Laserbehandling af refraktionsanomali

Toke Bek

speciallæge

Basisoplysninger

Baggrund

  • De hyppigste former for refraktionsanomali kan korrigeres ved laserbehandling af hornhinden
  • De dominerende operationsmetoder kaldes SMILE (small incision lenticule extraction) og LASIK (laser in situ keratomileusis)
    • Formålet med dette indgreb er at reducere afhængigheden af briller og kontaktlinser
  • Andre operationsmetoder er PRK (photorefraktiv keratektomi)  
    • Ved PRK foretages laserbehandlingen direkte på hornhindens overflade
    • Der er ikke væsentlig forskel på langtidsresultatet efter en ukompliceret operation med PRK, LASIK eller SMILE teknik, men sidstnævnte har færre bivirkninger

Indikationer og kontraindikationer

  • Nærsynethed
    • Er den hyppigste indikation
    • Forekomsten af nærsynethed hos danskere over 18 år er 20-30 %
    • Hos personer med meget nærarbejde er forekomsten dog højere
    • Det er således et betydeligt antal personer, der er potentielle kandidater til laserbehandling af nærsynethed
  • Indikationer
    • Indikationerne for behandling kan være
      • bestemt af behovet for at undvære briller,
      • være knyttet til udøvelse af bestemte typer af hobby eller sport, 
      • være begrundet i uddannelses- og erhvervsmæssige forhold, som er uforenelige med større refraktionsanomalier
    • Yderligere kan det være en indikation at have generende anisometropi, enten medfødt eller som en følge efter øjenkirurgiske indgreb
  • Hvor stor en refraktionsanomali kan korrigeres?
    • Er afhængig af hornhindens tykkelse og pupilstørrelsen i mørke 
    • Nærsynethed
      • Man kan sjældent korrigere nærsynethed over - 10 dioptrier (D)
    • Astigmatisme
      • Man kan korrigere astigmatisme op til ca. 6 D
      • Astigmatismen kan også være kombineret med nærsynethed eller langsynethed
  • Alder
    • Man skal være mindst 18 år
    • Stabil refraktion gennem 1-2 år er en fordel
    • Uden for hospitalssystemet behandles der imidlertid en del unge nærsynede (fra 18-årsalderen), som ønsker indgrebet foretaget af uddannelsesmæssige eller kosmetiske årsager, selv om refraktionsanomalien ikke er stabiliseret helt
    • Disse patienter skal informeres om, at der kan udvikles yderligere nærsynethed senere i livet1
    • Fra midten af trediverne vil man oftest anbefale en anden form for refraktionskirurgisk indgreb
  • Kontraindikationer
    • Presbyope patienter med godt afstandssyn skal ikke henvises. Man kan ikke "bortoperere" læsebrillerne
    • Okulære kontraindikationer er bl.a. keratoconus, tidligere herpeskeratitis og Sjögrens syndrom
    • Tynd hornhinde

Indgreb

  • Teknisk beskrivelse
    • Operationen er en kombination af et mikrokirurgisk indgreb på hornhinden (lamellær keratotomi), og et efterfølgende laserkirurgisk rettet mod at ændre hornhindens form
    • Ved SMILE operation udskæres den linse som skal fjernes inde i hornhindestromaet med en femtosekundlaser, uden at overfladen brydes. Herefter fjernes den udskårne vævslinse gennem en lille incision i hornhinden
    • Ved LASIK operation løsnes en overfladisk hængslet hornhindelap (9-10 mm i diameter og ca. 160 µm tyk) med et specialkonstrueret instrument (mikrokeratom) eller med en speciel laser (femtosekund laser). Hornhindelappen løftes, og laserbehandlingen foregår herefter i hornhindens stroma
    • Behandlingen udføres med en excimerlaser. Til sidst lægges hornhindelappen tilbage, hvor den fæstnes uden, at der er behov for suturer. Bowmans membran med epitelet bevares intakt
  • Organisering
    • Indgrebet foretages ambulant
    • I mange tilfælde kan begge øjne opereres i samme seance
    • Indgrebets varighed er 5-10 minutter på hvert øje
    • Det foregår i dråbeanæstesi og er smertefrit
    • Patienten opholder sig 30-60 minutter i afdelingen efter operationen 
    • Patienten kan herefter forlade afdelingen, men skal holde sig i ro resten af dagen

Forløb

  • De første postoperative døgn
    • Patienten ser oftest klart lige efter operationen, men der kan være let irritation i øjet, evt. med tåreflåd 
    • Det er meget sjældent, at man ikke kan køre bil uden briller den første postoperative dag (visus > 0,5), når målet med behandlingen er emmetropi
    • Man drypper øjnene hyppigt med et kombinationspræparat (kortikosteroid/antibiotika) i 3-4 dage
    • Synet bliver herefter bedre i de efterfølgende dage eller uger 
  • Resultat
    • Refraktionen er stabil i løbet af 3-6 måneder
    • Målet med behandlingen er i de fleste tilfælde et godt afstandssyn uden korrektion
    • Nogle patienter ønsker dog at blive korrigeret til let nærsynethed
    • Resultaterne er gode, selv ved behandling af sværere grader af nærsynethed (- 6 til - 10 D)
    • Den gennemsnitlige refraktion efter et år var i en undersøgelse - 0,76 D (SD ± 0,99 D)
  • Bivirkninger
    • En almindelig bivirkning efter refraktiv kirurgi er generende blændingsgener i mørke (fornemmelse af stjerne og/eller halo omkring skarpe lyskilder)
    • I en undersøgelse, hvor den gennemsnitlige korrektion før operationen var -10 D, angav 8,8 % problemer med at køre i mørke efter operationen2
    • Til trods for dette rapporterede 97,9 % af patienterne, at de var tilfredse med det operative resultat

Komplikationer

    Tidlige postoperative komplikationer

    • Tidlige komplikationer er folder i hornhindelappen (ved LASIK) og diffus lamellær keratopati, som er en ikke-infektiøs inflammation omkring snitfladen i hornhinden
    • Infektioner forekommer meget sjældent (under 1 promille)

    Sene komplikationer

    • LASIK: LASIK-induseret neurotrofisk epiteliopati 
      • Hos enkelte (ca. 1 %) er tilstanden meget generende og kan vare i måneder til år
      • Det tager mere end seks måneder, inden hornhindesensibiliteten normaliseres efter en LASIK-operation, hvilket giver problemer med blinkrefleksen og den afferente neurale refleks fra øjets overflade til tårekirtlen
    • LASIK og PRK: Indvækst af epitelceller under hornhindelappen
      • Kan forekomme
      • Hvis cellerne breder sig mod centrum, vil patienten mærke nedsat syn og blændingsgener
      • I disse tilfælde skal cellerne fjernes
      • Ubehandlet kan der udvikles uklarheder
      • Komplikationen optræder fra nogle uger til måneder efter indgrebet
    • SMILE, LASIK og PRK: Iatrogen keratektasi
      • Fjerner man for meget væv fra hornhinden, kan man inducere en tilstand med udbuling af hornhinden
      • Med tiden (måneder til år) bliver patienten meget nærsynet
      • Behandlingen for dette er i alvorlige tilfælde lamellær hornhindetransplantation
      • Det er faren for denne komplikation, som begrænser størrelsen af den refraktionsanomali, man kan korrigere hos den enkelte patient3

    Patientinformation

    Kilder

    Referencer

    1. McGhee CN, Craig JP, Sachdev N, Weed KH, Brown AD. Functional, psychological, and satisfaction outcomes of laser in situ keratomileusis for high myopia. J Cataract Refract Surg. 2000; 26.; 497-509. Vis kilde
    2. McGhee CNJ, Craig JP, Sachdev N, Weed KH, Brown AD. Functional, psychological, and satisfaction outcomes of laser in situ keratomileusis for high myopia. J Cataract Ref Surg. 2000; 26.; 497-509. Vis kilde
    3. Pedersen OØ. Laser in situ keratomileusis with the Carriazo-Barraquer microkeratome: corneal flap thickness and preventing keratectasia. I: LASIK: tricks and pearls with different microkeratomes. Boston. Physician Education. 2001.

    Fagmedarbejdere

    Toke Bek

    prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen