG obstetrisk guideline: Præterm fødsel: Tocolyse (2011/justering 2018). Vis kilde
  5. DSOG guideline 2020: Magnesiumsulfat som neuroprotektion ved præterme fødsler. Vis kilde
  6. DSOG obstetrisk guideline: Celeston - rescue og før sectio efter uge 34+0 (2016). Vis kilde
  7. DSOG obstetrisk guideline: Indometacin og graviditet (2017). Vis kilde
  8. DSOG guideline: GBS - Gruppe B Streptokoksynrom 2019. Vis kilde
  9. DSOG obstetrisk guideline: Cerclage og Cerclage (Arabin) pessar (2018). Vis kilde
  10. DSOG obstetrisk guideline: Bakteriel vaginose i graviditeten - risiko for spontan præterm fødsel (2015). Vis kilde
  11. DSOG guideline 2018: Truende for tidlig fødsel før uge 25+0. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Marianne Christiansen

overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk afd. Y, Aarhus Universitetshospital Skejby

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen