Allergisk rhinitis (høfeber)

Holger Mosbech

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Rhinoconjunctivitis oftest med kløe
  • Symptomer ved eksponering (oftest pollen, dyr og husstøvmider) 
  • Årsag bekræftes ved allergitests (specifikt IgE eller priktests)

Behandling

  • Antihistamin ved letteste tilfælde
  • Nasalsteroid ved utilstrækkelig effekt (og ved nasal stenose)
  • Allergen immunterapi ved utilstrækkelig effekt/bivirkninger

Henvisning

  • Ved uafklarede årsager
  • Ved manglende effekt/bivirkninger af behandlingen
  • Ved tvivl om / behov for / hjælp til allergen immunterapi

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Rhinitis og oftest conjunctivitis
  • Påvist relevant allergisk sensibilisering

Sygehistorie

  • Kløe i næsen, tilstoppet næse, rhinoré, nysen
  • Kløe i øjne, lysskyhed, rødme og tåreflod
  • Desuden kan optræde:
    • Tunghedsfornemmelse i hovedet og træthed
    • Feberfornemmelse
    • Åndenød (astma)
    • Trykken over bihuler/bihulebetændelse
    • Kløe i mund og svælg (efter fødevarer med allergener som i pollen)

Kliniske fund

  • Tilstoppet næse, rhinoré, nysen
  • Conjunctival rødme og tåreflod
  • Positiv priktest og/eller specifikt IgE for relevant allergen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Blodprøver

  • Specifikke IgE antistoffer. Til screening kan benyttes paneler fx IgE for inhalationsallergener, hvor der automatisk suppleres med måling af IgE for de enkelte allergener, hvis testen er positiv. Panelerne kan være forskelligt sammensat og specielt ved mistanke om allergi for dyr (ud over hund og kat) eller for skimmelsvampe, kan det være nødvendigt at supplere
  • NB Total IgE kan ikke benyttes til screening

Lungefunktionsundersøgelse

  • Spirometri til vurdering af mulig astma

Andre undersøgelser hos specialist

  • Priktest
  • Supplerende astmadiagnostik
  • Endoskopi af næsen (ØNH-læge) specielt ved kroniske gener
  • CT specielt ved bihuleproblemer og mistanke om polypper eller malignitet 

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Medicinsk behandling: Symptomlindring
  • Symptomforebyggelse
  • Allergen immunterapi: Blivende/længerevarende reduktion af symptomer og medicinbehov 

Generelt om behandlingen

  • Eksponering for allergener begrænses om muligt
  • Medicinsk behandling, hvor præparatvalg afgøres af sygdommens sværhedsgrad, symptombillede (mest øjne, mest næse, nasalstenose, etc.) og oplevede medicinbivirkninger
  • Allergen immunterapi som supplement, hvis tilgængelig og medicinsk behandling ikke har virket tilstrækkeligt eller har haft uacceptable bivirkninger

Håndtering i almen praksis

  • De fleste patienter med sæsonsymptomer (pollenallergi) vil kunne diagnosticeres og behandles i almen praksis
  • Ved helårssymptomer, som ikke responderer passende på antihistamin og nasalsteroid, kan det være svært at udelukke differentialdiagnoser og afgøre allergiens betydning 

Råd til patienten

Medicinsk behandling

  • Ved lette, intermitterende/kortvarige symptomer:
    • Antihistamin som tabletter alene
      • p.n. eller fast forebyggende
      • skift præparat ved sedation
  • Ved dominerende symptomer fra øjne:
  • Ved længerevarende (også mildere) symptomer:
    • Nasalsteroid alene eller suppleret med antihistamin (tabletter/ øjendråber/nasalt kombinationspræparat)
      • eneste behandling med effekt på tæt næse
      • altid i fast dosering pga. langsomt indsættende effekt
  • Ved akutte meget svære symptomer med forventet kort varighed:
    • Glukokortikoid som kort tabletkur
      • alternativt depotsteroid
      • begge giver længerevarende negative systemiske påvirkninger
      • nasalsteroid og antihistamin skal være forsøgt først
  • Allergen immunterapi (allergivaccination)
    • Overvejes ved utilstrækkelig bedring eller bivirkninger ved behandling med nasalsteroid og antihistamin
    • Har påvist effekt ved allergi for birkepollen (træpollen), græspollen, husstøvmider og kat
    • Er et supplement til - men sædvanligvis ikke en erstatning for - anden allergibehandling
    • Skal gennemføres i 3-5 år for at have længevarende effekt
    • Findes som smeltetabletter (birkepollen (fra 5 år), græspollen (fra 5 år) og husstøvmider (høfeber fra 5 år, astma hos voksne)) og til injektion

Anden behandling

  • Næseskylning eller øjendrypning med NaCl opløsning kan fjerne allergener og evt. sekretion 

Forebyggende behandling

Henvisning

  • Ved uafklarede årsager
  • Ved manglende effekt/bivirkninger af behandlingen
  • Ved påvist eller mistanke om næsepolypper (til ØNH-læge)
  • Ved tvivl om / behov for / hjælp til allergen immunterapi

Opfølgning

Ved pollenallergi

  • Ved behandlingsstart eller -ændringer bør planlægges kontrol efter sæson, hvor evt. behandlingssvigt/bivirkninger er i frisk erindring og næste års behandling kan planlægges

Ved helårsallergi

  • Ved behandlingsstart eller -ændringer bør effekt/bivirkninger vurderes efter få måneder

Ved allergen immunterapi

  •  Årlig kontrol

Hvad bør man kontrollere

  • Effekt/bivirkninger af behandling
  • Nye mistænkte allergier
  • Tegn på astma (spirometri)
  • Behov for henvisning

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ca 30 % af alle med høfeber har eller får astmasymptomer, mens allergisk eller ikke-allergisk snue optræder hos ca 70 % med astma
  • Allergisk rhinitis debuterer almindeligvis i skolealderen
  • Er ofte mest generende i ungdommen og langt ind i voksenalderen
  • Kan hos nogen bedres i den sene voksenalder
  • Forløbet kan ikke forudses hos den enkelte

Symptomforløb

  • Akut-reaktion med debut fra få minutter efter eksponering
  • Sen-reaktion domineret af nasalstenose med debut 4-6 timer efter eksponering og varighed i mange døgn
  • Forskelligt mønster fra patient til patient
  • Forskelligt mønster fra allergen til allergen (ved pollen mest akut-reaktioner, ved husstøvmider mest sen-reaktioner)

Komplikationer

  • Reduceret livskvaliteten og påvirket søvn, arbejdsevne og fritidsaktiviteter
  • Krydsallergi med oralt allergisyndrom
  • Næseblod (oftest som bivirkning til nasalsteroid)
  • Sår i næsen
  • Øjenbetændelse

Prognose

  • For de fleste er prognosen god 

Baggrundsoplysninger

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Animationer

Patientorganisationer

Link til vejledninger

Kilder

Supplerende læsning

  • Bousquet J et al. Next-generation Allergic Rhinitis and Its Impact on Asthma (ARIA) guidelines for allergic rhinitis based on Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation (GRADE) and real-world evidence. J Allergy Clin Immunol 2020;145:70-80
  • Dykewicz MS et al. Rhinitis 2020: A practice parameter update. J Allergy Clin Immunol 2020;146:721-767
  • International consensus statement on allergy and rhinology: Allergic rhinitis – 2023. Int Forum Allergy Rhinol. 2023;13:293–859 

Fagmedarbejdere

Holger Mosbech

speciallægekonsulent, dr. med., Klinik for Allergisygdomme, Gentofte Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen