Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Typisk sygehistorie og kliniske fund
- Bakterielle infektioner er typisk ledsaget af pusdannelse
Sygehistorien
- Debuterer ofte på det ene øje, hvorefter det andet øje som regel smittes efter 1-2 døgn
- Irritation, svie, kløe, fremmedlegemefornemmelse og sekretion
- Sammenklistrede øjne efter søvn, særligt ved bakteriel conjunktivitis
- Subconjunktival blødning
- Typisk for infektion med Coxsackie- eller Enterovirus
- Ofte epidemisk optrædende
Kliniske fund
- Conjunktival injektion
- Rødmen er mest udtalt på indersiden af øjenlågene og perifert på øjeæblet, mens der er mere blegt ind mod randzonen af hornhinden
- Visus skal være upåvirket, når sekretet er blinket væk
- Små conjunktivale blødninger og hævelse af øjelåget er hyppigt forekommende
- Adenovirus kan give specielt udtalt conjunktivitis med hævelse af øjenlågshuden
Bakteriel conjunktivitis
- Medfører oftest mukopurulent sekret
- Medfører i mange tilfælde papillær reaktion på conjunktiva palpebrae
- Conjunktivitis forårsaget af H influenzae er ofte et led i en systemisk infektion, herunder øvre luftvejsinfektion og feber. I disse tilfælde må man give både lokal og systemisk behandling
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Mikrobiologisk undersøgelse:
- Anbefales altid hos nyfødte
- Klamydia- eller gonokok-infektion
- Virusdyrkning såfremt der er eksponering for herpes simplex virus
- Ved svær conjunktivitis - og særligt når der er feber
- Ved mistanke om epidemi: prøvetagning mod virus eller bakterier af 2-3 patienter
- Hos kontaktlinsebærere seponeres kontaktlinserne, til tilstanden er i ro
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
- Konfokal mikroskopi hvis diagnosen er uafklaret
Differentialdiagnoser
- Forskellige typer af conjunktivitis
- Adenovirusfremkaldt keratoconjunktivitis
- Klamydiaconjunktivitis
- Keratitis
- Epiteldefekt farves med fluorescein
- Forbliver oftest ensidig
- Rødmen er mest udtalt i randzonen af hornhinden (ciliær eller pericorneal injektion), men der kan være blandingsinjektion
- Iridocyklitis
- Medfører som regel betydelig lysskyhed med rigeligt, klart tåreflod
- Såfremt der er bagre synekier, er pupillen lille og eventuelt uregelmæssig
- Forbliver oftest ensidig
- Rødmen er mest udtalt i randzonen af hornhinden (ciliær eller pericorneal injektion), men der kan være blandingsinjektion
- Allergisk conjunktivitis
- Ledsages af udtalt kløe
- Chemosis (konjunktivalt ødem) ses ofte
- Klar tåresekretion
Behandling
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen
I svære tilfælde, og efter konkret lægeligt skøn, kan der iværksættes antibiotisk behandling for at reducere generne
Antibiotisk behandling reducerer ikke smittefaren, da barnet ofte vil have smittet videre, inden behandlingen startes
Epidemier i børnehaver er ofte virale, og smitter let, men tilstanden er selvlimiterende
Ved bakteriel infektion kan gevinsten ved lokale antibiotika være, at der opnås hurtigere symptomfrihed og smittefrihed. Antibiotika kan derfor gives, når der observeres rigelig purulent sekretion
Det anbefales at se tiden an ved mere moderat infektion, som er det hyppigste
Håndtering i almen praksis
Hvornår skal man ikke give antibiotika
- Ved sekretion fra øjet hos børn uden tydelig pusdannelse i conjunktiva
- Ved tørt øje eller ved tåreflåd hos voksne uden infektionstegn
- Ved ukompliceret conjunktivitis er der ikke entydig positiv effekt af antibiotisk behandling, sammenlignet med placebo
Børnehave/dagpleje
- Der er ikke grund til at antage, at smitterisikoen ved let eller moderat conjunktivitis reduceres ved, at børn bliver hjemme fra børnehave eller dagpleje. Kun ved kraftig infektion med rigelig pusdannelse bør barnet holdes hjemme, indtil pusdannelsen er aftaget
- Iværksættelse af antibiotisk behandling medfører, at smittefaren hurtigt ophører. Børn kan komme i institution efter, at antibiotisk behandling er opstartet
- Det kan være vanskeligt at skelne mellem viral og bakteriel conjunktivitis hos børn. Mange børn bliver derfor behandlet med antibakterielle øjendråber ved klinisk conjunktivitis
- Smittefaren ved adenovirusinfektion påvirkes ikke af antibiotisk behandling
Råd til patienten
- Information om risici for smitte
- Patienten anbefales hyppig håndvask og brug af eget håndklæde
- Et døgn efter behandlingsstart er bakteriel conjunktivitis ikke længere smitsom
- Ved rødt øje hos en kontaktlinsebærer skal brugen af linsen afbrydes, og det skal undersøges, om denne er årsag til infektionen
Medicinsk behandling
Nyfødte
- Der skal tages podning og eventuelt konfereres med pædiater eller oftalmolog
- Chloramphenicol øjendråber x 4-6, mens der afventes prøvesvar
Små børn
- Vurder om antibiotisk behandling skønnes nødvendig
- Epidemier i børnehaver er ofte virale. Tilstanden smitter let, men er selvlimiterende
- Podning ved svær purulent sekretion, og specielt ved feber, eller vedvarende infektion
- Ved bakteriel infektion kan gevinsten ved lokale antibiotika være tidligere symptomfrihed og smittefrihed. Antibiotika kan derfor gives med det samme ved rigelig purulent sekretion
- Barnet henvises til øjenlæge, hvis tilstanden varer ved
Voksne
- Antibiotikabehandling ved udtalt rubor/sekretion og fravær af typisk adenovirus-anamnese
- Chloramphenicol øjensalve med klap kan anvendes ved kraftig infektion og til natten
NB: Ved allergi overfor chloramphenicol kan dette erstattes med fusidin øjendråber x 2 dgl. Fusidin bør dog undgås, hvor det er muligt, for at undgå resistensudvikling. Fusidin kan være eneste behandlingsmulighed ved visse livstruende infektioner med ellers antibiotikaresistente stammer.
Ældre med pus i øjnene
- Tørre øjne disponerer til infektion, som derfor kan forebygges med tåresubstitut
Ved påvisning af klamydia
Forebyggende behandling
- Undgå smitte
- God håndhygiejne er vigtig
- En vigtig forholdsregel for at hindre udvikling af keratitis er at seponere kontaktlinsebrug ved akut conjunktivitis
Børnehave
- Der er ikke grund til at antage, at smitterisikoen ved let eller moderat conjunktivitis reduceres ved, at børn bliver hjemme fra daginstitution. Kun ved kraftig infektion med rigelig pusdannelse bør barnet holdes hjemme, indtil pusdannelsen er aftaget
- Iværksættelse af antibiotiske behandling bevirker, at smittefaren hurtigt ophører. Børn kan komme i institution efter, at antibiotisk behandling er opstartet
- Ved kraftig infektion vil der sædvanligvis være behov for lægekontakt, og barnets almentilstand vil også i høj grad styre, om det skal være hjemme fra daginstitution
- Det er op til barnets forældre at afgøre, om et barn, som har symptomer på conjunktivitis, skal undersøges af læge
- Hvis der iværksættes antibiotisk behandling, kan barnet gå i børnehave efter, at behandlingen er opstartet
- Børnehavepædagoger kan ikke generelt forlange, at børn med symptomer på conjunktivitis skal undersøges eller behandles med øjendråber, før de kan fortsætte i børnehaven. I tvivlstilfælde kan dette diskuteres med forældrene. Ved usikkerhed bør egen læge kontaktes
Henvisning
- Henvis til en øjenlæge ved hurtigt indsættende synsnedsættelse, hvis der ikke sker bedring inden for 3 dage, eller ved fluorescein farvning af cornea
Opfølgning
Plan
- Patienten skal kontakte læge ved udeblevet bedring inden for 2-3 dage
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- De fleste bakterielle conjunktivitter er selvlimiterende
- Placebo har vist sig at give helbredelse eller betydelig bedring i løbet af 2-5 dage. Et studie fra almen praksis viser ingen forskel mellem behandling med chloramphenicol og placebo
- Ubehandlet kan en bakteriel conjunktivitis vare op til 2 uger, men med behandling kureres tilstanden oftest i løbet af få dage
- Ved adenovirusinfektion er patienten smittefarlig i op til 2 uger
Komplikationer
Prognose
- I nogle tilfælde kan tilstanden blive kronisk, særligt når der er stenose af ductus nasolacrimalis eller ved kronisk dacryocystitis
Baggrundsoplysninger
Definition
- Inflammation i conjunktiva forårsaget af en infektiøst agens
Forekomst
- Er den hyppigst forekommende sygdom i øjet eller øjenomgivelserne
- Prævalens
- I industrialiserede lande udgør akut rødt øje 1-4 % af alle konsultationer i almen praksis, og tilstanden skyldes oftest akut infektiøs conjunktivitis
Ætiologi og patogenese
- Naturlige forsvarsmekanismer
- Under normale omstændigheder er der en række mekanismer, som virker beskyttende mod conjunktivitis, herunder det conjunktivale epitel og tårefilmens indhold af lysozym og andre antimikrobielle stoffer
Infektiøse agentia
- Nyfødte:
- Oftest er smitten gennem fødselsvejen med f.eks. klamydia
- Der bør foretages podning, inden der iværksættes behandling
- Spædbørn:
- Oftest bakteriel smitte med S. aureus
- Småbørn:
- Oftest viral smitte med adenovirus, men herpes simplex virus kan også være infektiøst agens
- Unge voksne:
- Oftest bakteriel smitte med S. pneumoniae, Chlamydia trachomatis
- Viral smitte med adenovirus, herpes simplex virus og enterovirus
- Ældre:
- Oftest bakteriel smitte med gram positive stave, S. aureus
Disponerende faktorer
- Daginstitutioner
- Snævre tåreveje
- Ectropion og entropion
- Defekt tårefilm og skadet epitel efter traume eller forudgående infektion, f.eks. fremkaldt af herpes simplex virus
- Systemisk immunosuppression
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
- Smittefare
- Ny undersøgelse, hvis synet bliver uklart
- Ikke anvende kontaktlinser før infektionen er kureret
Link til patientinformation
Link til vejledninger
Illustrationer
Plancher eller tegninger