Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Iridocyklitis

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 17.10.2013

Basisoplysninger

Definition

  • Iridocyklitis - akut inflammation i iris og corpus ciliare, uveitis anterior
  • Uveitis - inkluderer uveitis anterior, iridocyklitis, og uveitis posterior, som også kaldes chorioretinitis
  • Tilstanden kan klassificeres efter det kliniske forløb eller den kliniske fremtræden
  • Klinisk forløb - akut eller kronisk (> 6 uger)
  • Klinisk fremtræden - granulomatøs eller ikke-granulomatøs

Forekomst

  • Forholdsvis sjælden tilstand
  • Uveitis anterior har en årlig incidens på 12 nye tilfælde per 100.000 indbyggere 1
  • Uveitis anterior er meget hyppigere end uveitis posterior
  • Er hyppigst blandt mænd 2
  • Optræder oftest mellem 20 og 40 år 2

Ætiologi og patogenese

  • Autoimmun reaktion
  • Halvdelen af tilfældene klassificeres som idiopatiske
  • Den anden halvdel er relateret til en række systemiske sygdomme (se under disponerende faktorer)
  • Den inflammatoriske reaktion kan ramme iris isoleret i form af iritis

Disponerende faktorer

ICPC-2

ICD-10

  • H20 Betændelse i regnbuehinde og strålelegeme
  • H200 Akut og subakut iridocyclitis
  • H201 Iridocyclitis chronica
  • H202 Iridocyclitis lentica
  • H208 Anden form for iridocyclitis
  • H209 Iridocyclitis UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund

Differentialdiagnoser

  • Akut glaukom
    • Dilateret pupil, ødematøs cornea
  • Conjunktivitis
    • Ingen synsforstyrrelser, normale pupiller, oftest pus
  • Keratitis
    • Kan give synsforstyrrelser og fotofobi, men ikke pupilforandringer

Sygehistorie

  • Almindeligvis ensidig, akut start
  • Smerter - men ikke altid i det tidlige forløb
  • Sløret syn
  • Tåreflod
  • Blefarospasme
  • Lysskyhed

Kliniske fund

Akut

  • Sløret syn på den afficerede side, men synspåvirkningen kan variere, både inter- og intraindividuelt
  • Rødt øje med ciliær injektion - jo længere bagtil i øjet inflammationen sidder, jo mindre rødt er øjet
  • Miosis
  • En uregelmæssig, kantet pupil er tegn på bagre synekier
  • Synekier kan opstå ved at fibrin fra den inflammatoriske reaktion limer iris til linsen, bagre synekidannelse, eller perifere dele af iris til cornea, forreste synekidannelse
  • En smal lysspalte i forreste øjenkammer, som lyser gennem forreste øjenkammer vil kunne anvendes til at påvise fibrinudfældning, også kaldet lysvej
  • Proteinudfældning på corneas endotel (præcipitater)
  • I alvorlige tilfælde ses hypopyon (ansamling af inflamatorisk materiale i forreste øjekammer)

Når tilstanden er afløbet

  • Der kan være pigmentaflejringer på linseforfladen
  • Der kan være uregelmæssig pupil

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Blodprøver

  • Med henblik på underliggende reumatisk sygdom
    • Hb, SR, CRP, HLA-B27 kan være aktuelle
  • Ved langvarige og recidiverende tilfælde - vurder, om der skal iværksættes en mere omfattende reumatologisk udredning
    • Vurder behovet for at kontrollere antistoftiteren for toxoplasmose og borrelia

Andre undersøgelser

  • Evt.
    • Rtg. af thorax

Hvornår skal patienten henvises?

  • Henvises akut til øjenlæge

Behandling

Behandlingsmål

  • at stoppe inflammationen, lindre smerter
  • at forhindre udvikling af permanente synekier

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen bør iværksættes og styres af en specialist
  • Der anvendes antiinflammatorisk og pupildilaterende terapi

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Solbriller mod lysskyhed og blænding

Medicinsk behandling

  • Lokalt - cortikosteroider og mydriatika, eks.:
    • Dexamethason øjendråber: 1-2 dr. i øjet hver time i den akutte fase, herefter dryppes hver 2. til hver 3. time
    • Atropin 1 % øjendråber: 1 dr. i hvert øje 2-3 gange daglig
  • Analgetika mod smerter
  • I alvorlige tilfælde gives steroider systemisk i samråd med øjenlæge, hvis patienten ikke kan henvises straks

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Almindeligvis akut indsættende
  • Med hurtig iværksat behandling varer tilstanden fra nogle få dage til to uger
  • Uveitis anterior er oftest selvlimiterende, men der findes ikke gode epidemiologiske undersøgelser, som siger noget om hyppigheden af uveitis anterior 2
  • Der findes en sjældnere granulomatøs form for uveitis anterior, som har en mere snigende debut, bliver kronisk og varer måneder til år

Komplikationer

Efter akut iridocyklitis

  • Varige synekidannelser
  • Sekundært glaukom

Efter recidiverende/kronisk iridocyklitis

  • Katarakt
  • Irisatrofi (farveændringer i iris)
  • Hypotont øje, evt. sammenfald af øjet
  • Båndformet keratitis

Prognose

  • Tidlig behandling kan forhindre varige skader på øjet
  • Sent indsat behandling kan give sequelae i form af synekier og sekundært glaukom, sjældnere katarakt eller nethindeløsning
  • Tendensen til recidiv er 50 % efter første attak, og kan også udvikles på det modsatte øje

Opfølgning

Plan

  • Patienten skal følges hos en øjenlæge

Hvad bør man kontrollere

  • Synekidannelser
  • Tonometri - sekundært glaukom?

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Forløb, behandling
  • Vigtigheden af at henvende sig hurtigt, hvis der skulle opstå lignende symptomer

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Socialmedicin

  • Ved kronisk uveitis ordineres oftest et steroidpræparat

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Undervisning

Kilder

Referencer

  1. Darrel RW, Wagner HP, Kurland CT. Epidemiology of uveitis: incidence and prevalence in a small urban community. Arch Ophthalmol 1962; 68: 501-14.PubMed
  2. Curi A, Matos K, Pavesio C. Acute anterior uveitis. Clin Evid. Search date February 2005.PubMed
  3. Dunne JA, Jacobs N, Morrison A, Gilbert DJ. Efficacy in anterior uveitis of two known steroids and topical tolmetin. Br J Ophthalmol 1985; 69: 120-5.BJO
  4. Sand BB, Krogh E. Topical indometacin, a prostaglandin inhibitor, in acute anterior uveitis. A controlled clinical trial of non-steroid versus steroid anti-inflammatory treatment. Acta Ophthalmol 1991; 69: 145-8.PubMed
  5. Foster CS, Alter G, DeBarge RL, et al. Efficacy and safety of rimexolone 1% ophthalmic suspension vs prednisolone acetate in the treatment of uveitis. Am J Ophthalmol 1996; 122: 171-82.PubMed
  6. The Loteprednol Etabonate US Uveitis Study Group. Controlled evaluation of loteprednol etabonate and prednisolone acetate in the treatment of acute anterior uveitis. Am J Ophthalmol 1999; 127: 537-44.PubMed
  7. Dunne JA, Jacobs N, Morrison A, et al. Efficacy in anterior uveitis of two known steroids and topical tolmetin. Br J Ophthalmol 1985; 69: 120-5.BJO
  8. Young BJ, Cunninghan WF, Akingbehin T. Double-masked controlled clinical trial of 5% tolmetin versus 0.5% prednisolone versus 0.9% saline in acute endogenous nongranulomatous anterior uveitis. Br J Ophthalmol 1982; 66: 389-91.BJO
  9. Linssen A, Meenken C. Outcomes of HLA-B27-Positive and HLA-B27-Negative acute anterior uveitis. Am J Ophthalmol 1995; 120: 351-61.PubMed
  • Bek, Hjortdal, la Cour. Øjensygdomme, kapitel 14. FADLs Forlag 2012

Fagmedarbejdere

  • Toke Bek, prof., led. overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.