Medikamentel rhinitis

Stine Schrøder

Speciallæge

Resumé

Diagnose

Behandling

  • Seponering af behandling med detumescerende lægemidler og/eller kokain

  • Iværksættelse af næseskylning med saltvand i 1-2 måneder

  • Evt. suppleret med nasalsteroid i 1-2 måneder

Henvisning

  • Ved manglende effekt af behandlingen

  • Ved septumperforation

  • Ved mistanke om konkurrerende årsager til nasalstenose

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie med længerevarende (>7-10 dage) brug af lokal detumescerende (slimhindeskrumpende) næsespray eller næsedråber (fx xylometazolin eller oxymetaxolin)

  • Alternativt langvarig intranasal brug af kokain

  • Tiltagende næsetæthed, som kun lindres kortvarig af fortsat brug af detumescerende næsespray

Sygehistorie

  • Langvarig brug (>7-10 dage) af lokal detumescerende næsespray eller næsedråber

  • Regelmæssig intranasal brug af kokain

  • Tiltagende næsetæthed

  • Kortvarig symptomlindring efter brug med behov for hyppigere dosering

  • Symptomerne tiltager ved fortsat brug

Kliniske fund

  • Diffus ødematøs og hyperæmisk næseslimhinde

  • Eventuel granulerende slimhinde

  • Ved langvarig påvirkning kan slimhinden blive atrofisk med ulcerarioner, skorper og evt. septumperforation (især ved kokain)

Supplerende undersøgelser

Almen praksis

  • Allergiudredning ved relevandt anamnese

  • Vurdering af andre årsager til kronisk næsetæthed

Hos specialist

  • Endoskopisk undersøgelse af næse og rhinopharynx ved øre-næse-halslæge

  • Udredning for konkurrende årsager til nasalstenose (polypper, septumdeviation, kronisk rhinosinuitis, tumorer)

  • CT af bihuler ved mistanke om kronisk thinosinuitis eller kirurgisk planlægning

Differentialdiagnoser

  • Allergisk rhinitis

  • Infektiøs rhinitis

  • Kronisk rhinosinuitis med eller uden polypper

  • Vasomotorisk (idiopatisk) rhinitis

  • Septumdeviation

  • Adenoid vegetation (hos børn)

  • Nasale tumorer (sjældent)

Behandling

Behandlingsmål

  • Ophør af udløsende middel

  • Symptomlindring

  • Normalisering af næseslimhinden

  • Forebyggelse af recidiv

Generelt om behandlingen

  • Den vigtigste behandling er fuldstændig seponering af detumescerende næsespray eller kokain

  • Nasalsteroider kan reducere symptomerne i seponeringsfasen og anbefales ofte i 4-8 uger

Håndtering i almen praksis

  • Seponering af detumescerende næsespray og iværksættelse af næseskylning

  • Nasalsteroid

  • Saltvandskylning

  • Information om forventet rebound-effekt 

Råd til patienten

  • Stop brugen af detumescerende næsespray eller kokain

  • Lav eventuel aftrapningsplan

  • Forvent betydelig næsetæthed de første dage efter ophør (rebound-effekt)

  • Skyl næsen med  saltvandsopløsning efter behov 1-2 uger

  • Isoton saltvand kan købes på apoteket eller fremstilles af 1 strøgen teskefuld køkkensalt til 1/2 l rent vand

  • Symptomerne bedres sædvanligvis inden for 1–2 uger

  • Slimhinden normaliseres oftest inden for 4–8 uger

Medicinsk behandling

  • Nasalsteroider anbefales ofte i seponeringsfasen og kan forkorte symptomvarigheden

  • Der er begrænset dokumentation for anden medicinsk behandling

Et praktisk behandlingsprincip er:

  • Nasalsteroid startes samtidig med den detumescerende næsespray

  • Efter cirka én uge seponeres den detumescerende næsespray

  • Nasalsteroid fortsættes i yderligere 4–8 uger

Kirurgi

Kirurgi er sjældent indiceret

Kan overvejes ved:

  • Persisterende hypertrofi af concha inferiores efter suifficient konservativ behandling - reduktion af concha inferioes kan overvejes

  • Symptomgivende septumperforation efter varigt ophør med kokain og detumescerende næsespray - lukning af septumperforationen kan overvejes

Forebyggende behandling

  • Detumescerende næsespray bør ikke anvendes i mere end 7-10 sammenhængende dage

  • Ved allergisk rhinitis eller anden kronisk inflammatorisk næsesygdom bør den underliggende sygdom behandles, f.eks. med nasalsteroid

Henvisning

Henvisning til øre-næse-halslæge ved:

  • Manglende bedring efter relevant behandling

  • Mistanke om anden årsag til næseobstruktion

  • Septumperforation

  • Mistanke om kronisk rhinosinuitis eller tumorer

Opfølgning

  • Ved behov

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Generelt god

  • Tilstanden forværres ved fortsat brug af lokal detumescerende næsespray eller kokain

  • Patienter med tidligere medikamentel rhinitis har øget risiko for recidiv ved fornyet brug af lokal detumescerende næsespray, også efter længere tids symptomfrihed

Komplikationer

  • Vedvarende brug af detumescerende næsespray kan medføre kronisk næse-bihulebetændelse, vedvarende  hypertrofi af concha inferiores og kroniske slimhinde forandringer, septumperforation, psykisk afhængighed samt abstinenssymptomer ved ophør, f.eks. hovedpine, søvnforstyrrelser, rastløshed, irritabilitet og angst

Prognose

  • Patienter med tidligere medikamentel rhinitis har øget risiko for at få tilstanden på ny

  • Selv så lang tid som 1-2 år efter seponering er én uges behandling med detumescerende næsespray nok til at kunne give øget næsetæthed og nasal hyperreaktivitet i forbindelse med behandlingen

  • Denne gruppe patienter bør derfor ikke bruge den type lægemidler

Baggrundsoplysninger

Definition1,2

  • Medikamentel rhinitis (rhinitis medicamentosa) er en form for non-allergisk rhinitis karakteriseret ved vedvarende næsetæthed og nasal hyperreaktivitet efter længerevarende brug af lokal detumescerende næsespray eller næsedråber eller intranasal kokain

Forekomst

  • Forekomsten er ukendt, men tilstanden ses regelmæssigt i almen praksis og hos øre-næse-halslæger

Ætiologi og patogenese

Slimhindeskrumpende medicin

  • Lokal brug i næsen af xylometazolin (håndkøb) eller kokain

  • Effekten er reduceret blodgennemstrømning og afhævning af næseslimhinden

Patogenese1

  • Patogenesen er ukendt, men det formodes, at langvarig brug af detumescerende næsespray giver langvarig stimulation af α-adrenerge receptorer, som medfører nedsat vasokonstriktorrespons, ødem og nasal hyperreaktivitet (rebound-fænomen)

  • Samtidig udvikles tolerance, hvilket fører til behov for hyppigere anvendelse af næsespray og dermed en selvforstærkende cirkel.

Disponerende faktorer

  • De fleste kan udvikle tilstanden, hvis de bruger detumescerende medicin længe nok

  • Storforbrugere af næsespray eller næsedråber

  • Kokainmisbrug

  • Kronisk allergisk rhinitis

  • Kronisk rhinosinuitis

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Stop behandlingen

  • Forbigående vil næsetætheden forværres

  • Den forbigående forværring efter seponering skyldes ikke, at sygdommen bliver værre, men er et forventeligt re-bound fænomen

  • Undgå brug af denne type lægemidler i fremtiden

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Munksgaard JB, Christensen JJ, Aanæs K. Rhinitis medicamentosa. Ugeskr Laeger. 2024; 186.. PubMed
  2. Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2020.

Fagmedarbejdere

Stine Schrøder

Speciallæge, ph.d., Øre-næse-halslægerne i Ringsted

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen