Nethindeløsning

Toke Bek

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typiske prodromer med mange flyvende myg (glaslegemesammenfald), lysglimt (træk på nethinden med dannelse af rift) samt synssløring (blødning fra overrevet retinalt blodkar)
  • Senere fornemmelse af et gardin der trækkes for, typisk nedefra og op
  • Tilstanden er smertefri

Behandling

  • En isoleret rift kan i mange tilfælde behandles med laser fotokoagulation
  • Operation for at få nethinden på plads

Henvisning

  • Ved mange flyvende myg, lysglimt, synssløring eller gardinfornemmelse

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Indsnævret synsfelt, ophævet rød refleks og nedsat kontraktion af pupillen når den belyses.

Sygehistorie

  • Hurtigt indsættende smertefrit synstab, ofte perifert i synsfeltet. Centralsynet er bevaret, indtil macula afficeres
  • Patienten beskriver en skygge eller et slør, som følger øjenbevægelserne
  • Typisk beskrivelse - "som et gardin"
  • Synsfelt med indsnævret ydergrænse i en bestemt retning, oftest nedadtil
  • Nethindeløsningen udvikles oftest opad temporalt i nethinden og sjældnest nedad nasalt. Husk, at udfaldet i synsfeltet udvikles modsat, dvs. hyppigst nedefra
  • Forvarsel
    • Enkelte beskriver prodromer i form af lysglimt, synssløring eller mange flyvende myg i synsfeltet
    • En pludselig forøgelse af antallet af flyvende myg i synsfeltet ("floaters"), lysglimt (fotopsier) samt synssløring kan være et forvarsel om nethindeløsning - betyder, at patienten skal henvises akut til øjenlæge

Kliniske fund

  • Centralsynet er godt i de tidlige faser
  • Der kan påvises indsnævring af det perifere synsfelt modsat afløsningens beliggenhed

Supplerende undersøgelser i almen praksis (bedes udfyldt)

  • Bemærk om pupillerne trækker sig sammen, når det afficerede øje belyses (afferent pupildefekt)
  • Synsfelt for hånd (a.m. Donders)

Oftalmoskopi ved øjenlæge

  • Den røde fundusrefleks er svagere eller helt væk i det område, som er løsnet (sammenlign øjnene)
    • En del af nethinden ses at være grålig og uigennemsigtig, men kan ses tydeligt med høje plusværdier i oftalmoskopet
  • Karrene virker mørkere i dette område
  • Nethinden kan bølge når bulbus bevæger sig ved øjenbevægelser
  • Rifter i nethinden kan være vanskelige at se, men er karakteriseret ved at choroidea skinner rødt igennem

Andre undersøgelser hos øjenlægen

  • Spaltelampe eller 3-spejls undersøgelse, som giver mulighed for at visualisere nethindens periferi
  • Ultralyd B-skanning

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • At bevare synsfunktionen bedst muligt

Generelt om behandlingen

  • Laser, cryopexi eller kirurgisk behandling på øjenafdeling

Håndtering i almen praksis

  • Være opmærksom når typiske symptomer beskrives ved telefonisk henvendelse
  • Akut henvisning til øjenlæge ved mistanke om nethindeløsning

Råd til patienten

  • Vær opmærksom på de typiske symptomer med mange flyvende myg, lysglimt, synssløring eller gardinfornemmelse
  • Kontakt øjenlæge ved ændringer i synet

Medicinsk behandling

  • Nethindeløsning kan ikke behandles medicinsk

Andre medicinske behandlinger

  • Ikke relevant

Anden behandling     

  • Hvis nethindeløsningen breder sig, vil den kunne involvere makulaområdet. Restitutionen vil da tage betydeligt længere tid, og synsprognosen er dårligere
  • På øjenafdeling - operation

Kirurgi

  • Formålet er at mindske den vitroretinale traktion og lukke retinale huller og rifter
  • Skleral "buckling"
    • Der foretages ofte vitrektomi for at fjerne traktion fra corpus vitreum mod hulområdet
    • Der placeres ofte en silikoneplombe over hulområdet uden på sclera
    • Ved at stramme suturer hen over plomben vil denne imprimere sklera, som derved kommer til at ligge op ad hullet
    • Nethinden bringes til at være tilliggende i 85-90 % af tilfældene

Forebyggende behandling

  • Forebyggelse er vigtig for at undgå nethindeløsning
  • Beskyttelsesbriller kan være nyttige, når man dyrker kontaktidræt
  • Patienter, som får foretaget intraokulær kirurgi, f.eks. for katarakt, bør informeres om symptomer og tegn på nethindeløsning

Henvisning

  • Patienten henvises akut til øjenafdeling. Hurtig behandling er helt afgørende for prognosen

Opfølgning

  • Varetages af øjenlæge

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ubehandlet medfører nethindeløsning blindhed

Komplikationer

  • Blindhed

Prognose

  • Operation lykkes i 85-90 % af de primære nethindeløsninger, mens resultaterne er noget dårligere, når der er opstået vitreoretinal traktion
  • Synsprognosen for det afløste område afhænger af, hvor længe nethinden har været løs
  • Hvis macula har været afløsnet, kan synsstyrken ende på alle niveauer mellem total blindhed og normalt syn - derfor haster det med at operere patienter, hvor centrum er truet
  • Kirurgi er mislykket hos 5-10 % på grund af dannelse af arvæv på nethindeoverfladen i ugerne efter indgrebet
    • Arvævet kan også føre til ny nethindeløsning senere i forløbet (proliferativ vitreoretinopati)
    • Synsprognosen er da betydeligt ringere

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Betegnes også amotio retinae
  • Afløsning af nethindens sanselag fra det underliggende pigmentepitel. Tilstanden fører hurtigt til degeneration af fotoreceptorerne
  • Varigt synstab kan forebygges ved tidlig diagnostik og behandling

Forekomst

  • Incidens: 1:10.000 per år
  • Risikoen tiltager med alderen
  • Nethindeløsning på det ene øje giver en øget hyppighed for, at tilstanden også opstår på det andet øje

Ætiologi og patogenese

  • Det skelnes mellem exsudativ, traktionsbetinget og rhegmatogen nethindeløsning
  • Exsudativ
    • Skyldes akkumulation af væske pga. hydrostatisk, inflammatorisk eller neoplastisk betinget effusion
    • Vellykket behandling af grundlidelsen giver god synsprognose
  • Traktionsbetinget
    • Opstår som følge af træk på nethinden fra centripetale kræfter, først og fremmest fibrose
    • Fibrosen kan være en følge af tidligere blødning, traumer, kirurgi eller inflammation
    • Synsprognosen er ofte dårlig
  • Rhegmatogen (forårsaget af udrift i nethinden)
    • Er den hyppigste form for nethindeløsning og skyldes aldersbetinget sammenfald af corpus vitreum, som trækker på nethinden
    • Alle mennesker vil opleve sammenfald af glaslegemet på et tidspunkt i livet, men det er kun i få af tilfældene, at dette resulterer i en udrift i nethinden, som fører til nethindeløsning
      • Livstidsprævalensen for nethindeløsning ved 85 års alderen er beregnet til ca. 3 %

Primær nethindeløsning

  • Det normale aldersbetingede sammenfald af øjets glaslegeme fører i nogle få tilfælde til udrift af nethinden
  • Dele af glaslegemet flyder ind bag sansecellelaget og forårsager afløsning af nethinden

Sekundær nethindeløsning

  • Afløsning som følge af patologiske processer i nethinden, f.eks. efter infektion, blødning, større traumer eller tumorer

Disponerende faktorer

Primær nethindeløsning

  • Tidligere nethindeløsning på det andet øje
  • Høj alder
  • Myopi forekommer hos 55 % af tilfældene med ikke-traumatisk nethindeløsning
  • Familiær ophobning

Sekundær nethindeløsning

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

 H33.0

Patientinformation

  • Jævnlig kontrol af begge øjne hos øjenlæge

Link til skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Supplerende læsning

  1. Retinal Detachment.Blair K, Czyz CN. 2020 Aug 8. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2020 Jan–. PMID: 31855346
  2. Retinal detachment following cataract phacoemulsification-a review of the literature.Qureshi MH, Steel DHW.Eye (Lond). 2020 Apr;34(4):616-631
  3. Advances in the treatment of rhegmatogenous retinal detachment.Liao L, Zhu XH.Int J Ophthalmol. 2019 Apr 18;12(4):660-667.

Fagmedarbejdere

Toke Bek

prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen