Medikamentel rhinitis

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

Behandling

  • Seponering af behandling med detumescerende lægemidler og/eller kokain
  • Iværksættelse af næseskylning med hypertont saltvand i 1-2 måneder
  • Evt. suppleret med nasalsteroid i 1-2 måneder

Henvisning

  • Ved manglende effekt af behandlingen
  • Ved septumperforation
  • Ved mistanke om konkurrerende årsager til nasalstenose

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie med langvarig brug af detumescerende (slimhindeskrumpende) næsespray/dråber og misbrug af kokain

Sygehistorie

  • Langvarig brug, mere end ti dage, af detumescerende næsespray eller dråber
  • Jævnlig brug af kokain
  • Tiltagende næsetæthed
  • Symptomerne øges med stigende behandlingstid
  • Bruges midlerne kun om aftenen, er risikoen for at udvikle medikamentel rhinitis muligvis noget mindre end ved brug 2-3 gange dagligt

Kliniske fund

  • Ødematøs næseslimhinde med erythematøst, granulerende udseende
  • I sene stadier kan slimhinden fremtræde atrofisk og ulcererende/skorpebelagt, evt. med septumperforation

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Evt. udredning af allergi

Andre undersøgelser hos specialist

  • Udredning for evt. andre årsager til næsetæthed
  • Fiberskopi af næse og næsesvælg ved øre-næse-halslæge
  • Evt. henvisning til CT af bihuler

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Helbredelse

Generelt om behandlingen

  • Vigtigst - afslut behandlingen med detumescerende midler og/eller kokain
  • Nasalsteroider kan anvendes under og efter seponeringsperioden, gerne i 1-2 måneder

Håndtering i almen praksis

  • Seponering af behandling med detumescerende næsespray og iværksættelse af næseskylning med hypertont saltvand 

Råd til patienten

  • Stop behandlingen med detumescerende næsedråber/næsespray og/eller kokain
  • Pludseligt ophør giver udtalt næsetæthed (rebound effekt)
  • Næseskylning med hypertonisk saltvand til natten i 1-2 uger. Kan købes på apoteket eller fremstilles af 6 strøgne teskefulde køkkensalt til 1 l rent vand
  • Næsetætheden vil forsvinde gradvist af sig selv uden anden behandling
  • Det tager som regel 1-2 uger, før næsen bliver mere åben, og 4-6 uger før generne forsvinder helt

Medicinsk behandling

  • Normalt ikke påkrævet
  • Nasalsteroider i 1-2 mdr. kan dæmpe symptomerne
  • Foreslået regime
    • Patienten bruger nasalsteroid og det detumescerende lægemiddel parallelt i en uge
    • Derefter ophører patienten med sidstnævnte og fortsætter med nasalsteroid i yderligere i 4-8 uger i alt

Forebyggende behandling

Kirurgi

  • Reduktion af næsemuslingerne ved hypertrofi af disse
  • Ved opstået septumperforation kan operation overvejes efter varigt ophør

Forebyggende behandling

  • Detumescerende næsedråber eller næsespray bør ikke bruges i mere end syv til ti dage sammenhængende

Henvisning

  • Henvises til øre-næse-halslæge ved septumperforation og mistanke om konkurrerende årsager til nasalstenose

Opfølgning

  • Ved behov

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden forværres ved fortsat brug af lokal detumescerende medicin og/eller kokain

Komplikationer

  • Vedvarende brug af detumescerende næsemidler kan medføre kronisk næse-bihulebetændelse, kronisk hypertrofiske næseslimhinder, septumperforation, psykisk afhængighed samt abstinenssymptomer ved ophør, f.eks. hovedpine, søvnforstyrrelser, rastløshed, irritabilitet og angst

Prognose

  • Patienter, som tidligere har haft medikamentel rhinitis, har øget risiko for at få tilstanden på ny
  • Selv så lang tid som 1-2 år efter seponering er én uges behandling med detumescerende næsespray nok til at kunne give øget næsetæthed og nasal hyperreaktivitet i forbindelse med behandlingen
  • Denne gruppe patienter bør derfor ikke bruge den type lægemidler

Baggrundsoplysninger1

Definition2

  • En tilstand med øget næsetæthed og nasal hyperreaktivitet efter længere tids brug af detumescerende næsespray/næsedråber og/eller kokain
  • Hører til kategorien non-allergisk rhinitis syndrom

Forekomst

  • Ukendt, men er ikke en usædvanlig tilstand

Ætiologi og patogenese

Slimhindeskrumpende medicin

  • Lokal brug i næsen af xylometazolin (håndkøb) og/eller kokain
  • Effekten er reduceret blodgennemstrømning og afhævning af næseslimhinden

Patogenese

  • Langvarig brug af detumescerende medicin medfører tiltagende næsetæthed som følge af en tilbagejusteringseffekt (rebound-effekt) med nedsat kartonus i næseslimhinden, øget karpermeabilitet og ødemudvikling
  • Herudover ses en nasal hyperreaktivitet med øget histaminfølsomhed
  • Det er selvforstærkende ved, at patienten ofte behandler den øgede næsetæthed med stigende doser næsespray eller dråber

Disponerende faktorer

  • De fleste kan udvikle tilstanden, hvis de bruger detumescerende medicin længe nok
  • Storforbrugere af næsespray eller næsedråber
  • Kokainmisbrug

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Stop behandlingen
  • Forbigående vil næsetætheden forværres
  • Undgå brug af denne type lægemidler i fremtiden

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Buajordet M, Spigset O, Steinsvåg SK. [Drug-induced rhinitis--significant adverse effect]. Tidsskr Nor Laegeforen. 2001; 121.; 2184-5. Vis kilde
  2. Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2013.

Fagmedarbejdere

Mikkel Holmelund

speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen