Abrasio corneae

Toke Bek

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Relevant traume med at "have fået noget i øjet"
  • Smerter, blefarospasme og tåreflåd
  • Kan være svært at se uden fluoresceinfarvning og spaltelampe

Behandling

  • Chloramphenicol salve og øjenklap indtil opheling. Dette konstateres ved at smerterne er forsvundet og læsionen ikke længere er fluoresceinfarvbar
  • Evt. parasympatolytisk øjendråbe for at eliminere ciliære spasmer
  • Evt. peroralt smertestillende

Henvisning

  • Store epiteldefekter (> 15 mm2)
  • Manglende symptombedring inden for et døgn
  • Kontaktlinseproblemer
  • Sekundære infektioner

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Anamnese og fund af fluoresceinfarvede defekter i hornhindeepitelet

Sygehistorie

  • Skademekanismen som f.eks. en fingernegl, en gren og lignende mod øjet
  • Smerter, lysskyhed, fremmedlegemefornemmelse og tåreflåd

Kliniske fund

  • Øjensmerter med blefarospasme, og ofte med tåreflåd
  • Undersøgelse er lettere efter overfladeanæstesi
  • Der er ofte conjunktival, evt. blandet, injektion
  • Området med abrasio ses at være mere mat sammenlignet med den øvrige corneaoverflade, som fremtræder blank og spejlende
  • Se altid efter eventuelle fremmedlegemer, også under øvre øjenlåg

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Fluoresceinfarvning - epiteldefekter farves af fluorescein

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ikke nødvendige, hvis diagnosen er sikker

Differentialdiagnoser

  • Andre traumatiske tilstande som fremmedlegeme og ætsskade
  • I nogle tilfælde kan skadesmekanismen opleves så bagatelagtig, at patienten knap har lagt mærke til den
  • Ikke traumatiske tilstande med et lignende klinisk billede keratitis
  • UV-keratitis (svejseøjne og sneblindhed)

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring og afventning af spontan opheling

Generelt om behandling

  • Smertelindring
    • I form af perorale analgetika
    • Eftersom de fleste corneale abrasioer heler op uden komplikationer, er smertelindring den vigtigste behandling
  • Øjenforbinding?
    • Erfaringen viser, at immobilisering af øjenlåget gør ophelingstiden mere behagelig for patienten
    • Nyere forskning viser imidlertid, at dette ikke forkorter ophelingstiden eller giver smertelindring
  • Infektionsprofylakse med antibiotika
    • Synes ikke at have nogen dokumenteret effekt, men da behandlingen er kortvarig, typisk 1-2 døgn, og gives udvortes, så anvendes den almindeligvis for at sikre mod sekundær infektion

Håndtering i almen praksis

  • Henvis til øjenlæge ved mistanke om tilstanden

Råd til patienten

  • Kontakte læge eller øjenlæge når man har fået noget i øjet, der har medført smerter, der ikke går over

Medicinsk behandling

  • Smertestillende
    • Chloramphenicol          
      • Mange bruger profylaktisk antibiotisk øjensalve, men der er sparsom dokumentation for effekten af dette2
      • Øjensalve smører øjet bedre end øjendråber
    • Lokalt NSAID?
      • Kan anvendes men effekten er begrænset
    • Overfladeanæstesi?
      • Må kun anvendes for at skabe så meget smertelindring, at det er muligt at undersøge øjet. Må ikke medgives til gentaget brug, da dette forsinker epitelhelingen og kan maskere progression af tilstanden og synstruende infektion

    Andre medicinske behandlinger

    • Ikke relevant

    Anden behandling

    • Kontaktlinser må ikke anvendes, før ophelingen er fuldstændig
    • Terapeutiske bandagelinser kan anvendes i visse tilfælde, men skal ordineres af en speciallæge 

    Forebyggende behandling

    • Generelle ulykkesforebyggende tiltag og brug af beskyttelsesbriller

    Henvisning

    • Store epiteldefekter (> 15 mm2)
    • Manglende symptombedring inden for et døgn
    • Kontaktlinseproblemer
    • Sekundære infektioner

    Opfølgning

    Plan

    • Kontroller er sjældent nødvendige. Patienten kan komme tilbage, hvis smerterne ikke forsvinder inden for 1 døgn
    • Forværring af symptomerne indicerer fornyet undersøgelse med henblik på fremmedlegeme eller dybere affektion af hornhinden

    Hvad bør man kontrollere

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Små mekaniske abrasioer kan hele op i løbet af få timer, men normalt tager ophelingen op til 1 døgn. Såfremt der er dybere skader i hornhinden, kan ophelingen tage flere dage7

    Komplikationer

    • Recidiverende corneal abrasio (erosio recidivans)
      • Gentagende dannelse af nye spontane epiteldefekter
      • Opstår typisk om morgenen, når øjnene åbnes
      • Behandles med neutral øjensalve om aftenen for at reducere adhæsionen mellem øjenlåget og det corneale epitel
      • Ved hyppige recidiver kan henvises til specialafdeling med henblik på laserbehandling

    Prognose

    • Er normalt god - heler spontant såfremt der ikke opstår komplikationer som f.eks. infektion
    • En sjælden gang kan forløbet blive protraheret med mange recidiverende corneale abrasioer

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Afskrabning af hornhindens epitel

    Forekomst

    • Hyppigt forekommende i almen praksis

    Ætiologi og patogenese

    • Corneal abrasio opstår almindeligvis efter et tangentielt traume, eksempelvis fra en gren, en fingernegl, eller en mascarabørste
    • Kontaktlinser kan også give abrasio ved uforsigtig håndtering eller langvarigt brug
    • Abrasio corneae heler inden for 24 timer. Såfremt symptomerne varer længere tid, er der risiko for involvering af hornhindestromaet
    • Dybere hornhindelæsioner kan med tiden give ardannelse og nedsat syn

    Hornhindens struktur og funktion2

    • Hornhinden består af en række højt specialiserede celler, som er beliggende i en ekstracellulær matrix. Hornhinden har tre hovedfunktioner:
      • At virke som en brydende linse. Ca. 2/3 af øjets brydende kraft ligger i hornhinden
      • At give øjet styrke fortil
      • At virke som en beskyttende barriere, dels mod infektion og dels mod solens ultraviolette lys
    • Hornhinden skal være fuldstændig transparent for at kunne bryde lyset optimalt. Derfor indeholder den ingen blodårer og ernæres ved diffusion fra tårefilmen på ydersiden og fra kammervæsken fra indersiden

    Disponerende faktorer

    • Aktiviteter, hvor der kan komme et fremmedlegeme mod øjet
    • Brug af kontaktlinser

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Illustrationer

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Wilson SA, Last A. Management of corneal abrasions. Am Fam Physician. 2004; 70.; 123-8. Vis kilde
    2. Dua HS, Forrester JV. Clinical patterns of corneal epithelial wound healing. Am J Ophthalmol. 1987; 104.; 481-9. Vis kilde

    Supplerende læsning

     

    Fagmedarbejdere

    Toke Bek

    prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen