Forsinket søvnfase-syndrom

Jan Ovesen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Klinisk diagnose – stilles ud fra sygehistorien
  • Kortlægning med søvndagbog/søvnskema
  • Evt. kortlægning af hvornår melatonin sekretionen begynder (normalt 19-22)

Behandling

  • Søvnhygiejne
  • Kronoterapi
  • Lysterapi
  • Melatonintilskud

Henvisning

  • Ved mistanke om anden søvnsygdom

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Der findes ingen diagnostisk test
  • Diagnosen stilles ud fra sygehistorien
  • Træthed, da søvnperioden er forkortet pga. det sociale krav om tidlig vækning
  • Ved normal søvnlængde (forskudt) er der ingen træthed
  • Evt. registrering af døgnrytmen ved måling af kernetemperaturen

Eller:

  • Måling af melatonin i saliva hver 30. minut fra kl. 17.00 til patienten er faldet i søvn. Herved kan man kortlægge, hvornår (hvor sent) melatonin-sekretionen begynder, DLMO, (Dim Light Melatonin Onset). Normal start: Kl.: 19.00 - 22.00, DSPS (Delayed Slepp Syndrome): efter kl. 22.00

Sygehistorie

  • Trætheden melder sig ikke om aftenen, men først senere, ved 2-3-4-tiden
  • Patienten kan sove normal søvnlængde (7-8 timer) og vågne udhvilet
  • Vækkeuret ringer som regel om morgenen, og patienten klager over træthed, da søvnen er for kort
  • Sover ofte igennem i nogle weekender og kan da være udhvilede 
  • Nogle patienter kan beskrive, at de for det meste er trætte, sover for lidt i perioder af 1 til 2 ugers varighed. Herefter kan de opleve et par dage, hvor de sover godt og er friske om dagen. Derefter starter besværet forfra 
  • For kort søvn kan føre til nedsat stemningsleje/depression og manglende overskud
  • Søvnigheden kan bedømmes med Epworth Sleepiness Scale, (normal < 10) 

Børn 

  • Der er normal faseforsinkelse hos teenagere, som først falder på plads i 20-21-årsalderen
  • 'Pseudo-DSPS' kan fremkaldes af dårlig søvnhygiejne (ingen faste sengetider, intet 'god-nat' ritual, brug af ipads, PC, mobiltelefon i sengen)

Kliniske fund

  • Ingen specifikke fund

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • En søvndagbog (søvnskema) i mindst 2 uger, hvor følgende registreres 
    • Tid for at gå i seng (lyset slukkes) 
    • Søvnlatens, hvor lang tid går der fra lyset er slukket, til vedkommende sover 
    • Samlede søvn
    • Tid for at stå op
    • Evt. opvågninger, antal
    • Evt. vågenhed efter at være faldet i søvn (WASO)

Man kan så beregne

  • Totale Søvn Tid (TST)
  • Søvnlatens
  • Tid i sengen (Bed), TIB
  • Vågenhed efter at være faldet i søvn første gang (WASO)

og derefter en søvneffektivitet

  • TST/TIB x 100%

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelser på sygehus

  • Måling af melatonin i saliva, hver 30. minut fra kl. 17.00 til patienten er faldet i søvn
  • Herved kan man kortlægge, hvornår (hvor sent) melatonin sekretionen begynder, DLMO, (Dim Light Melatonin Onset)
  • Normal start: kl. 19-22, DSPS: efter kl. 22.00
  • Den praktiserende læge skal ikke henvise til måling af melatonin i salvia, da henvisning til dette er en specialistopgave

Differentialdiagnoser

  • Kronisk insomni, men søvnen ved DSPS er normal, når den først indtræffer
  • Døgnrytmeforstyrrelser grundet "jet-lag" eller skifteholdsarbejde
  • Dårlig søvnhygiejne, aften-aktiviteter fortsætter for længe
  • Psykiske lidelser
  • Hyperthyreose
  • Andre søvnsygdomme (rastløse ben) kan forsinke indsovningstidspunktet

Behandling

Behandlingsmål

  • Genoprette normal døgnrytme så man kan vågne udhvilet til normal tid

Generelt om behandlingen

  • Adfærdsmæssige ændringer: Kronoterapi
  • Evt. melatonin-tilskud
  • Evt. lysterapi

Håndtering i almen praksis

  • Håndteres i praksis

Råd til patienten

  • Holde en strikt søvnhygiejne
  • Stå op og gå i seng på samme tid hver dag, også fridage
  • Motion, sport og fysiske anstrengelser skal undgås om aftenen
  • Kaffe og koffeinholdige drikke skal kun indtages først på dagen
  • Anvende forskellige afslapningsteknikker (individuelt)
  • Ingen alkohol om aftenen

Medicinsk behandling

Melatonin

  • ved forsinket DLMO (Dim Light Melatonin Onset) kan man behandle med melatonin (0,5-1 mg)
  • kan ved indgift tidligt på aftenen fremskynde døgnrytmen med mere end en time
  • der er i forsøg ikke fundet forskel i effektiviteten med 0,3 mg eller 3 mg
  • kombinationen af melatonin og lysbehandling antages at være mere effektiv end soloterapi

Anden behandling

  • Kronoterapi
    • "Free running" rytme i 5-6 dage, dvs. patienten følger sin egen interne rytme og forskyder således sin søvnperiode nogle timer hvert døgn, indtil den spontane søvn er færdig på det ønskede tidspunkt for at stå op
    • Derefter skal patienten stå op på dette tidspunkt hver dag. Understøttes af strikte søvnhygiejniske regler
  • Lysbehandling:
    • Dagslys (sollys) eller kunstigt lys (10.000 lux) med max i det blå spektrum om morgenen
    • Kan måske påvirke det indre ur, så det tilpasser sig den normale døgnrytme
    • Lyseksponering påvirker melatonin sekretionen, som kun forekommer i mørkeperioden

Forebyggende behandling

  • God søvnhygiejne

    Henvisning

    • Ved tvivl om diagnosen eller mistanke om anden søvnsygdom
    • Der er ikke indikation for at udføre PSG, PolySomnoGrafi

    Opfølgning

    • Kliniske kontroller med søvnskema

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    • Efter gennemført behandling er der risiko for tilbagefald
    • Særligt i forbindelse med weekender er der risiko for, at hverdagstidsrammer flytter sig
    • Med konventionelle mødetider er der risiko for utilstrækkelig søvn
    • Risiko for forringet præstationsevne

    Sygdomsforløb

    • Opstår i teenageårerne
    • Retter sig ofte spontant i 20-21-årsalderen

    Komplikationer

    • Utilstrækkelig søvn
    • Nedstemthed - depression

    Prognose

    • God

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • En forstyrrelse i det døgnrytmeregulerede system
    • Patientens egen rytme er forlænget 3-6 timer
    • Bliver først træt og falder i søvn senere end normal sengetid for andre
    • Søvnen, når den først kommer, er uden forstyrrelser

    Forekomst

    • 7 % hos teenagere og unge, falder herefter
    • 0,7% hos midaldrende voksne

    Ætiologi og patogenese

    • Forstyrrelse af det døgnrytmeregulerende system i det indre ur, som er lokaliseret til den suprakiasmatiske kerne (SCN)
    • Den suprakiasmatiske kerne er "the master-clock", som er styret af en række "klokke"-gener
    • Der er konstateret genetiske forandringer (mutationer) i "klokkegenet" Period3 hos patienter med DSPS

    Disponerende faktorer

    • Ikke beskrevet

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link patientinformation

    Link til kliniske vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

       

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Jan Ovesen

    overlæge, Jan Ovesen, overlæge, specialist i søvnmedicin, Aleris Privathospitaler

    Dorte Bojer

    alm. prakt. læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen