Tonsilhypertrofi

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Symptomer på obstruktion af øvre luftveje
  • Klinisk påvisning af hypertrofi af adenoide vegetationer og tonsiller

Behandling

  • Antibiotikabehandling i tilfælde af akut hypertrofi pga. streptokokinfektion
  • Overvej tonsillotomi ved søvnforstyrrende vejrtrækning (søvnapnø, snorken)

Henvisning

  • Ved udtalt snorken og mistanke om søvnapnø

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Påvisning af hypertrofiske tonsiller
  • Der eksisterer gradueringer baseret på relationen til ganebuer eller graden af blokering af rummet mellem tonsillerne. Disse har ikke vundet større udbredelse i Danmark

Sygehistorie

  • Tonsillerne kan være så store, at de mødes i midtlinjen og kan give obstruktiv søvnapnø, synkebesvær, spisevanskeligheder og ændret stemmeklang 
  • Obstruktiv søvnapnø kan give dårlig trivsel og på længere sigt kredsløbslidelser
  • Andre patienter har i perioder lette halssymptomer med synkesmerter og ømhed af lymfeknuder ved kæbevinklen, let temperaturforhøjelse og varierende almensymptomer som træthed, abnorm søvntrang samt lette muskel- og ledsmerter

Kliniske fund

  • Hypertrofiske reaktionsløse tonsiller
  • Adenoide vegetationer ses også hyppigt hos børn

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ved mistanke om akut tonsillitis overvejes streptokok hurtigtest (fx Strep-A test), såfremt centorkriterierne er opfyldt (de klassiske Centor-kriterier: Tp > 38,5 (1 point); højrøde tonsiller ofte med belægninger (1 point); hævede ømme forreste cervikale lymfeknuder (1 point); ingen hoste (1 point); alder < 3 år (-1 point), 3-14 år (1 point), 15-44 år (0 point), > 45 år (-1 point)

Andre undersøgelser hos specialist

  • Fiberskopi af øvre luftveje

Differentialdiagnoser

  • Systemsygdomme og maligne svulster, specielt lymfom kan forveksles med hypertrofi
  • Akut og kronisk faryngitis

Behandling

Behandlingsmål

  • Information
  • Normalisering af søvn, respiration og spisning 

Generelt om behandlingen

  • I udtalte tilfælde er tonsillotomi indiceret
  • Antibiotika kun indiceret ved akut streptokok-infektion

Håndtering i almen praksis

  • Strep-A-test ved mistanke om streptokoktonsillitis

Råd til patienten

  • Overvågning af søvnen mhp. evt. apnø perioder

Medicinsk behandling

Kirurgi1

  • Der findes to typer operationer, som kan tilbydes: tonsillektomi og tonsillotomi
    • Ved tonsillektomi fjernes hele tonsillen inkl. kapsel
    • Ved tonsillotomi fjernes tonsillen kun delvist
      • Tonsillotomi anvendes som standardbehandling til børn
      • Dette indgreb giver færre postoperative smerter og færre tilfælde med postoperativ blødning
      • Ulempen er, at en lille del får recidiv og skal have foretaget indgrebet igen eller en regelret tonsillektomi
      • Det drejer sig om under 5 %

Indikationer for tonsillektomi/tonsillotomi ved tonsilhypertrofi jvf NKR1:

  • Overvej at tilbyde tonsillektomi/tonsillotomi til børn under 12 år med søvnforstyrrende vejrtrækning (søvnapnø, snorken) og hypertrofiske tonsiller
  • Der anbefales tilbageholdenhed med operation til børn under 4 år 
  • Taleproblemer og/eller synkeproblemer skal ikke rutinemæssigt medføre, at der tilbydes tonsillektomi/tonsillotomi hos
    børn under 12 år, det skal overvejes nøje i disse tilfælde
  • NKR behandler ikke tonsillektomi til voksne med tonsilhypertrofi
    • Her er indikationerne også obstruktiv søvnapnø, kronisk tonsillitis med tonsilproppe og dårlig ånde  

Indikationer for tonsillektomi ved recidiverende akut tonsillitis

  • Recidiverende tonsillitter 3-4 gange årligt i mindst 2 år
  • 5 akutte tonsillitis tilfælde inden for 1 år
  • Peritonsillær absces i anamnesen kan styrke indikationen

Forebyggende behandling

  • Der findes ingen kendt forebyggende behandling

Henvisning

  • Når patienten ønsker det, og kriterierne for operation er til stede (se nedenfor)

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  •  Hos børn aftager symptomgivende hypertrofi af de adenoide vegetationer og tonsillerne oftest med alderen

Komplikationer

Komplikationer ved tonsillektomi og tonsillotomi

  • Efterblødning
    • Optræder hyppigst i de første timer efter operationen, men kan også komme senere, særligt 4.-8. dag
    • Opstår som regel som følge af inadækvat hæmostase under operationen eller på grund af tilbageværende vævsrester
    • Omhyggelig postoperativ observation er nødvendig
    • Ved blødning findes ofte et stort koagel i tonsillejet; ved fjernelse af koaglet vil blødningen ofte ophøre
    • Efterblødning er altid indlæggelsesgrund, tilstanden kan være potentielt livstruende
  • Kortvarig, postoperativ, let temperaturforhøjelse er ikke usædvanligt
  • Otalgi er meget hyppig
    • Man skal udelukke mellemørebetændelse
  • Andre forbigående gener er taleforstyrrelser og synkebesvær

Prognose

  • Symptomerne forsvinder gerne hurtigt efter operation
  • Prognosen er udmærket og recidiv efter korrekt udført operation er usædvanlig

Baggrundsoplysninger2,1,3 

Definition

  • Tonsillerne er forstørrede i kortere eller længere tid (akut eller kronisk forstørrede)
  • Hypertrofiske tonsiller kan være associeret med recidiverende akutte tonsilitter
  • Hypertrofi af tonsillerne er ofte associeret med samtidig hypertrofi af adenoide vegetationer hos børn

Forekomst

  • Tonsilhypertrofi ses hyppigt hos børn

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen til forstørrede tonsiller er som regel hypertrofi i forbindelse med immunologisk respons på infektion. I nogle tilfælde forbliver tonsillerne forstørrede efter infektionen er overstået. Det medfører kronisk tonsilhypertrofi

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

     

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. National Klinisk Retningslinje for fjernelse af mandler (tonsillektomi). Sundhedsstyrelsen. 2016. Vis kilde
  2. Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2013.
  3. Sathe N, Chinnadurai S, McPheeters M, Francis DO. Comparative Effectiveness of Partial versus Total Tonsillectomy in Children. Otolaryngol Head Neck Surg. 2017; 156.; 456-463. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mikkel Holmelund

speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen