Mellemørebetændelse, kronisk

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Påvisning af trommehindeperforation af mere end 3 måneders varighed

Behandling

  • Oprensning af pus og detritus under otomikroskop
  • Lokalbehandling med ciprofloxacinholdige øredråber eller skylning med eddikevand
  • Kirurgi er som udgangspunkt påkrævet ved kolesteatom

Henvisning

  • Ved flåd og behov for mekanisk oprensning
  • Ved tiltagende høretab
  • Ved mistanke om udvikling af kolesteatom

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Påvisning af trommehindeperforation af mere end 3 måneders varighed

Sygehistorie

  • Variabelt sygdomsforløb
  • Sekretion fra mellemøret i forbindelse med øvre luftvejsinfektion, eller hvis man får urent vand i øret
  • Hørenedsættelse afhængig af perforationens størrelse og lokalisation samt evt. involvering af mellemøreknoglerne
  • Risiko for sekretion, ofte ildelugtende
  • Smerter er sjældne, men er et faresignal

Kronisk suppurativ otitis

  • Recidiverende eller vedvarende sekretion fra mellemøret

Kliniske fund

  • Vurder lugt og sekretion
  • En adækvat vurdering af trommehinden kræver godt indblik til trommehinden
    • Ofte er det vanskeligt at få oversigt på grund af sekret og skorper, som i givet fald kræver oprensning under otomikroskop
  • Ved perforation skal man se efter kolesteatom, der kan ses som et hvidt, glinsende væv, som ofte er dækket af en skorpe. Ses oftest i pars flaccida
  • Kolesteatom er vanskeligt at påvise uden otomikroskop
  • Typiske fund ved sekretion er fortykket granulerende slimhinde i mellemøret og granulationspolypper, i sjældne tilfælde kolesteatom

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Bakteriologisk dyrkning af øresekret er sjældent indiceret

    Andre undersøgelser hos specialist

    • CT- eller MR-skanning kan anvendes i udredningen af kolesteatom, dette foregår i ØNH-regi

    Differentialdiagnoser

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Forhindre komplikationer
    • Bedre hørelsen
    • Fjerne betændelse
    • Standse sekretion og lugt

    Generelt om behandlingen

    • Oprensning af pus og detritus under otomikroskop
    • Lokalbehandling med ciprofloxacin øredråber og/eller skylning med eddikevand
    • Kirurgi er som udgangspunkt påkrævet ved kolesteatom

    Håndtering i almen praksis

    • Behandling bør som udgangspunkt foregå ved ØNH-læge, da det kræver adgang til øresug og otomikroskop 

    Råd til patienten

    • Undgå at få vand i øret ved badning og hårvask
    • Undgå vatprop i øregangen
    • Undgå af rense øregangen med vatpinde, hårnåle mm

    Medicinsk behandling

    • Lokalbehandling med ciprofloxacin-øredråber kan være effektiv ved purulent sekretion og bruges bedst efter forudgående oprensning med sug
      • Undgå ototoksiske øredråber
      • Undgå brug i mere end 7-10 dage ad gangen på grund af risiko for udvikling af otomykose
    • Antibiotika systemisk kan være nødvendig ved kraftig infektion
      • Er sjældent indiceret
      • Vælg præparat efter D+R

    Truende komplikation

    • Behandling med bredspektret antibiotikum bør startes snarest
    • Henvisning til hospitalsafdeling via praktiserende ØNH-læge

    Anden behandling

    Mekanisk rengøring

    • Øret kan ved otomikroskopi oprenses med et tyndt metalsug (ØNH-læge)

    Kirurgi

    • Forskellige typer tympanoplastik (operation af trommehinde og øreknogler)
      • Vellykket rekonstruktion opnås i ca. 70-90 % af tilfældene
    • Resektion af processus mastoideus (mastoidektomi), specielt ved kolesteatom

    Forebyggende behandling

    • Evt. behandle infektioner i øvre luftveje for at forebygge spredning af infektion via Tuba Auditiva

    Henvisning

    • Diagnostik og behandling er oftest en opgave for ØNH-lægen
    • Akutte symptomer med øresmerter, tiltagende ildelugtende sekretion, svimmelhed og temperaturstigning tyder på truende komplikationer og kræver hurtig behandling af ØNH-læge. Det samme gælder påvirkning af nervus facialis

    Opfølgning

    Plan

    • Opfølgning hos ØNH-læge, evt. hos almen praktiserende læge i samarbejde med ØNH-læge
    • Målet er at holde øret tørt, forhindre sekretion, infektion, lugt og kolesteatomdannelse

    Hvad bør man kontrollere

    • Se efter tegn på sekretion, infektion, kolesteatomdannelse
    • Audiometri

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Trommehindeperforationer giver vekslende symptomer, men ofte er der tilbagefald af fugt og flåd i forbindelse med øvre luftvejsinfektioner
    • Kan disponere for udvikling af kolesteatom 
      • Kan udvikle sig over måneder eller år

    Komplikationer

    • Kolesteatom, kronisk destruktiv proces
    • Meningitis, sjældent
    • Labyrintfistel på grund af destruktion af den benede væg i laterale buegang
      • Giver gyratorisk svimmelhed og nystagmus og eventuelt døvt øre
      • Behandlingen er kirurgisk
    • Facialisparese på grund af kolesteatom, sjældent

    Prognose

    • Kolesteatom
      • Prognosen er afhængig af graden af destruktion af knoglevæv
      • Retraktion af trommehinden (pars flaccida) bør følges af ØNH-læge
    • Trommehindeperforation kan medføre større eller mindre hørenedsættelse
      • Langt hyppigst et konduktivt høretab
      • Undertiden også perceptivt høretab på grund af langvarig infektion og påvirkning af indre øre
    • I udviklingslande er kronisk otitis media med hørenedsættelse en stærkt medvirkende faktor til indlæringsproblemer og dårlige skoleresultater

    Baggrundsoplysninger

    Definition1

    • En tilstand med vedvarende perforation af trommehinden, med eller uden flåd, med eller uden kolesteatom
      • Kolesteatom er indvækst af pladeepitel i mellemøret med påfølgende destruktion af knoglevæv, granulationsdannelse og infektion
    • Kronisk suppurativ otitis media
      • Bruges som betegnelse for et forløb præget af kronisk sekretion fra mellemøret
      • Vedvarende inflammation i mellemøret eller i cellesystemet i mastoidet

    Forekomst

    • Hyppigst hos voksne, men findes også hos børn og unge
    • Ofte har patienter med kronisk otitis media en forhistorie med flere akutte tilfælde af otitis og perioder med sekretorisk otitis media ("ørebarn")
    • Drænbehandling kan også efterlade en blivende trommehindedefekt, der kan medføre kronisk otitis media
    • Bakteriologisk agens for infektioner er ofte Pseudomonas, Proteus, Stafylokokker, Pneumokokker eller Haemophilus influenzae

    Disponerende faktorer

    • Risikofaktorerne for at udvikle kronisk otitis media er ikke fuldt afklaret
    • Særligt i udviklingslande er følgende faktorer vigtige:
      • Hyppige luftvejsinfektioner
      • Dårlige socioøkonomiske forhold
    • Traume
    • Tidligere recidiverende AOM og SOM
    • Tidligere behandling med trommehindedræn med blivende trommehindeperforation

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad findes af skriftlig patientinformation

    Link til vejledninger

    Illustrationer

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2013.

    Fagmedarbejdere

    Mikkel Holmelund

    speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

    Dorte Bojer

    alm. prakt. læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen