Ætsskade på øjet

Toke Bek

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Smerter, synssløring, rødt øje efter at have fået væske i øjnene skal give mistanken

Behandling

  • Umiddelbar start på skylning af øjets overflade, som skal fortsættes mindst en halv time
  • Efterfølgende kloramfenikol øjensalve og øjenklap

Henvisning

  • Akut til øjenafdeling

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Sygehistorie

  • Ætsskade skal mistænkes ved enhver form for væskesprøjt, som svier
  • Basiske stoffer er farligst - f.eks. ammoniak, læsket kalk, cement og kaustisk soda
  • Bortset fra organiske opløsningsmidler i gasform, giver alle ætsskader umiddelbart symptomer i form af smerte, rødt øje, lysskyhed, fremmedlegemefornemmelse og tåreflod

Kliniske fund

  • Reflektorisk blefarospasme er en almindelig reaktion
  • Chemosis og corneale epiteldefekter er som regel lette at se ved fluoresceinfarvning
  • Vær opmærksom på at skader, der omfatter hele cornea, kan være vanskelige at se, da fluoresceinfarvningen i sådanne tilfælde er jævn over hele cornea
  • Et afficeret øje, som fremtræder hvidt efter eksponering for base, kan tyde på alvorlig skade, fordi der er iskæmi i de conjunktivale og sclerale kar

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus

  • Undersøgelse i spaltelampe

Differentialdiagnoser

  • Traumer af anden årsag end ætsning

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Hindre udvikling af varige corneaskader

Generelt om behandlingen

  • Primærbehandling med umiddelbar øjenskylning
  • Fremskaf oplysninger om stoffet
  • Syre skal ikke anvendes til at behandle en baseætsning og vice versa

Håndtering i almen praksis

  • Ved mistanke om tilstanden, start skylning med det samme og henvis herefter akut til øjenafdeling

Råd til patienten

  • Start skylning med rigelige mængder vand
  • Eventuelt kan patienten ligge på ryggen, mens førstehjælperen kontinuerligt hælder vand i det skadede øje
  • Øjnene skal aktivt holdes åbne for at sikre effektiv skylning
  • Der bør skylles så længe som muligt, og i minimum 30 minutter, og ved en baseætsning uafbrudt til patienten kan ses af en øjenlæge1
  • Behandling af ætsskader i øjet er umiddelbar skylning af øjet med et stort væskevolumen. Ved mistanke om alvorlig ætsskade bliver patienten almindeligvis henvist til øjenafdeling, og øjet bliver skyllet kontinuerligt i mindst en halv time
  • Det kan af og til være vanskeligt at bedømme den ætsende virkning af enkelte stoffer og den deraf følgende risiko for øjenskade
  • Langvarig skylning kan opleves som ubehageligt for patienten

Medicinsk behandling

Ved ankomsten til akutmodtagelsen gøres følgende

  • Ved ankomsten afbrydes skylningen kortvarigt
  • Dryp med et lokalanæstetikum
  • Inspicer fornices og fjern eventuelle fremmelegemer med en vatpind
  • Fortsæt derefter skylningen
  • Dilatation af pupillen kan bidrage til smertelindring i efterforløbet
  • Chloramphenikol øjensalve med okklusionsbandage lægges på og beholdes til næste dag

Smertelindring

  • Morfika er ofte nødvendige ved større skader

Andre medicinske behandlinger

  • Kloramfenikolsalve for at hindre sekundærinfektion

Anden behandling

  • Ikke relevant i det akutte stadium

Kirurgi

  • Flere kirurgiske metoder kan anvendes til rekonstruktion af øjets overflade og stimulering af helingsprocessen efter ætsskader
  • Transplantation af limbale stamceller med eller uden samtidig transplantation af amnionmembran har vist sig at være gunstig for skader i hornhinden og i øjets forreste afsnit
  • Efter at skaden er ophelet, kan hornhindetransplantation være en aktuel behandling for at bedre synskvaliteten

Henvisning

  • Ved alle former for baseætsning skal vagthavende øjenlæge kontaktes umiddelbart uanset tidspunktet på døgnet
  • Der skal foretages skylning umiddelbart og under transporten. Der kan anvendes postevand eller anden ikke ætsende væske, som haves ved hånden
  • Kontrolleret brug af lokalanæstesi er ofte nødvendig
  • Anden påviselig ætsskade henvises også ufortøvet

Opfølgning

Plan

  • Hvis patienten ikke er henvist til øjenlæge, bør patienten kontrolleres inden for et par døgn

Hvad bør man kontrollere

  • Se efter tegn på progression af ætseskaden
  • Se efter tegn på infektion

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Syre giver oftest overfladiske corneaskader
  • Baser giver oftere penetrerende skader
  • Organiske opløsningsmidler giver som regel overfladiske epitelskader
  • Læsket kalk reagerer med vand i øjet og danner kalciumhydroxid og energi (varme)
  • Tåregas affyret på nært hold giver overfladiske, og af og til også dyberegående, skader i cornea
  • Umiddelbar skylning af øjet har stor betydning for det kliniske forløb og for prognosen2

Komplikationer

  • Uklar cornea
  • Symblepharon - strenglignende sammenvoksninger i conjunktiva
  • Sekundært glaucom

Prognose

  • Især basepåvirkning kan give alvorlige skader på cornea
  • Skadens omfang afhænger af pH-værdien, koncentration af væsken og den tid, som er gået, inden skylningen er påbegyndt
  • Alvorlige ætsskader medfører en dårlig synsprognose

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Skader på bulbus forårsaget af ætsende stoffer, som syrer og baser
  • Skaden kan føre til synstruende komplikationer

Forekomst

  • Ætseskader på øjet er mindre hyppige i almen praksis, men ses hyppigt i Lægevagten
  • Yngre mennesker synes at være mest udsatte

Ætiologi og patogenese

  • Skadeligt er specielt stærkt ætsende alkaliske stoffer som base, ammoniak og læsket kalk, samt stærke syrer som svovlsyre, saltsyre og flussyre
  • Ætsskadens sværhedsgrad vil afhænge af typen, mængden og koncentrationen af det kemiske stof, som rammer øjet, og den tid der går, før man starter skylningen af øjets overflade
  • Fraset flussyre er baser farligere end syrer, da skaden her er penetrerende

Patogenesen

  • Stærkt basiske stoffer som lud og ammoniak penetrerer meget hurtigt hornhinden og diffunderer ind i øjets forreste segment
  • Både i hornhinden, kammervæsken og linsen kan der påvises umiddelbare metaboliske ændringer efter en baseætsning, blandt andet et fald i koncentrationen af askorbat og citrat
  • I conjunctiva og sclera fører alvorlige ætsskader til aflukning af de pericorneale kar med iskæmiudvikling
  • Skader på de perilimbale celler har vist sig at være af stor betydning for, om der kan opnås god sårheling
  • Det inflammatoriske respons, som optræder efter den akutte fase med infiltration af leukocytter og ændret enzymaktivitet, fører til destruktive forandringer af øjets strukturer og til karnydannelse
  • Resultatet kan blive betydeligt nedsat synsfunktion eller blindhed

Disponerende faktorer

  • Småbørns leg med vaskemidler o.l.
  • Arbejde med ætsende stoffer uden anvendelse af værnemidler
  • Afsyring, rengøring, rensning af siloer og tanke, samt laboratoriearbejde er hyppige årsager

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Primær behandling i form af skylning

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Shields SR. Managing eye disease in primary care. Part 3. When to refer for ophthalmologic care. Postgrad Med. 2000; 108.; 99-106. Vis kilde
  2. Midelfart A, Hagen YC, Myhre GB. [Chemical burns to the eye]. Tidsskr Nor Laegeforen. 2004; 124.; 49-51. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Toke Bek

prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen