Abruptio placentae

Lone Hvidman

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Klinisk diagnose
  • Pludseligt opstået vaginalblødning ledsaget af smerter sv.t. uterus og øget tonus af uterus i sidste halvdel af graviditeten
  • Evt. smerter og øget tonus af uterus uden vaginalblødning ved okkult blødning
  • Evt. symptomer på hypovolæmi

Behandling

  • Forløsning ved akut sectio ved tegn på omfattende abruptio med påvirket barn og/eller påvirket mor
  • Igangsættelse af fødsel ved mindre abruptio (randløsning) i sidste del af graviditeten, hvis mor og barn er upåvirkede
  • Observation på fødeafdeling ved mindre abruptio ved lav gestationsalder, hvis mor og barn er upåvirkede 

Henvisning

  • Ved mistanke om placentaløsning henvises umiddelbart til fødeafdelingen

Diagnose1,2

Diagnostiske kriterier 

  • Abruptio placentae er primært en klinisk diagnose
  • Smertefuld vaginalblødning og øget tonus af uterus er det klassiske sygdomsbillede
  • Evt. smerter og øget tonus af uterus uden vaginalblødning ved okkult blødning
  • Evt. symptomer på hypovolæmi

Sygehistorie

  • Kardinalsymptomet er pludseligt opståede smerter i uterus evt. ledsaget af vaginalblødning
    • Hvis der er tale om en bagvægsplacenta, kan smerterne primært blive lokaliseret til ryggen
  • Den gravide kan klage over, at livmoderen er øm og spændt  
  • Nedsat fosteraktivitet  
  • Evt. symptomer på hypovolæmi
  • Hvis kvinden er i fødsel, vil der ofte være smerter - også mellem veerne
  • Andre forløbsformer
    • Abruptio placentae kan optræde som komplikation til præterm fødsel, væksthæmning og intrauterin fosterdød
    • En kronisk form for marginal placentaløsning (randløsning) kan vise sig som gentagne tilfælde af mindre vaginalblødning med episodiske smerter og lettere kontraktioner

Kliniske fund

  • Uterus er irritabel, spændt og øm ved palpation
  • Blødning
    • Optræder hos ca. 70-80 %
    • Der er primært tale om maternel blødning
    • Blodet oftest mørkt rødt, evt. tilblandet fostervand
    • Blødning kan være helt eller delvist okkult
    • Den reelle blødningsmængde undervurderes ofte pga. hel/delvis okkult blødning
  • Hypovolæmisk shock kan udvikles hurtigere end forventet ud fra den synlige blødningsmængde
  • Dissemineret intravaskulær koagulation
    • Sygdomsbilledet kan præges af denne komplikation, som indtræder hos ca. 10 %
  • Tegn til præchok og cirkulationskollaps kan indtræde
  • Evt. påvirket foster hjerteaktion og intrauterin fosterdød

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Gravide med tegn på løsning af placenta bør umiddelbart henvises til fødeafdelingen

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

På sygehus

  • Placentaløsning er en klinisk diagnose
  • Ultralydsundersøgelse kan ikke udelukke placentaløsning og bør ikke forsinke behandling, hvis der er kliniske tegn på omfattende placentaløsning med påvirkning af mor og barn
  • Ultralydsundersøgelse kan udelukke placenta prævia som forklaring på vaginal blødning 

Differentialdiagnoser

Behandling 3

Behandlingsmål

  • Forhindre yderligere livstruende komplikationer for mor og barn

Generelt om behandlingen

  • Ved svært påvirket mor og/eller påvirket foster er der indikation for forløsning ved akut sectio
    • Hvis fosteret er dødt, må moderens kliniske tilstand afgøre, om det er forsvarligt at gennemføre en vaginal fødsel. Der vil i disse tilfælde ofte være tale om betydelig okkult blødning, der kan indicere forløsning ved sectio for at fremskynde fødslen og forebygge udvikling af shock/DIC
  • Hvis den fødende ikke er alment påvirket, barnet ikke er truet, og kvinden er i fødsel, kan man stile mod vaginal fødsel under nøje observation af mor og barn
  • Hvis man mistænker mindre placentaløsning ved lavere gestationsalder (før uge 35-36), og mor og barn er upåvirkede, kan man observere begge under indlæggelse
    • Hvis tilfældet går i ro følges op med efterfølgende kontrol inkl. ultralyd mhp. tegn på placentainsufficiens
  • Kronisk løsning
    • Hyppig kontrol med ultralydsundersøgelser er nødvendige på grund af risiko for placentainsufficiens og yderligere løsning af placenta

Håndtering i almen praksis

  • Gravide, der kontakter egen læge med tegn på løsning af placenta, bør henvises til umiddelbar vurdering på fødeafdelingen. Man bør ikke bruge tid på at vurdere kvinden i almen praksis, da man kan miste uvurderlig tid 

Råd til patienten

  • Gravide, der oplever smerter i uterus med eller uden vaginalblødning i sidste halvdel af graviditeten, bør umiddelbart tage kontakt til fødeafdelingen

    Tidlig behandling

    • Hurtig stabilisering af den maternelle kredsløbsmæssige status og vurdering af barnets tilstand
    • Blodtype og forlig 
    • Intravenøs væskebehandling
    • Forsinket håndtering kan være fatal for barnet, da en stor andel af de perinatale dødsfald sker indenfor kort tid efter indlæggelse
    • Ved kliniske tegn på omfattende placentaløsning bør behandling – oftest forløsning ved akut sectio – iværksættes umiddelbart og ikke forsinkes af ultralydsundersøgelse, der ikke er valid i diagnostikken af abruptio

    Anden behandling

    • Maternel stabilisering
      • Der bør være opmærksomhed på, at kvinderne er unge og raske, og derfor er i stand til at kompensere længe, før de pludselig kollapser. Man skal være særligt opmærksom på stigende puls, idet BT kan holdes normalt relativt længe

      • Gentagne målinger af biokemiske parametre incl. koagulationsstatus for at fastslå, om der foreligger dissemineret intravaskulær koagulation

    • Tocolyse
      • Er generelt kontraindiceret, da kontraktion af uterus bidrager til at begrænse blødningen
    • Kejsersnit
      • Bradykardi eller andre patologiske CTG-forandringer hos barnet kræver hurtig forløsning, oftest ved kejsersnit
      • Hurtig fødsel - inden for 20 minutter - ved alvorlig placentaløsning bedrer det neonatale udfald

    Forebyggende behandling

    • Forekomsten af abruptio placentae kan reduceres ved at mindske forbruget af tobak, kokain eller amfetamin og ved grundig opfølgning af gravide med hypertension
    • Der er desuden påvist nedsat hyppighed af abruptio ved intrapartum behandling af svær præeklampsi med magnesiumsulfat

    Henvisning

    • Blødning og smerter i sidste del af graviditeten skal føre til umiddelbar henvisning til specialafdeling, hvor der er mulighed for øjeblikkelig hjælp

    Opfølgning

    Plan

    • Opfølgning på sygehuset

    Hvad bør man kontrollere

    Under sygehusopholdet

    • Klinisk vurdering af moderen og tonus af uterus 
    • Maternel hæmodynamisk overvågning
    • Fosterovervågning med CTG
    • Gentagne målinger af Hgb, Hct og koagulationsstatus før og eventuelt efter forløsning
    • DIC beredskab

    Efter udskrivelsen

    • Kvinden bør henvises til trombofiliscreening 3 måneder efter fødslen

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Kan opstå meget pludseligt
    • Kan inducere veer og fødsel

    Komplikationer

    Hos den gravide

    • Abruptio placentae er den mest almindelige årsag til DIC i forbindelse med graviditet
      • Klinisk signifikant DIC komplicerer 10 % af tilfældene og er ofte forbundet med fosterdød
    • Hypovolæmisk chok og akut nyresvigt kan ses. Akut tubulær nekrose og Sheehans syndrom (post partum hypofysenekrose) kan indtræffe

    Hos barnet 

    • 40-60 % af fostre født efter placentaløsning er præmature
      • 14 % af tilfældene indtræder før uge 32
    • Perinatal mortalitet blandt cases med placentaløsning er ca. 10 %
      • 50 % af disse er døde intrauterint
    • Desuden betydelig risiko for hypoksi, acidose og evt. neurologiske skader

    Prognose

    • Risiko for gentagelse af abruptio i en efterfølgende graviditet er ca. 6% 

    Baggrundsoplysninger12

    Definition

    • Moderkageløsning (Abruptio Placentae) er en for tidlig løsning af placenta fra livmodervæggen før barnets fødsel

    Forekomst

    • Incidens
      • Abruptio placentae er en af de vigtigste årsager til alvorlig maternel morbiditet og perinatal mortalitet. Det forekommer i ca. 1 % af alle graviditeter. Incidensen er lavere i de nordiske lande, omkring 0,5 %
      • Placentaløsning, i så svær grad at fostret er truet, optræder i 1 ud af 500 fødsler
      • Hvis den gravide har oplevet placentaløsning i en tidligere graviditet er risikoen for gentagelse ca. 6 %
    • Tidspunkt
      • Omtrent halvdelen af alle tilfælde af placentaløsning sker under fødslen
      • Ca. 50 % af tilfælde af placentaløsning, der fører til fødsel, optræder før uge 37+0. Det indebærer, at barnet bliver født prætermt. 
    • Perinatal død forekommer i 10-30 % af tilfældene. Den laveste risiko finder man i de mest veludviklede lande

    Ætiologi og patogenese

    • Placentaløsning begynder med blødning ind i decidua basalis (laget udenfor myometriet) med dannelse af decidualt hæmatom. I nogle tilfælde ophører blødningen og hæmatomet afgrænses. I andre tilfælde dissekerer hæmatomet sig videre, så yderligere placentavæv afløses og der opstår yderligere blødning. Evt. løsnes hele placenta
    • Årsagen til den initiale placentablødning kendes ikke, men det skyldes mest sandsynligt fejl i den fysiologiske transformation af spiralarterierne

    Illustration af partiel løsning af placenta henholdsvis med synlig vaginal blødning og okkult blødning 

    A: Partiel løsning af distale del af bagvægsplacenta med afløb til vagina.

    B: Partiel løsning af central del af bagvægsplacenta med okkult blødning.
     

    Illustration af total løsning af placenta

    A: Total løsning af bagvægsplacenta

    B: Total løsning af placenta fundus

    Disponerende faktorer4

    • Maternel hypertension 
    • Alvorlig præeklampsi 
      • Risikoen for abruptio i efterfølgende graviditeter er omtrent fordoblet, hvis der har været præeklampsi i første graviditet
    • Abruptio placentae i tidligere graviditeter
    • Cigaretrygning - Hvis også partner ryger fordobles risikoen 
    • Kokain- og amfetaminmisbrug
    • Større traumer
    • Vandafgang med hurtig udtømmelse af store mængder fostervand
    • Polyhydramnios 
    • Fødsel af første tvilling kan udløse efterfølgende løsning af tvilling B's placenta 
    • Præterm vandafgang (PPROM)
    • Væksthæmmet foster
    • Tidligere kejsersnit 
    • Ydre vending – er i meget sjældne tilfælde årsag til abruptio

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    DO450, DO458, DO459

    Patientinformation

    Hvad findes af skriftlig patientinformation

      Link til vejledninger

      • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

        Animation

          Illustrationer

          Plancher eller tegninger

          Kilder

          Referencer

          1. Ananth CV, Kinzler WL. Acute placental abruption: Pathophysiology, clinical features, diagnosis, and consequences UpToDate 2023.
          2. Tikkanen M. Etiology, clinical manifestations, and prediction of placental abruption. Acta Obstet Gynecol Scand. 2010; 89.; 732-40. Vis kilde
          3. Oyelese Y, Ananth CV.Acute placental abruption: Management and long-term prognosis UpToDate 2023.
          4. Tikkanen M. Placental abruption: epidemiology, risk factors and consequences. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica. 2011; 90.; 140-149. Vis kilde

          Supplerende læsning

           

          Fagmedarbejdere

          Lone Hvidman

          overlæge, ph.d., Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

          Anne Søndergaard

          speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

          Har du en kommentar til artiklen?

          Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

          Indhold leveret af

          Lægehåndbogen

          Lægehåndbogen

          Kristianiagade 12

          2100 København Ø

          DisclaimerLægehåndbogen