Thyreoidea Associeret Orbitopati (TAO)

Toke Bek

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Exoftalmus på baggrund af thyreotoxicose

Behandling

  • Relevant behandling af den endokrinologiske forstyrrelse
  • De orbitale gener skal behandles, såfremt der er mistanke om synspåvirkning, lukkedefekt eller nedsat motilitet af øjnene med dobbeltsyn

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Klassisk autoimmun tilstand associeret med hyperthyreose
  • Varierende symptomer, se NOSPECS klassifikationen nedenfor
  • I lette tilfælde hævelse og rødme af øjenlåg og conjunctiva
  • Exoftalmus er en klinisk diagnose med øjenlågsretraktion og ændringer i det retrobulbære væv, særligt de ydre øjenmuskler
  • I 10-20 % af tilfældene optræder der øjenforandringer før debut af Thyreoidea Associeret Orbitopati 

Sygehistorie

  • Symptomerne afhænger af sygdommens aktivitet og sværhedsgrad
  • Øget lysfølsomhed og senere fremmedlegemefornemmelse i øjnene
  • Andre symptomer er smerte, trykkende fornemmelse og følelse af besvær med at bevæge øjnene, tåreflåd og evt. dobbeltsyn
  • Ændret udseende af øjne eller øjenlåg
  • Sløret syn - kan skyldes forandringer i forreste del af øjet, tåreflåd o.l., men kan også være tegn på kompression af n. opticus
  • Den maksimale aktivitet af orbitasygdommen kommer typisk, når aktiviteten af thyreoideasygdommen er aftagende
  • Øvrige symptomer som ved hyperthyreose

Kliniske fund

  • Øjenlågsretraktion, hvor corneas øvre kant er synlig, og øvre øjenlåg ikke følger med, når patienten ser ned
  • Hævelse og rødme af conjunctiva
  • Exoftalmus, ofte asymmetrisk, nogle gange dog ensidigt. Hos patienter med stramt septum orbitale kan exoftalmus være begrænset eller fraværende 
  • Dobbeltsyn kan forekomme pga. infiltration i de extraoculære muskler
  • Forandringer i corneaepitelet ved inkomplet lukning af øjenlågene

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Thyreoideastatus - FT4, TSH
  • TSH-receptor antistoffer (TRAb

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • CT og MR kan differentiere mellem TAO og orbital tumor af anden årsag
    • Typisk er flere muskler forstørrede/ødematøse i begge orbitahuler, oftest mediale og inferiore rectusmuskel

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Undgå nedsat syn og andre øjenskader

Generelt om behandlingen

  • Almindelig behandling af hyperthyreose
    • Normalisering af stofskiftet fører som regel til bedring af øjensymptomerne
  • De fleste patienter oplever kun lettere grad af sygdom, som kun kræver symptomatisk behandling i form af briller, kunstige tårer samt at man undgår irritation, f.eks. ved at tildække øjnene under søvn
  • Medicinsk behandling
    • 10-35 % af patienterne med øjengener har behov for medicinsk behandling
    • Målet er at dæmpe det immunologiske respons
    • Behandlingen er højdosis steroid eller strålebehandling
  • Kirurgi er aktuelt, såfremt der er synstruende forandringer

Håndtering i almen praksis

  • Følges primært ved endokrinolog og øjenlægen, ved afslutning derfra skal der foreligge en plan, som egen læge kan følge

Råd til patienten

  • Rygestop
    • Rygning påvirker forløbet af øjensygdommen i væsentlig grad
    • Rygere har dårligere og forsinket effekt af behandlingen
  • Kunstig tårebehandling, hvis øjenspalten ikke kan lukkes (lagoftalmus)

Medicinsk behandling

  • Behandle hyperthyreosen
  • Profylakse og behandling af keratitis e lagophthalmo (keratitis pga. manglende lukning af øjenlåget)
  • Steroider i høje doser - styres af endokrinolog, jf. nedenfor

Steroider

  • Intravenøs pulsterapi med methylprednisolon er mere effektivt end peroral behandling, hvis effekten skal være akut
    • Initialt 500-1000 mg per uge, behandling i 10-12 uger
    • Responset kommer almindeligvis inden for et par dage og giver mulighed for identifikation af non-responders
  • Observationelle studier viser, at steroider dæmper den akutte inflammation hos 33-66 % af patienterne - hvilket gør placebokontrollerede studier uetiske

Andre medicinske behandlinger

  • Ved manglende effekt af steroid kan forsøges cytostatikum

Anden behandling

  • Ikke relevant

Orbital radioterapi

  • Behandlingen er kontroversiel, men kan være aktuel ved manglende respons på steroider 
  • Studier tyder på usikker effekt af behandlingen

Kirurgi

  • Kirurgisk - dekompression; (mindske orbitas vævsindhold) er aktuelt ved tegn til opticusneuropati og manglende effekt af steroider
  • Øjenmuskelkirurgi og øjenlågskirurgi er også aktuelt, når sygdommen ikke længere er i aktiv fase. Her vil indgrebet være målrettet den fibrose, der opstår efter ophelingen af den inflammatoriske tilstand

Forebyggende behandling

  • Exoftalmus skyldes en autoimmun proces i det retrobulbære væv og kan ikke nødvendigvis forebygges ved medikamentel behandling af hyperthyreosen

Henvisning

  • Thyreotoxikose ledsaget af exoftalmus henvises til endokrinologisk afdeling
  • Synsforstyrrelser kræver øjeblikkelig henvisning. Kortere varighed af synstabet øger chancerne for god effekt af iværksat behandling

Opfølgning 

Hvad bør man kontrollere

  • Thyreoideafunktion, TSH og evt. T4
  • Visus
  • Øjentrykket

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Processen brænder som regel ud i løbet af 1-3 år
  • Forandringerne kan være reversible, men varige forandringer af øjenlåg, øjets stilling og bevægelighed og i værste fald visusreduktion kan forekomme

Komplikationer

  • Keratitis
    • Keratitis e lagophthalmo - kan være en konsekvens af, at øjenlåget ikke kan lukkes
  • Opticusatrofi og varig synsnedsættelse ved kompressionssyndrom
  • Sekundært glaukom
    • Kan være komplikation til udtalt exoftalmus med cirkulationsforstyrrelser
  • Oftalmoplegi med dobbeltsyn
  • Kosmetiske forandringer kan være meget generende

Prognose

  • Ubehandlet kan udtalt exoftalmus give opticusatrofi og sekundært glaukom som følge af cirkulationsforstyrrelser i og omkring øjet
  • Efter behandling har mere end halvdelen af patienterne dobbeltsyn, mere end 1/3 er utilfredse med øjnenes udseende, og omkring 1/4 har nedsat synsstyrke
  • Korrektion af sekundær strabismus med kirurgi eller med prismebriller kan oftest eliminere dobbeltsynet - i det mindste i primærstillingen

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Øjenforandringer ved hyperthyreose
  • Tilstanden er ubehagelig, smertefuld, kosmetisk hæmmende og kan true synet

Gradering

 NOSPECS klassifikationen:

  1. (N) No signs. Ingen symptomer eller tegn
  2. (O) Only lid symptoms. Retraktion af øvre øjenlåg eller proptose til 22 mm, ingen subjektive symptomer
  3. (S) Swelling. Hævelse af bløddele i huden
  4. (P) Proptose > 22 mm
  5. (E) Eye muscle affection. Affektion af øjenmusklerne
  6. (C) Corneal affection. Affektion af cornea
  7. (S) Severe symptoms. Synstab som følge af kompression af synsnerven

Forekomst

  • Prævalensen af TAO er 1,85 / 1.000 af baggrundspopulationen og prævalensen af øjensymptomer blandt disse er ca. 25-50 %
  • 3-5 % af TAO patienterne udvikler alvorlig øjensygdom
  • Er hyppigst blandt kvinder, oftest unge eller midaldrende
  • Næsten alle patienter med TAO har forhøjet stofskifte, men kun ca. 2/3 af patienter med forhøjet stofskifte udvikler også TAO

Ætiologi og patogenese

  • Autoimmun proces i de retrobulbære væv, specielt i de ydre øjenmuskler og det orbitale bindevæv
    • Der er ingen sammenhæng med plasma T3 og T4
  • Evt. dobbeltsyn skyldes bevægeindskrænkning (restriktiv skelen), fordi det orbitale væv og øjenmusklerne infiltreres af lymfocytter med heraf følgende inflammation og hævelse
    • Lignende forandringer opstår også i øjenlåget og det forreste periorbitale væv
  • I ekstreme tilfælde kan kompression af synsnerven føre til blindhed

Disponerende faktorer

  • Tobaksrygning
    • Er den vigtigste risikofaktor for TAO, og rygere har 7-8 gange større risiko for at udvikle tilstanden end ikke-rygere
  • Køn
    • Kvinder har fem gange højere risiko for TAO end mænd2
  • Radiojodbehandling
    • Synes at kunne føre til en opblussen af øjensymptomerne, men det er uklart, i hvilket omfang dette sker

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad du bør informere patienten om

    • Orbital biopsitagning og dekompression foretages i det højt specialiserede center på øjenafdelingerne ved Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital

    Link til patientinformation

    Patientorganisationer

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

       

    Illustrationer

    Billeder

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Terwee C, Wakelkamp I, Tan S, Dekker F, Prummel MF, Wiersinga W. Long-term effects of Graves' ophthalmopathy on health-related quality of life. Eur J Endocrinol. 2002; 146.; 751-7. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Toke Bek

    prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen