Der findes fortsat ingen international konsensus om et standardiseret scoringssystem til diagnostik af ILO og EILO3
Kan klassificeres efter lokalisation af obstruktion som
Glottisk
Supraglottisk
Kombineret glottisk og supraglottisk
Fleksibelt transnasalt fiberlaryngoskopi under symptomer er den diagnostiske guldstandard for ILO. Der observeres reversibel forsnævring i larynx på stemmebåndsniveau (glottic obstruction) eller højere i larynx (supraglottisk obstruktion)
Ved mistanke om EILO er kontinuerlig laryngoskopi under maksimal anstrengelse (Continuous Laryngoscopy Exercise test, CLE-test) guldstandard, idet obstruktionen udvikles gradvist og tiltager med stigende arbejdsintensitet
Sygehistorie
ILO
Symptomerne kan være vanskelige at skelne fra astma, da begge tilstande kan give hvæsende vejrtrækning, hoste og åndenød
Manglende eller utilstrækkelig effekt af bronkodilatatorer og inhalationssteroid bør give mistanke om ILO
Symptomerne er oftest inspiratoriske, mens astma typisk giver både inspiratoriske og eksspiratoriske symptomer
Natlige symptomer er usædvanlige ved ILO
Typiske symptomer er:
inspiratorisk stridor
åndenød
følelse af sammensnøring i halsen
hoste
hæshed eller stemmeforandringer
problemer med indånding
pludseligt indsættende respiratoriske symptomer
EILO
Anstrengelsesudløst inspiratorisk åndenød under højintens fysisk aktivitet
Symptomerne topper under belastningen og svinder hurtigt efter ophør
Kan ledsages af inspiratorisk stridor, globulusfornemmelse, tør hoste, let hæshed eller synkebesvær
Kliniske fund
Reversibel luftvejsobstruktion lokaliseret til larynx er det centrale diagnostiske fund
Inspiratorisk stridor kan høres under symptomatiske episoder
Ved mistanke om EILO udføres kontinuerlig fleksibel laryngoskopi under maksimal fysisk anstrengelse, f.eks. på løbebånd eller ergometercykel
Ved den glottiske type ses stemmebåndene som en smal sprække under inspiration, ved den supraglottiske type ses obstruktionen i larynx over stemmebåndsniveau
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Spirometri med reversibilitetstest
Eventuelt bronkial provokationstest ved mistanke om astma
Blodprøver kan indgå i differentialdiagnostikken, men bidrager ikke til diagnosen ILO
Spirometri er oftest normal ved ILO
Hvis der foreligger obstruktion, kan FVC være tilsvarende reduceret som FEV1 - hvilket ikke er typisk ved astma
Ved udtalte tilfælde kan ses:
Affladning af den inspiratoriske del af flow-volumen-kurve
Nedsat inspiratorisk flow svarende til variabel ekstrathorakal obstruktion
Spirometri har begrænset diagnostisk værdi og kan ikke anvendes til sikker diagnostik af ILO og EILO. Dertil er sensitivitet og specificitet for lav, og undersøgelsen kan ikke skelne mellem glottisk og supraglottisk lokalisation af obstruktionen1,2
Andre undersøgelser hos specialist
Fleksibel laryngoskopi
Er førstevalg ved diagnostik
Ved mistanke om EILO anbefales kontinuerlig laryngoskopi under anstrengelse (CLE-test), som anses for diagnostisk guldstandard
Genoprette normal respirationsfunktion/kontrol over åndedrættet
Mindske eller eliminere respiratoriske symptomer
Undgå unødvendig behandling for fejldiagnosticeret astma
Generelt om behandlingen
Grundig information om tilstanden er ofte en vigtig del af behandlingen og kan i nogle tilfælde være tilstrækkelig
Udløsende eller forværrende faktorer som luftbårne irritanter, reflukssygdom og samtidig utilstrækkeligt behandlet astma bør identificeres og behandles
Førstevalgsbehandlingen er instruktion i vejrtrækningsteknik og laryngeale afspændingsøvelser, oftest ved talepædagog eller fysioterapeut med særlig erfaring
Ved EILO kan træning med biofeedback under kontinuerlig laryngoskopi (CLE) anvendes på specialiserede centre
Behandlingen foregår ofte tværfagligt med deltagelse af øre-næse-halslæge, lungemediciner, pædiater, talepædagog, fysioterapeut og efter behov psykolog
Evidensen for de enkelte behandlingsmetoder er fortsat begrænset, men respirations- og stemmeterapi anbefales som førstevalg i internationale konsensusrapporter
Håndtering i almen praksis?
Udelukke eller behandle differentialdiagnoser, især astma
Spirometri og provokationstests ved mistanke om astma
Blodprøver kan være aktuelle i differentialdiagnostikken
Ved fortsat mistanke om ILO/EILO henvises til specialafdeling med erfaring i diagnostik af tilstanden
Råd til patienter
Regelmæssig træning af de vejrtrækningsteknikker, som er instrueret af talepædagog eller fysioterapeut
Identifikation og om muligt undgåelse af kendte udløsende faktorer
Information om, at tilstanden er godartet og ikke medfører varig skade på luftvejene
Medicinsk behandling
Der findes ingen veldokumenteret medicinsk behandling af ILO eller EILO
Inhalationsmedicin har ingen effekt, medmindre patienten samtidig har astma
Enkelte mindre studier og kasuistikker har beskrevet mulig effekt af inhaleret antikolinergika (ipratropium/tiotropium) til glottisk ILO, men evidensen er utilstrækkelig
Evidensen for botulinumtoksin og helium-ilt (heliox) er meget begrænset, og behandlingerne anbefales ikke som rutine
Anden behandling
Talepædagogisk behandling med fokus på respirations- og larynxkontrol er hjørnestenen i behandlingen
Biofeedback under kontinuerlig laryngoskopi (CLE) kan anvendes hos udvalgte patienter med EILO
Psykologisk intervention kan være relevant ved samtidig angst eller andre psykiske belastninger, men er ikke standardbehandling
Begreberne vocal cord dysfunction (VCD) og paradoxical vocal fold movement (PVFM) anvendes fortsat i litteraturen, men anbefales erstattet af betegnelsen glottisk ILO, da denne bedre afspejler sygdommens patofysiologi
ILO og EILO kan klinisk ligne astma eller angioødem og medfører derfor hyppigt fejldiagnostik og unødvendig behandling med bronkodilatatorer eller systemiske glukokortikoider.
Der findes ingen forklaring på tilstandene.
Diagnosen stilles ved påvisning af reversibel laryngeal obstruktion ved fleksibel laryngoskopi, ved EILO under kontinuerlig laryngoskopi under anstrengelse (CLE).
Forekomst
ILO forekommer hos en betydelig andel af patienter, der henvises med mistanke om svær eller behandlingsrefraktær astma
Den rapporterede prævalensen af EILO blandt unge er ca. 5-7 %
Tilstanden forekommer hyppigt hos unge og yngre voksne
Køn
ILO og EILO forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd - muligvis fordi struben er mindre hos kvinder
Alder
Debuterer oftest i teenageårene eller hos yngre voksne, men kan forekomme i alle aldre
Ætiologi og patogenese
Ætiologien til ILO og EILO er ikke fuldt afklaret og anses for multifaktoriel
Det er sandsynligvis flere forskellige patofysiologiske mekanismer, herunder
Ændret neuromuskulær kontrol af larynx
Anatomiske forhold
Øget laryngeal følsomhed
Associerede sygdomme som astma og refluks
Ved EILO opstår en dynamisk inspiratorisk obstruktion under højintens fysisk aktivitet med øget respiratorisk arbejde
Udløsende faktorer
Højintens fysisk aktivitet (EILO) fejldiagnosticeres ofte som anstrengelsesudløst astma
Luftbårne irritanter (fx røg, parfume og kemikalier)
Gastroøsofageal eller laryngofaryngeal refluks
Samtidig astma
Rhinosinuitis eller anden øvre luftvejsirritation (sammenhængen er usikker)
Psykisk stress kan udløse symptomer hos nogle patienter, men anses ikke for en primær årsag
Enkelte lægemidler, herunder fenotiaziner, kan udløse forbigående laryngeal dysfunktion
Halvorsen T, Walsted ES, Bucca C, Bush A, Cantarella G, Friedrich G, Herth FJF, Hull JH, Jung H, Maat R, Nordang L, Remacle M, Rasmussen N, Wilson JA, Heimdal JH. Inducible laryngeal obstruction: an official joint European Respiratory Society and European Laryngological Society statement. Eur Respir J. 2017; 50..
PubMed
Leong P, Vertigan AE, Hew M, Baxter M, Phyland D, Hull JH, Carroll TL, Gibson PG, McDonald VM, Halvorsen T, Clemm HH, Vollsæter M, Røksund OD, Bardin PG, Vocal Cord Dysfunction/Inducible Laryngeal Obstruction Delphi Expert Panel. Diagnosis of vocal cord dysfunction/inducible laryngeal obstruction: An International Delphi Consensus Study. J Allergy Clin Immunol. 2023; 152.; 899-906.
PubMed
Christen A, O'Connell A, Mayer I, Tona G, Hilland M, Clemm H. Understanding Speech-Language Pathology and Surgical Interventions for Exercise-Induced Laryngeal Obstruction. Immunol Allergy Clin North Am. 2025; 45.; 29-38.
PubMed
Fagmedarbejdere
Stine Schrøder
Speciallæge, ph.d., Øre-næse-halslægerne i Ringsted
Annika Norsk Jensen
Speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.