Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Der findes ingen diagnostisk test
- Diagnosen stilles ud fra sygehistorien
- Træthed, da søvnperioden er forkortet pga. det sociale krav om tidlig vækning
- Ved normal søvnlængde (forskudt) er der ingen træthed
- Evt. registrering af døgnrytmen ved måling af kernetemperaturen
Eller:
- Måling af melatonin i saliva hver 30. minut fra kl. 17.00 til patienten er faldet i søvn. Herved kan man kortlægge, hvornår (hvor sent) melatonin-sekretionen begynder, DLMO, (Dim Light Melatonin Onset). Normal start: Kl.: 19.00 - 22.00, DSPS (Delayed Slepp Syndrome): efter kl. 22.00
Sygehistorie
- Trætheden melder sig ikke om aftenen, men først senere, ved 2-3-4-tiden
- Patienten kan sove normal søvnlængde (7-8 timer) og vågne udhvilet
- Vækkeuret ringer som regel om morgenen, og patienten klager over træthed, da søvnen er for kort
- Sover ofte igennem i nogle weekender og kan da være udhvilede
- Nogle patienter kan beskrive, at de for det meste er trætte, sover for lidt i perioder af 1 til 2 ugers varighed. Herefter kan de opleve et par dage, hvor de sover godt og er friske om dagen. Derefter starter besværet forfra
- For kort søvn kan føre til nedsat stemningsleje/depression og manglende overskud
- Søvnigheden kan bedømmes med Epworth Sleepiness Scale, (normal < 10)
Børn
- Der er normal faseforsinkelse hos teenagere, som først falder på plads i 20-21-årsalderen
- 'Pseudo-DSPS' kan fremkaldes af dårlig søvnhygiejne (ingen faste sengetider, intet 'god-nat' ritual, brug af ipads, PC, mobiltelefon i sengen)
Kliniske fund
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- En søvndagbog (søvnskema) i mindst 2 uger, hvor følgende registreres
- Tid for at gå i seng (lyset slukkes)
- Søvnlatens, hvor lang tid går der fra lyset er slukket, til vedkommende sover
- Samlede søvn
- Tid for at stå op
- Evt. opvågninger, antal
- Evt. vågenhed efter at være faldet i søvn (WASO)
Man kan så beregne
- Totale Søvn Tid (TST)
- Søvnlatens
- Tid i sengen (Bed), TIB
- Vågenhed efter at være faldet i søvn første gang (WASO)
og derefter en søvneffektivitet
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelser på sygehus
- Måling af melatonin i saliva, hver 30. minut fra kl. 17.00 til patienten er faldet i søvn
- Herved kan man kortlægge, hvornår (hvor sent) melatonin sekretionen begynder, DLMO, (Dim Light Melatonin Onset)
- Normal start: kl. 19-22, DSPS: efter kl. 22.00
- Den praktiserende læge skal ikke henvise til måling af melatonin i salvia, da henvisning til dette er en specialistopgave
Differentialdiagnoser
- Kronisk insomni, men søvnen ved DSPS er normal, når den først indtræffer
- Døgnrytmeforstyrrelser grundet "jet-lag" eller skifteholdsarbejde
- Dårlig søvnhygiejne, aften-aktiviteter fortsætter for længe
- Psykiske lidelser
- Hyperthyreose
- Andre søvnsygdomme (rastløse ben) kan forsinke indsovningstidspunktet
Behandling
Behandlingsmål
- Genoprette normal døgnrytme så man kan vågne udhvilet til normal tid
Generelt om behandlingen
- Adfærdsmæssige ændringer: Kronoterapi
- Evt. melatonin-tilskud
- Evt. lysterapi
Håndtering i almen praksis
Råd til patienten
- Holde en strikt søvnhygiejne
- Stå op og gå i seng på samme tid hver dag, også fridage
- Motion, sport og fysiske anstrengelser skal undgås om aftenen
- Kaffe og koffeinholdige drikke skal kun indtages først på dagen
- Anvende forskellige afslapningsteknikker (individuelt)
- Ingen alkohol om aftenen
Medicinsk behandling
Melatonin
- ved forsinket DLMO (Dim Light Melatonin Onset) kan man behandle med melatonin (0,5-1 mg)
- kan ved indgift tidligt på aftenen fremskynde døgnrytmen med mere end en time
- der er i forsøg ikke fundet forskel i effektiviteten med 0,3 mg eller 3 mg
- kombinationen af melatonin og lysbehandling antages at være mere effektiv end soloterapi
Anden behandling
- Kronoterapi
- "Free running" rytme i 5-6 dage, dvs. patienten følger sin egen interne rytme og forskyder således sin søvnperiode nogle timer hvert døgn, indtil den spontane søvn er færdig på det ønskede tidspunkt for at stå op
- Derefter skal patienten stå op på dette tidspunkt hver dag. Understøttes af strikte søvnhygiejniske regler
- Lysbehandling:
- Dagslys (sollys) eller kunstigt lys (10.000 lux) med max i det blå spektrum om morgenen
- Kan måske påvirke det indre ur, så det tilpasser sig den normale døgnrytme
- Lyseksponering påvirker melatonin sekretionen, som kun forekommer i mørkeperioden
Forebyggende behandling
Henvisning
- Ved tvivl om diagnosen eller mistanke om anden søvnsygdom
- Der er ikke indikation for at udføre PSG, PolySomnoGrafi
Opfølgning
- Kliniske kontroller med søvnskema
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
- Efter gennemført behandling er der risiko for tilbagefald
- Særligt i forbindelse med weekender er der risiko for, at hverdagstidsrammer flytter sig
- Med konventionelle mødetider er der risiko for utilstrækkelig søvn
- Risiko for forringet præstationsevne
Sygdomsforløb
- Opstår i teenageårerne
- Retter sig ofte spontant i 20-21-årsalderen
Komplikationer
- Utilstrækkelig søvn
- Nedstemthed - depression
Prognose
Baggrundsoplysninger
Definition
- En forstyrrelse i det døgnrytmeregulerede system
- Patientens egen rytme er forlænget 3-6 timer
- Bliver først træt og falder i søvn senere end normal sengetid for andre
- Søvnen, når den først kommer, er uden forstyrrelser
Forekomst
- 7 % hos teenagere og unge, falder herefter
- 0,7% hos midaldrende voksne
Ætiologi og patogenese
- Forstyrrelse af det døgnrytmeregulerende system i det indre ur, som er lokaliseret til den suprakiasmatiske kerne (SCN)
- Den suprakiasmatiske kerne er "the master-clock", som er styret af en række "klokke"-gener
- Der er konstateret genetiske forandringer (mutationer) i "klokkegenet" Period3 hos patienter med DSPS
Disponerende faktorer
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Link patientinformation
Link til kliniske vejledninger
- Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb